Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Jens Gudesen er født den 6. maj 1819 i Kielstrup, Ove sogn. Hans moder døde 1842. og hans fader længe før. Hun var omtrent 100 år gammel. Sine historier har han bort rundt omkring, også i krigens tid har han lært en del som soldat, men hverken fader eller moder har fortalt for ham. Særlig borte han en del, da han tjente på Kjællingbjærggård. Forøvrigt...
Karl Kristian Hansen er født den 29. oktober 1833 i Nøvling på Egbæk mark. Hans faders navn er Hans Jensen, og moderens Maren Pedersdatter. Efter at have tjent i noglo år, blev han gift i Tjørring og kom til at bo i Gildmosehus. Der har jeg besøgt ham forskjellige gange. Det var fattigt i hjemmet, og da det var usselt med belysningen om aftenen, lærte...
Der kom en gang en Jyllandskarl til Forballum, og der fik han surrer at æde, sådan kalder de noget langt græs, som de hoster frøet af og koger til grod. Nej, sagde han, skal æ ha' græs om æ sommer, så skal æ Tel også ha' hø om æ vinter, og så rejste han af.
Til kirke skal der kjøres med den lille, alt hvad hestene kan strække ud, om barnet ellers skal blive et hurtigt menneske til sin gjerning, når det bliver voksent. H. J., Slag.
Klor den venstre hånd inden i, kan man snart vente en gave. J. G. Pinholt.
Den, der strøer meget salt på sin mad, om ham siges, at han vil gjærne gå i kirke om aftenen. K. M. R.
Da min mands forældre kom til Kjællinghøl, var det yderst fattigt for dem. De havde ingen ting i huset. Konen måtte gå med til Rouge en god fjerdingvej østcn for og låne en potte at koge deres mad i. Men da så potten til al uheld gik i stykker for hende, fandt hun på at gå til Viborg (3Va mil) med nogle knapost, hun havde lavet, sælge dem der og for peng...
Uode-Jens kom en gang til hove med én sort hose og én hvid hose på benene. Så vilde fruen på Volbjærg have at vide, hvorfor han gik sådan. Ja, siger han, det kom jo pa, de havde det så fattigt derhjemme, han kunde ikko evne at få den ene hose farvet. Så vilde hun have at vide, hvor meget tov der skulde til et par hoser. Ja, han vidste det snart ikke, men...
Gamle Adam byggede sig et hus ude på et jordstykke, han havde kjøbt af min fader. Han havde det meget fattigt den forste tid. han dyrkede op af heden, og han havde kun en ko og nogle får. Så spændte han koen og hans kone for ploven og gik selv bag efter med pisken. Der fortælles, at konen fik lige sæ mange snært af den som koen, og nogle fortalte...
Amtsprovst Schmidt fra Væær var på visitats i Åle. Da er der en bondemand, der siger: Kan det gå an, at vor præst drager af by og lader æ degn kaste jord på æ lig?u Provsten besindede sig på, hvad han skulde sige til det, men så tager han ordet: Så han det, min gode mand?" Ja misæl så a det". Ja, så så han jo og, det kunde gå an". Dermed måtte...
Rassi-Kjesten havde en datter, der var gift og hed Hus-Mariane. En dag kom et fattigt fruentimmer i et par gamle slæber ind til hende og sagde, at hun skulde have en stor arv, og den vilde hun gjøre fattige mennesker delagtige i. Men hun trængte til lidt at spise og drikke, og der kunde vel og blive råd til lidt brændevin. Ja, så vilde Mariane hente det...
Folketro om skjærtorsdag og langfredag. 1. Den, der ikke havde fået 9 slags kål skjærtorsdag, skulde intet held have med sine haveurter det år. Det var et godt bevis på vanheldet, at når en sådan gik ud i haven og bed i et træ, skulde dette gå ud. E. T. K. 2. Skjærtorsdag må ej hugges med ogse, ti flyver fliserne over fæet, bliver det sygt, og træder det...
Min fader rejste meget omkring, og så kom han nede i Silkeborg-egnen til at ligge ved et par gamle mollerfolk, mens han var på den kant. Så skulde han en gang, han atter kommer der, med dem omkring og se, hvordan de havde formeret deres gods, siden han sidst var hos dem. Så kommer de også op på loftet, og der står en hel mængde hvide ligkister. Han...
Der var en kone, der gik omkring og tiggede noget pølse i slagtetiden, da er folk jo ikke sa knappe med en pølse til et fattigt menneske. Men det var mest smalpølser, hun fik. Så havde hun en aften hendes forklæde for det meste fuldt af pølser og vil så gå ud fra den sidste gård og hjem; nu var alting hørt over for den dag. Men da hun kommer ud til...
En mand i Tofthøj havde en husmand at tjene, som de kaldte Gale-Pejer. Så fik de grød til davre. Da manden havde fået nogle skefulde, lagde han hans ske, og så sagde han: "Da Gud ske lov og tak, nu er a bade mæt og sæt, og gid nu hvert fattigt barn var så godt forsynet, som a er." Men Gale-Pejer vilde ikke lægge hans ske, og da mælken var gået af fadet,...
Der boede en fattig Enkekone ude i det sorte Vesten ude ad Havet til, og hun var en Dag ude i Heden at plukke Krøsbær. Der fandt hun en ung Dame, der sad og græd, hun var i fint Tøj og nydelig i det hele, klejn og spinkel og kunde vel være en 20 År omtrent. Konen snakkede til hende, men kunde ikke tale med hende, da de ikke kj endte hinandens Sprog. Så...
Hr. Høyer var Præst i Skyum og havde blandt sine mange Børn to Døtre, hvoraf Magdalene var gift med Provst Holm i Roesholm, den anden Maren var forlovet med Faderens Kapellan Niels Lassen Holm. Det gik sådan, at Maren blev frugtsommelig, og da Faderen opdagede det, flygtede hun over til sin Søster i Roesholm. Provst Holm gik nu over til sin gamle...
En Mand ude på Lavheden gik en Dag og pløjede eller fællede på sin Mark og havde taget sin Hjordetøs med sig derud, for at hun skulde hjælpe til med at lægge Furerne tilbage, når de vilde falde forover igjen, hvad jo ofte er Tilfældet. Tøsen gik naturligvis bag efter og blev ved at gå og lægge de Furer, der vilde rejse sig op. Der finder hun så en...
I gammel Tid skal der have været så fattigt i Vorbasse, at Beboerne kun havde et Svin i Fællesskab, og så kaldte de den vor Basse. Når den kom ud af Skoven, sagde de: »Her kommer vor Basse.« Deraf skal Sognenavnet være fremkommet. Vorbasse S., Slavs H. Lærer Andersen, Vorbasse.
da.etk.DSnr_03_0_01306
Endrupskov Kirke var brøstfældig og skulde gjøres i Stand, men det havde Beboerne ikke videre Råd til, for det var et lille fattigt Sogn. Så blev det bestemt, at den skulde brækkes ned. Der fortælles, at da der blev Tale om, at Kirken skulde nedlægges, vilde de gjore et Forsog med at lade en gammel Kone gå hen til Gram og tilbage igjen, og der blev lovet...
