Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Min forste Kones Stifmoder hun boede på Tranegård i Tofttues. Så gik hun og lavede til Barsel, og da kommer der en garnmol en, som gik og tiggede Uld, og hun ønskede jo al Verdens Godhed over hende. For Resten havde hun hjemme i Åstrup Fattighus i Brøndum Sogn. Så siger hun: »Ja, a kunde jo gjærne sige dig, hvad dot or for en en, du går med.« Dertil...
Provsten i Barmer var kjørende til Ålborg. Da de så kjørte hjem ad om Natten, så ligesom de kjørte, så siger Kusken, te han troede, Hestene gik trætte. Nej, siger Provsten. Jo, de kunde ikke trække Vognen. Så ser Provsten sig til Siden og bag ud, og så befaler han Kusken at stå af Vognen og tage det fjærneste Hjul af og lægge bag i Vognen. Så skulde han...
I en Gård i Halling oppe mellem Horsens og Vejle, der dode Manden, og Konen bestyrede så selv Gården i flere År. Den Mand, han gik igjen, og han kom af og til og stilte sig da for Resten de fleste Aftener an ved en Kakkelovn, hvor han tit havde stået i levende Live og varmet sig både Dag og Aften, og han stod i selvsamme Stilling. Konen og Pigen havde...
Der var en gammel Præst og Degn i Egtved, der ikke kunde forliges. Ved Præsten så blev syg og skulde dø, forbød han Familien, de måtte ikke byde Degnen med til hans Begravelse. Degnen sagde, da han hørte det: »Ja, det gjør ikke noget, jeg skal nok komme med alligevel.« Begravelsesdagen kom, og de kjørte til Kirken med Liget og fik det begravet, og de...
Vi boede i et lille Hus nord i Byen og der går en lige Vej fra Huset og ned til Nygård. Så var vi til Høstgilde på den Gård, og vi går derfra Klokken halvfire om Morgenen, mig og min Mand og vor lille Søn Peter, og Jens Avlskarl var med. Han boede også i et Hus i Byen, men tjente ellers på Gården. Lige med ét tog Drengen til Rends imellem os, men a så...
Der har i sin Tid været to Brødre, der hed Frost, på Hovedgård, og de var Røvere, der havde Snore over Vejen med Klokker på, så de kunde høre, når nogen kom kj ørende, og lå da i Baghold og overfaldt dem. Det var nu i den Tid, da Bønderne havde Svin i Skoven, og hver havde jo sit Mærke, hvorpå de kunde kjende dem. Så var der en fattig Hovbonde til...
Der lå en gammel Kro, der kaldtes Bilidt, i Hammer Bakker ved gamle HjørringÅlborg Landevej. En Gang kom en Mand ridende ad Vejen, og da kommer der et Par Fyre springende op og griber i Tøjlen. De beder ham stå af Hesten og udlevere hans Penge. Så tager han en stor lybsk Pølse op af Lommen og peger med den ad dem, idet han siger: »Hvis I tager ikke...
For mange År siden loserede en holstensk Hestepranger ovre i Bræsten Kro, og han havde mange Penge med sig i en Læderkat. Han vilde så drage derfra igjen og rejste sønder på ned igjennem Hvolbusk. Men han forsvandt helt, og hans Familie lyste om ham, men han var væk og blev væk. Nogle, der var komne igjennem Skoven, havde hørt Skrigen og Spektakel, men...
Min Bedstefader Niels Møller havde en Dag været fra By. Da han så kom hjem, sagde han til hans Fader Thomas Kristian, der var 95 År og lå i æ Seng med æ Tjåeld over æ Hoved: »Nu, Fåer, nu er Mads Nielsen i Eg død.« Dertil svarte den gamle: »Dænd gjærre Pung, di såå, han swåldt hans Kowen.« Hans Kone var så rig, inden hun blev gift med ham, men han var...
Hr. Psejer var en Gang i Besøg i Ødsted, og på Hjemvejen, allerbedst som de kjører oppe ved Rugstedlund, da smutter det ene Baghjul af. Så siger Kusken: »Det er galt, Fåer, vi tabte et Hjul.« »Det skal du aldrig bryde dig om, du må ikke se dig tilbage, men kjør kuns bare.« De kom også godt hjem. Egtved S., Jerlev H. Jørgen Peter Jørgensen, Egtved Skov.
