Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Ellen Kirstine Kristensen Bech er født den 3. februar 1831 i Nørre-Stenderup, Øster-Lindet sogn. Da hendes fader døde, var hun i sit fjerde år, og moderen sad nu der med 7 små børn. Det kneb svært for hende, men hun fik dem da født op. Nu er alle hendes søskende døde så nær som en broder. Hun sidder og spinder for folk og hjælper sig tålelig igjennem. At...
Roland Peder Andresen er født i Kibe den 22. februar 1819(?). Han var 79 år, da h*ns æventyr blev skrevne op. Han har aldrig kjendt sine forældre og er opfødt på sognet. Først tjente han som høvre og siden som karl på Baggesvogn i 3 1/2 år. Per var en gammel mollersvend ved vandmøllen, som hørte til gården, og han hed Søren, han kunde en masse historier,...
Tyge Pedersen er født den 10. februar 1848 i Stubkjær, Bording sogn. Han har lært smedeprofessionen i Viborg og rejste så i 3 år som svend. Derefter lejede Peder Smedegård ham en lille kant hede i Ikast, og derpå byggede han en lille hytte og giftede sig. Men konen vilde gjærne have en ko, og derfor kjøbte han en plet hede oppe i Sneftrup hede. Før havde...
Povl Madsen er født den 9. februar 1818 i samme gård i Gadbjeerg, hvor han endnu opholder sig som aftægtsmand De fleste historier har han fra faderen, Mads Jensen. Gården har været i familiens eje i over 200 år. Den første mand, der mindes, var Kristen Madsen, og han var bovbonde til Refstrup. Den næste ejer var sønnen, Jens Kristensen. Derefter kom Mads...
Mariane Jensdatter er fodt den 15. februar 1812 i Gimsing Hoved ved Struer. Hun har ikke været ret meget ude at tjene, blev gift med Peder Kristian Madsen, der endnu er levende, og har boet i Hjerm, ikke ret langt fra præstegården, nu i 43 år. Hendes moder var fra Sondbjærg på Tyholm og fortalte undertiden noget, der ikke kunde antages for troligt....
Jensine Hansen er fodt den 13. februar 1859. Hun har al sin tid været i buset ved Madum so undtagen do halvtredje år, hun har været på Store-Arden fattiggård og det halve år i Astrup fattighus samt endnu et halvt år på Korsor tvangsarbejdsanstalt. Det var bestemt, at hun skulde have været der i 5 år, men hun slap fri med det halve år. Hendes ældste...
Jens Kristian Kristiansen Mosen er født den 21. februar 1825 i Lille-ilosen i Hellevad. I daglig talekaldes han Mossi-Jens. Han er gift med Lovise Sørensdatter i Oster-Brønderslev. De boede først i Dronninglund, hvor hun den gang var jordemoder, og efter at have været der i 17 år flyttede de til det sted, hvor de nu har været i 21. Han er meget...
da.etk.JAT_06_0_00899
Lavst Johansen er født den 9. februar 1823 i Nyby, Sinding sogn. Hans moder var fra Skjærk i Avlum, og af hende kar kan lært sine viser. Da kan var i sit 10. år, flyttede forældrene til Soagro i Snejbjærg, tæt ind til Tjørring skjel, og da ban var 28 år, fik han stedet efter dem og boer der endnu.
Kristen Nielsen er fodt den 10. februar 1822 på Lundø og har altid boet der. Han ernærer sig særlig ved fiskeriet, og er en god fortæller. Hvad han kan, har han fra sin fader, Niels Nielsen. Moderen derimod kunde intet.
Den 26. februar 1838 døde Anders Hansen, forhen gårdmand i Brigsted. Selvmorder. Forste spor af vanvid robede Anders Hansen i juli måned 1815, og allerede da gjorde han forsøg på at ende sin ængstelige tilværelse. I juni 1"32 skar han sig i halsen, stak sig i underlivet og sprang derpå i bronden. Han beholdt dog livet og bar tilbragt tiden siden i en...
