Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Anno 1672 d. 26. febr. døde Anders Christensen i Revn, begravet den 2. marts, skal give mig 9 mark. Ras Mogensen lovet mig min bataling. Betald med en blakkot kviekalv for 1 rigs daler. Vejlby og Homå kirkebog 164582.
Den gamle skrædder Peder Mand i Bislev gik undertiden til Nibe. En forvalter på Lundbæk, der hed Munk, vilde gjøre nar ad ham, og Peder Mand hævnede sig ved at sende ham følgende gjældsfordring på vers: Og hør du, Munk, som går så strunk og kan så herlig prale, jeg syed' en vest, som står til rest, dem kan du mig betale. Peder Mand. Sml. Ålborg...
En fattig aldorsmand af Hulbæk, Laurits Mortensen, er i fjendetiden ganske forarmet, er nådigst tilladt bækken for kirkedøren og godt folk om hjælp at besøge. Ex. Haff. den 24 april 68. Laurits Jensen miste skib og gods under Saltholmen, bevilget bækken for kirkedøren i kjøbstæderne. Ex. Haff. 15 febr. 1668. Peder Lauritsen Skjøt i Eoskilde må godtfolk...
Mathis (24. febr.) bryder is, finder han ingen, så lægger han den. A. H. Poulsen.
Når det fryser Peders stols nat (22. febr.), sa vil det fryse 30 nætter efter. Uglbølle. C. Grove, Th. J.
Pers dag (22. febr.) kaster st. Peder den varme sten i vandet. P. Jensen.
Dortea dag (6. febr.) da skal vintergjadcken springe ud. J. Schiørring.
Påskeliljer skal igjømmel vo Dortes nat (6. febr.h vinner de endda skal igjømmel en jærnhat. N. A. Jensen.
Kjørruis knuur (2. febr.) drywer æ ywl ur. Nu er helligdagene forbi, men derefter kommer halvhellig-dagene til påske. M. Møller.
Det var en Jul, der var Julegilde på Bækmark, og Folkene sad inde i Folkestuen og spilte Kort. De spilte »I Brudeseng« og enhver sagde, når de andre spurgte ham, hvem han vilde have til Kjæreste. Så er der en af Karlene, der siger, at han vilde have den Jomfru, der gik i Haven. Ligesom han havde sagt det, så gik han ud, og han blev ude den hele Nat. Den...
Pastor Christensen i Præstkjær, Brørup, kom en Søndag ved Vintertid kj ørende i Slæde til Lindknud Kirke for at holde Tjeneste. Han var ret jovial og en dygtig Landmand, der gjærne vilde snakke med Bønderne, og så gik han, som han plejede, først ind i Skolen og snakkede med Folk der. Den Dag trak det imidlertid længe ud, så der gik vel en Time over...
I Agersted By lå en Gård, som kaldtes Bondehagensgård (Båjhagensgård). Den blev flyttet ud på Marken øst for den gamle Kongevej, og Ejeren kaldte så den nye Gård Rosendal. Men Folk kunde ikke blive fortrolige med det nye Navn og blev ved at kalde Gården med det gamle. Lige syd for den er en stor Bakke, men der er en Lavning imellem Gården og Bakken, som...
I Harring Kirkes Gulv findes to Ligsten. På den ene står: Her vnder hviler hederlig oc vellerde mand her Søfren Hansen barnfød vdi Rosholmb prestegård år 1610 oc døde i sit alders 53 år vdi Staxstrup prestegård den 15 November 1663. Gvd gifve hannem en ærefvld oc gledelig opstandelse på den yderste dommedag. Hand hafver bårid Christi åeg ehr iche død...
Kristen Skovfoged, der boede i Sønderhave ved Kværndrup for henved hundrede År siden, hørte tit Ellefolkene spille inde i Skoven. Hans Børn legede ofte med Ellefolkenes Børn, og det gik for det meste godt nok, men undertiden kunde de dog ikke forliges, og derfor blev Skovfogden omsider kjed af det og forbød Børnene at komme ud til dem. Ellefolkene kom...
Så snart et lille Barn er født og skal svøbes, skal man passe at binde et Vættelys ind i Svøbelisten, for så kan det ikke blive forbyt, og det kan også hjælpe, når Væen vil komme og patte det. Da jeg var 13 År, tjente jeg i Norup på Fyn hos en Mand, der hed Hans Hansen. De havde mange Børn, og det mindste, som lå i Vuggen, var Væen så hård ved. Barnets...
Ikke snarere var de fjendtlige tropper komne til Løgum sogn (1627), forend også smitsomme sygdomme indfandt sig. Blodgangen begyndte 1617 og rasede til hen imod jul. Man begravede visse dage 3 til 4 lig. I nov. 162S begyndte pesten i Gjenner. Efter Nis Frederiksens død angives hans hustru Anna og 3 børn som de forste, der døde af pesten. Imidlertid...