En Præst i Mjolden havde den slemme Vane at spasere på Kirkegården om Aftenen. Hans Kone klagede over det til Karlen, og han klædte sig ud og gik op på Kirkegården. Præsten talte ham til: »Er du et Menneske så tal, er du en Djævel, så vig.« Karlen svarede ikke, og så begyndte Præsten at mane ham ned. Da han er sunken til Knæene, så råbte han: »Holdt,...
Præsten på Harboøre vilde gå på Kirkegården og i Kiræn om Aftenen. Konen kunde ikke lide det og vilde have Karlen til it gjøre ham bange. Han tog så et Lagen over sig og stillede sig op or at ræde ham. Det var nu en Aften og en anden Aften, men så len tredje Aften, som han stod der igjen, så siger Præsten: »Er du :t Menneske, så tal, men er du en Djævel,...
En Præst her i Astrup havde Vane til en Frøken på ViUeslrup, og hans Kone mistroede ham og fik så Karlen til en Aften at ræde ham. Han fik et Lagen over sig og gik ham i Mode. Præsten sagde så: »Er du en Kristen, så svar, og er du en Djævel, så vig.« Men han svarede ikke. Så begyndte han at mane ham. Da han var sunken ned til over Knæene, begyndte han at...
Den Præst i Bælum, der var foran Lund, han var så svært dygtig til at præke, men var også farlig til at spille Kort. Han udlagde sådan på Prækestolen, at de skulde gjøre, efter som han sagde, men ikke sådan, som han gjorde. Han manede hans Karl levende ned i Hundehullet østen for Bælum. En Aften var han som sædvanlig på Bælumgård at spille Kort, og så...
En Præst på Mors gik hver Aften på Kirkegården, og det kunde Fruen ikke forstå, Hun var kjed af det og vidste ikke, hvad han kunde have under det. Så talte hun med Karlen om det, og da han var noget modig af sig, foreslog han at tage et Lagen om sig og forsoge at gjøre ham bange. Han gik så derop før Præsten og gik imellem Gravene. Da Præsten nu kom,...
Den samme Niels Ufødt i Sindal havde for Resten for Skik om Eftermiddagen at gå ud, og i Steden for at komme hjem til almindelig Spisetid faldt han i Grublerier og blev væk til langt ud på Natten. Konen var kjed af det og måske lidt skinsyg, men da Præsten var en myndig og lærd Mand, kunde hun ikke ret gå i Rette med ham om det. Så lagde hun Råd op med...
En Præst kunde mane, og det kunde Konen ikke lide .... Karlen tog et Lagen over sig ... . Han sak i til Knæerne .... »Å, Fåer, det er mig.« »Nu er det for sent; jeg kan ikke tage dig op igjen.« Hans Kristian Larsen, Skibsby. St. Olai S., Vennebjærg H.
da.etk.DSnr_04_0_00575
Der var en Præst i Mosbjærg, han gik hver Aften på Kirkegården, og hans Kone satte ham lidt i Rette for det. Ja, der kunde vel være en Sjæl, han kunde redde fra Fortabelse, siger han, og få den til at bekjende for sig. Det var nu hver Aften, enten det var Regn eller Sne eller Blæst, det var lige godt, og hun var forlegen med det. Så får hun Kusken en...
Der var en Præst her i Mosbjærg en Gang, de kaldte Hr. Laust, ham fortælles der mange Sagn om, for han skulde være klog. Han vilde altid gå ud om Natten, og det lid hans Kone ikke. Så havde hun fået Karlen til en Aften at gå ud og kyvse ham. Men han var nu ikke så nem at kyvse. Han talte Karlen til: Dersom han var et Menneske, så skulde han tale, men...
Provst Bjørn i Tværsted var så slem til at gå på Kirkegården om Aftenen, og det lid hans Kone ikke. Hun får hans Karl til en Aften at tage et hvid Lagen over sig og gå op og kyse Præsten. Han var ikke så meget lysten i det, for han tænkte jo, det var ikke så meget heldig at komme til Præsten ved den Tid, men hun fik ham lige godt narret til det, og han...