Til vinterfornøjeiserne her på Helnæs hørte sælhundefangst og skruttehugning, samt ålestangning. Alle tre idrætter dreves på is. Man søgte efter sælhundenes åndehuller, og når den kom frem, så stak man den med en harpun, hvortil der var fæstet en lang line. Nu er sælhundenes antal aftaget, og kun er. enkelt af de nulevende gamle har været med til en...
Der var to brødre Stensvang. Deres fader var fæstebonde i Tombøl, han var bekjendt for sine ualmindelige legemskræfter. En dag var han ude at pløje, og da kom der en mand og spurgte ham, hvor den stærke Stensvang boede. Så tog den gamle sin træplov fra hjulet og holdt den ud på fri hånd og pegte, der boede den stærke Stensvang henne. Han havde de to...
Før den 22de februar måtte gåsen ikke blive drækket. Den kone, som gjorde vejr den dag, hun satte pek ved gassien, for før den dag havde den ingen pek og kunde ikke drække. Med den kone havde de megen spøg om det. Her i byen begyndte de ved en gård, do kaldte Bys-ende, den ligger midt i byen ved vestre side. Så gik det nord på, og der efter sprang det...
Her gjorde fruentimmerne vejr i februar. Der var tyve gårdmænd i byen, og do stod altså for de tyve første dage i måneden. Men der var mange flere husmænd (53, der har lejejorder, og nogle uden jord) og de stod for de ovrige dage i fællesskab. Det begyndte oppe ved kirken og gik ned ad den østre gade helt ned forneden og gik op igjen ad den vestre gade....
1 februar gjorde mændene vejr, og konerne i BUtfts. Var det snevejr, når konerne havde vejr, kom nabokonerne og satte nogle pinde uden for med en tot blår på. Var det regnvejr, anbragte de helst en sten til hende at tørre sine øjne på, og kunde de få den anbragt i hendes hånd, var det så meget godt. Fru Lund, Tranbjærg.
I februar og marts bruger Samsingerne endnu at gjøre vejr. Hver gårdmand har en dag i februar, og hans kone har den samme dato i marts at gjøre vejr i. Vedkommende bliver da af venner og naboer trakterede med gode sager for at kunne være i godt humor og gjøre godt vejr. Denne skik skal være fra gammel tid, da Samsingerne var fiskere og ved denne årstid...
De havde også vejr i Kåre. Den første februar var det Jens Nygårds kones vejr, så var det Niels Nygårds kones, og så gik det ned gjennem byen. Som vejret var, blev konerne året om. Den dag de havde vejr, skulde de give pandekager og sødsuppe. I Kåre havde huskonerne aldrig vejr. J.Kornerup.E.
I Gassum gjorde de også vejr. Det begyndte ved den sydlige del af den byvej, der går fra Dyrby ad Asferg og midt i byen skjærer landevejen. Den østligste af disse sydlige gårde var altså den første, og den østligste nord for nævnte vej var den sidste, idet man her som alle stoder gik solret om. Heltoges både gårdmænd og husmænd med hinanden, eftersom...
1ste februar begyndte konerne her i Spentrup at have vejr. Det begyndte på præstekonen, og så kom degnekonen, der efter gik det vester ned og oster op. Gårdmænd og husmænd gik med hinanden, for her har aldrig været noget egentligt skjel mellem gårdmænd og husmænd. Markedsløverdag, der holdes i Randers først i februar, var der krammarked, og så kom der i...
Hvert år i februar havde mæ;en tyregilde. Der var en tyreng, den fulgte med tyren, og den, der havde bytyren, fik altså engen. Da blev fællesjorderne lejet ud til husmændene. De havde hver sit navn: Smørhullet o. s. v. De penge, der kom ind, blev drukne op i brændevin og rom. Det gilde stod hos den gamle oldermand. Næste dag begyndte tiendegildet....
