Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Mons Jæger var huslærer på Låland, var den Bojsen der som præst, der senere blev stiftsprovst i Ribe. Om ham sagde Jæger: Denne Bojsen vilde gjærne give sig ud for lidt mere, end han var. I anledning af et stykke, han skrev, *) og hvori han åbenbarede sig som Grundtvigianer, havde jeg en samtale med ham. Da han havde begyndt sit stykke således: På et af...
Der blev gift et par folk i Karise, som var halte begge to. Da de så var bleven viede og gik ud af kirken, sagde den ene, idet han nu gik ned ad kirkegulvet: Jæ, håer fåtryt et, jæ håer fåtryt et. Den anden svarede: Du ku la væt, du ku la væt. Når dette fortælles, skal det være af to, som tager hiuanden under armen og går haltende hen ad gulvet. De...
Jeg har kjendt fire brødre Møller. Den ene var degn i Vivild, den anden degn i Homå, den tredje boede på Løvenholm, og den fjerde pa Sjælland. Degnen i Vivild blev til sidst afsat, og det af mange grunde. Han havde en idiot hos sig, som han afrettede til i kirken at gjøre de samme fagter som præsten. Denne havde nemlig mange underlige fagter på...
En mand og en skrædder var bleven uenige med hinanden. Skrædderen manede da manden ned ved Oster Hassing kirke. Da var manden så ondskabsfuld, at han sagde: Luseknækker, luseknækker! Og da hovedet var manet ned, kunde han dog ikke lade være med at række armene i vejret og gjøre fagter med hænderne, som om han knækkede lus. Nik. Chr.
Gamle Jokum var ovre fra Als og tog tit herover til syge Folk og Kreaturer. I en af Gårdene, hvor han en Gang var, havde de et Par store røde Heste, og så siger Jokum, idet han står og ser på den ene: »Den Hest der lever ikke ret længe.« »Da er der ingen Dødsfagter at se på den,« siger de, det kunde de ikke vide. Ja, så går han hen og plukker nogle Hår...
Min Oldefaders Moder det var en rigtig Hegs. Hver eneste Voldborg Aften da samledes der en hel Mængde gamle Kj ællinger i Gården, og de gik omkring i alle Kroge i Gården og gjorde mange sære Fagter og rundt om i Markerne og gjorde også der mange underlige Tegn. Da hun så skulde til at dø, så vilde Ånden ikke gå af hende, og hun lå og pintes længe....
For en 4 År siden kunde de ikke få Kirkedøren op, hvad der var blevet ved det med den, det er der ingen, der ved, og så blev Mads Grøntoft hentet. Han kom også og stod og gjorde nogle Fagter, og så slog han 3 Gange på Døren, da sprang den op uden videre. Det er nu sandt. Der fik han så hans Berømmelser. Bedsted S., Hassing H. Otto Kristian Agisen, Bedsted.
På Sandholt tjente en Pige, som en Aften skulde ud at møde sin Kjæreste. Da hun nu kommer gående hen ad Vejen, ser hun pludselig en sort Skikkelse komme hende i Møde. Hun siger: »God Aften, er det dig, Peder?« Den sorte Person svarede ikke, og da blev hun bange og vilde løbe sin Vej. I det samme gjorde hun nogle Fagter med den ene Hånd, og så kunde hun...
Om et ældre menneske, der tjente som hyrde på en større gård i Nibe egnen, fortaltes der, medens jeg var barn, at han ofte morede sig med at lade køerne bisse. En gang de således ordentlig foer omkring, sà vel naboernes som gårdens egne, nogle i kornet andre i mølledammen bag ved gården så langt ude, at de var nær ved at svømme, kom manden...
Hans virkelige navn var der næsten ingen, der kjendte, han blev så godt som al tid kaldt Beggen, eller Beggen i Oislum, og under dette noget besynderlige navn var han i en vid kreds en bekjendt doktor, dyrlæge og heksemester. Han nød derfor en stor anseelse i sin hjemegn og blev søgt, så snart der var noget i vejen med husstanden eller...
Den såkaldte Hals Præst hed Milcael Møller og var fra Nørre-Bindslev. Han var så klog, at han kunde se ind i et og, der var med føl, enten det var et mårføl eller et hesteføl, og hvad lød det havde. Han sagde det således hos Peder Brogård i Jetsmark, og det passede godt nok, da tiden kom. Han kom ind ad Alstrup våbenhus en søndag, og da sad der to piger...
Hovfolkene var nede at slå hø på Vorgård enge. Så kom der en spillemand til dem, og de giver dem til at dandse. Da kommer ridefogden, og han kan nok se, de har bestilt for lidt. Så skjælder han dygtig ud på dom og slår omkring sig med hans ridepisk. Folkene kaldte ham Bitte/anden. Da er der én, der hedder Søren, han står og ler ad ham og siger: »A tror,...
En senere ejer af Skovsbo var ritmester Erik Lykke. Han var en ond mand og plagede sine bønder. Han befol, at der skulde rejses en galge på Langehøje mellem Urup og Bredbæk, og den høj kaldes endnu den dag i dag Galgebakken. Det første tømmermanden var færdig med at rejse galgen og krævede sin betaling, lod Erik Lykke ham hænge i galgen, for at mesteren...
Biskop Jens Andersen Beldenak red med kun 6 svende fra Ørkild slot til Odense og blev da overfalden af MarqvardRønnoiv på Hvidkilde og en del andre herrer, der vilde plyndre ham. Bispen tog da med mange underlige fagter en bog for at mane, og ridderen så nu mange tusende stridsmænd komme frem af buskene. Slagne af skræk flygtede de nu ad Hvidkilde, så...
Nede i Limbjærgene i Nørreskoven over efter Svejbeek var en mand, som havde nogle dårlige børn; de var umælende og havde næsten ikke menneskelige fagter. Der var stærkt sagn om, at bjærgfolkene der nede i de store bakker havde forskift dem. Folk ræddedes for at se de børn, og når de nåede en vis alder, døde de efterhånden. En dreng havde der nede set en...
