Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Det var almindelig bekjendt, at der gik spøgeri i et bus her inde i byen, og folk var rædde for at komme derind ved nattetid. Det stod så og var ubeboet, og til sidst blev det solgt og revet ned. Der blev så et nyt bygget op, men troen på spøgeriet blev ved. Så en aften der var bryllup i byen, var jeg med blandt gjæsterne, og gik hjem ved 12 tiden...
Han siddder å gratter mæ et: tager bagvendt nå det. Stanlingsknægt: ikke helt udvokset. Han ser sa snærkend ud: indfalden, mager. Aggerboerne kalder alle landbofolk kampere. Dæ wa stå; ater denim kjæitrenger o: leden efter dem. Han war i æ kjøvsterå i manne or: i byrådet, I ållengodi: i midlergodtid. Du er et wakker te å eed di mællmad: ikke rar. På...
Pastor Heinsen var slem til at overdrive alt. Et år kneb det med at få føden i hedesognene, og så fortæller han, at det var rent galt der ovre i Vorbasse, de døde af sult, og der var ved at blive hungersnød. Hans tilhørere mente, at det var vel ikke så galt, det var sjælden, at folk her i landet døde af sult. Jo, de dør derovre i massevis. A, om der...
Pastor Neergård i Ugilt og Tårs var forskrækkelig til at bande. En konfirmant kom en dag for at mælde et dodsfald, og præsten var så fornøjet over, at der nu var noget at tjene, og han spørger jo ud og får alting skrevet ind i bogen. Da han er færdig, siger konfirmanten: Så skulde a helsen og sige, hun skulde begraves på Jerslev kirkegård. Da smider...
Niels Okholm der omme fra Brøns fortalte, at der var en gårdmand, som blev så harm en gang, da det regnede på hans ha, at han tog en tot ud og sagde: Du gamle der oppe, den skal du i alt fald ikke få våd. Hans Martensen.
En ungkarl i Tyrkjær var dod, og hans broder skulde besørge begravelsen, for han havde gården. Sæ kom han til præsten i Smeds trup for at gjøre aftale med ham om det. A vilde gjærne selv bestemme ligteksten, siger han, og a vil også betale godt for det. Nej, det kan ikke tillades*, siger præsten. Nu stod præstekonen der inde, og så sagde hun: Det...
Her ovre i Randbøl boede sådan en pudsig mand' der hd Lavst Mikkelsen. Han var tækkemand, og så havde ha nogle drenge til at sy for sig et sted. De vilde have løjer mc(' ham og hk fat i et bræt, som de jager imod nålen, så ha11 kunde ikke få den ind, og så råbte de: Bæjer naer mæ æ noel!<( Dot blev de ved med og bildte ham så ind, te han jog imo^...
Den tro på et fatum hørte jeg og en kone nævne, der talte om en besvangret pige og sagde: Sådan en sælle lykke er somme født til. Sligt et fald kan de og befordre ved, at gjogen gjækker dem. Sådan kaldes det, når de hører den fastende. En pige, der ej er vis på sig selv, tager derfor, inden hun vover sig uden for døren, en mundfuld brød, ti da er faren...
Havde en bonde i gammel tid vanstyrt, så en hest eller et hoved døde, måtte han sende bud efter rakkeren. Han skulde flå skindet af og begrave dyret, og skindet tilhørte så ham. Bonden måtte ikke en gang selv slæbe det døde dyr ud af stalden. I Båagcr sogn sendte de bud efter rakkeren i Ribe, og for rigelig 50 år siden var det endnu skik, at han hentede...
Hads herreds mænd de havde nu ord for at være sådanne grove kroppe til at slås. De kommer fra Skanderborg en af deher fastelavns-torvedage, og da de kommer ud til Skanderup kirke, kommer de i mode med skytten fra slottet. Enten han var galsindet eller ovsindet, véd a ikke, og han kom ridende, som han var gal. Så råber de efter ham: Højj. mand med din...
En gammel mand i Kjøng, der døde for få år siden, fortalte, at da han var landsoldat i begyndelsen af århundredet, fik soldaterne kun 4 skilling om dagen, men så havde han i alt fald fri to hele dage om ugen. Frederik den sjette var ofte stræng med øvelserne. En dag drog de ud ved solopgang, og kom ikke hjem før efter midnat, udasede og våde, for det...
Smedjen i Roerslev ejedes i tidligere tid af bylaget, men selv efter at smeden havde kjøbt smedje og jordlod, gjaldt den akkord, at han skulde beslå hestene og reparere avisredskaberne, mod at ejeren af dem selv leverede det nødvendige af kul og jærn og lod en karl gå til smedje (for at hjælpe smeden). I vederlag derfor erholdt smeden årlig visse...
Omkring ved 1823 gik stakkelsfjælen af brug her i Væt. Den gik på omgang og blev flyt hver dag lige ved aften. Folkene, der havde den, passede på at blive af med den inden aften, for hvis der kom nogen tiggere forinden, skulde de huse dem cm natten. Når der kom en tigger til byen, spurgte han om, hve der havde fjælen, og så var der nok, der kunde vise...
De vilde have til, der var bleven slået en kreaturhandler ihjel ovre i Velling, han blev da i alt fald henne, og de fandt ham aldrig. En gårdmand i Velling, der hed Jesper Skraldhede, blev mistænkt for det og sad i arrest en tid. De mente, ban havde brændt ham i ovnen, for naboerne havde set, der havde været ild om natten. Da de var i forhør, sagde...
Der boede en mand allersønderst i Resen i min drengetid, og ham havde de tiltro til, te han havde slået hans kone ihjel, ved at slå hende i hovedet med en okse, og så bagefter kylt hende i kjelden. Det var en af dem, der var sat op af store kampestene, og fá skulde det jo hedde sig. hun havde slået hovedet i stykker på dem, da hun var falden ned i den....
I Nørre-Ravndal i Lem boede en mand ved navr Søren Kristian Ravndal. Kort efter at han havde fået gården, giftede han sig med en pige, der hed Mette, men de passede ikke godt sammen, for han var ærlig og vilde ingen fornærme, men hun var slem til at stjæle ; når hun kunde komme af sted med at rapse noget, hun kom forbi, så tog hun det, hvad enten hun...
En kone var bleven enke, og så havde hun en del børn og havde ondt ved at ernære dem. Så gik hun til præsten og klagede hendes nod. og nu gik han der inde i hans kammer og røgte af hans pibe og borte på det. Da hun var færdig, forelagde han hende flere bestillinger, som hun kunde tage fa: på'og ernære sig ved; hun kunde blive vaske),I-, ellr sypig.....g...
Bruden må ikke vise sig for forsamlingen, inden hun er bleven smykket. Dette arbejde udfores-af de to brudekoner, og i alt fald den ene må helst være præste- eller degnekonen. Disse brudekoner må da på kirkegulvet stå bag ved bruden hele tiden. Forriderne skal, når man kjører fra kirken, ride til brudehuset-, der have flaske og glas og så ride tilbage...
Når uglen tuder uden for et hus, betyder det dødsfald, men bliver den skudt, betyder det intet. P. Klemmensen, Hoven. Urtevarsler for død.
