Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Doriea Magdalene Pedersdatter i Lundmnskov er født i Førstballe i Nørup den 2. januar 1821. Hun og hendes mand har aldrig haft noget selv, og har altid haft stor fattigdom at trækkes med. Hun sang ikke i alle de 27 år, hun var gift, men har dog meddelt mig nogle viser, som hun har bevaret i hukommelsen.
Hans kone Maren Jensdatter er født i Spegebjærg i Avlum sogn den 2. september 1812. Hun var hjemme hos forældrene, til hun blev konfirmeret, kom så ud at tjene og havde forskjellige tjenester i Avlum, Sinding, Vildbjærg og Haderup, til hun blev gift. Da hun var let fil at lære og god til at huske, lærte hun både historier og viser, hvor hun kom. I 45 år...
Skomager Frank i Soderup var egentlig en Kjøbenbenhavner, vilde han lade, han snakkede fornemt, og det var dog en lille fornøjelse i hans fattigdom. Skomageriet var det ikke så stort bevendt med i hans ældre år; men så gik han til Holbæk en gang om ugen og hentede en] kube fuld af hvedebrød til at sælge. Kort for hovedet var han, og kunde snart blive...
Nytårsaften blev der sat syv hvide skåler på bordet, hver med sit indhold underneden. For fattigdom blev lagt et stykke tort brod, for rigdom en solvskilling, for forlovelse en guldring, jord for doden, en kam for en arrig kjæreste, en myrtegren for bryllup, et stykke uldgarn for en flittig kjæreste. Sorø.
Når det regner bryllupsdagen, regner der guld ned i brudens skjod. Chr. Weiss.
Når bruden ser surt, bliver det regnvejr bryllupsdagen. V. Bennike.
Man gik med ufarvede benklæder og ufarvet trøje, og kun kisteklæderne var farvede hos farveren. En mands højtidsdragt var mørkeblå. De såkaldte søndagsklæder var eu ringere slags blå. Man farvede uld i lødgryden, især i den suppe, der i Kibe-egnen kaldes spaj, og som blev til overs efter en farvning garn. Ulden, der kaldtes låd, blev ikke altid lige...
Dem, der skjærer på den glatte side af et helt brød. skal dø, når de vil nødigst, J. B.
da.etk.JAT_03_0_00159
Der boede er herremand på Isgård, som førte et meget gemytligt liv og morede sig med sine venner. Så var der en røgter på gården, som hed Greve-Niels, og han gik for at være noget halvtosset, men var et forslagent hoved. En aften herremanden og hans venner sad og drak øg var fulde, var der én af dem, der foreslog, at der skulde sendes bud efter...
Biskop Tage Midler var en grundærlig kristen, stræng imod andre, dog mest imod sig selv. Han skal en gang, da han opholdt sig i Stege, om natten have hudflættet sig selv. Han var en mørk, tung natur, og mange forstod ham ikke. Han troede at gjore ret. da han opdrog sine børn med den største strenghed, men det førte til, at flere af dem skejede ud. En...
Bønderne viste stor tjenstagtighed mod hverandre overfor brændevinsspederne. Ridende bud fløj gjennem byerne med råbet: Br. er ude! og så fik enhver travlt med på alle mulige og umulige steder at forvare deres redskaber, og udslætte spor af brændingen. Nar de fandt et kobberlag og pibe, blev det strags passet på grubekjedlen, og passede det, lagde de...
Der boede en fattig Enkekone ude i det sorte Vesten ude ad Havet til, og hun var en Dag ude i Heden at plukke Krøsbær. Der fandt hun en ung Dame, der sad og græd, hun var i fint Tøj og nydelig i det hele, klejn og spinkel og kunde vel være en 20 År omtrent. Konen snakkede til hende, men kunde ikke tale med hende, da de ikke kj endte hinandens Sprog. Så...
Min Oldefader har fortalt, at der på den Gård i ØsterVamdrup, som Peder Nielsen afstod 1896 til Jens Skovsen, og han så igjen til Sønnen Peder Skovsen, som altså nu har den, en Gang boede en Mand, som hed Hans Hansen. Han skal have udført mange uretfærdige Handlinger ved Markdelingen. En Mand i Byen sagde det til ham i manges Nærværelse og føjede til: »A...
Skjærbækgård har været et gammelt Herresæde og ejedes af en Jomfru, der var eneste Arving. Ingen var fine nok i Omegnen til at have Omgang med hende uden dem på Ulleruplund, for de var adelige, og så de allerfineste Embedsmænd i Bibe. Når hun var til Bal der, blev hun kjørt i en Karm med Tjener, og den vakte megen Opmærksomhed, når hun sådan kom kj...
Der boede en Bjærgmand på en Mands Mark, og Manden var tit nede at besøge ham, men passede altid på, når han gik op igjen, at lade Bjærgmanden gå for af, når han lukkede ham ud. Nu døde Mandens Kone, og så skal hun jo begraves. Manden og Karlen sidder nu og snakker om, hvordan de skal stille det an, og Karlen siger: »Ja, Bjærgmanden skal vi have bøjen.«...
Kragelund har en gang været en meget rig by, nu er den fattig. Om grunden til dens fattigdom fortælles følgende: Da fjenden en gang kom her ind i landet, gav beboerne præsten alle penge og kostbarheder, som de ejede, for at han kunde gjemme dem; men nu hændte det sig, at præsten døde så pludselig, at han ikke fik nogen fortalt, hvor pengene lå skjult, og...
Der strandede et engelsk skib for Fjand, og kapitainen hed Josef. Det var midt om sommeren i en storm. Det blev sat op i havstokken og stod med siden til land, og folkene blev alle bjærgede. Så slog det bagenden af skibet. De havde også forsejlet dem. Kapitainen havde et lille skrin med p.jf i, og det blev skyllet op på stranden. Tre mænd skal hev ed...
Fra Uldum til Langskov går en bivej, som kaldes Ribevejen, og en bakke, den går over, kaldes Ribe-banke. Der fortælles, at ad denne vej red kong Valdemar, da han fra Skanderborg slot red til dronning Dagmars dødsleje i Ribe. Ved denne vej ligger en lille gård og et lille hus, som kaldes Ry. De ligger i en lavning på en temmelig dårlig egn. Jorderne er...
Der vides intet andetom Dyrhof, end at han lånte mange penge, gjærne levede godt og i muntert selskab og rettede sig ikke gjærne efter sit sognefolk. Denne gang var der exercerplads bos fårehuset, og der rejste han gjærne hen for at leve med Officererne. Endelig blev han alvorlig syg og fantaserede og befandt sig tit i en exalteret spænding, hvori han...
Skovgård slot lå i Nørager sogn. Der findes en stor voldgrav, og der cr endnu betydelige murlevninger. Slottet har haft fire tårne, hvis grund endnu sees. Her boede Kaj Lykke, og da han tog dronningen med vold, kom kongen selv herover med en stor hær og lagde helt slottet øde. Kaj Lykke måtte flygte til Tyskland. Han var ellers rig, men kongen tog alle...
