Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der var i sin tid en gammel degn i Sal, der hed Tcrkildsen. Han skulde i førstningen have været meget dygtig og afholdt, men tilsidst blev han drikfældig og blev afsat for drik. Så gik han omkring til folk og tiggede brændevin, og han kunde sige: A, et fingerbol, blot et fingerbol, så hægen var han foldet. Han havde alle sine dage været meget...
Birte Marie Nielsdatter er født den fcfo juni 1808 i Nørre-True. Vcbbestrup sogn. 14 år gammel kom hun til Kjær by og tjente så efterhånden i Tørring, i Vestrup tæt ved Albæk, og endelig i Albæk. Nu var hun bleven kjed af at tjene, så meget mere, som hun imidlertid var bWen lokket, Hun sad da for sig selv der i Albæk i 50 år. Hendes datter kom tidlig ud...
Når et barns negle første gang skal studses, så skal de bides af. p. K. Jensen.
da.etk.JAT_03_0_00793
Kår undtages skolen var der ingen grundmurede huse i Tovstrup, og langt mindre med tegltag. Der var ikke en gangfod under stolperne, men disse stod på sten med et stykke tommer imellem. Væggene var af vendrelod. som der tales om i historien om dronning Bengjerd, der sagde, at slige boliger var gode nok for bonder. På disse vendrede eller flættede vægge...
Peder Madsen i Roslev gjorde hove til Astrup. Så blev han en gang båddet til at kjore korn fra ladegården op i borggården; men det var om vinteren, og der var sådan skrede, og derfor gik ban derned i steden for at kjøre. Herren var ikke fornØjet med, at han ikke var kjørende, for så kunde han ikke få noget bestilt, og de knubredes jo lidt om det i...
Lav den samme Per Lassen var ung, blev han forhvervet til militær i Haderslev. Men så desenterede han fra dem og kom til Hopbup kro. Der kom en skrædder fra Haderslev efter ham og vilde snubbe ham inde i kroen, og de kom jo så op at brydes. Per Lassen troede ikke, skrædderen havde været så stærk, og havde i førstningen ikke taget ret ved ham, men så...
Min moder sagde til hendes børn: Ja, I andre kan sagtens få jeres lektier læst, for I kan sætte jer ved bordet, men da a var pige og gik til konfirmation, skulde a stå i laden og tærske, og så lagde a min bog på lobalken og måtte stjæle mig til at læse i den en gang imellem. Hun gik med de andre til hove på Astniji og skulde rønse. I førstningen kunde...
Enkelte steder har de ler så fed, at det formelig kan krybe op til knæerne af arbejdsfolkene underneden klæderne. Det kalder de trilleler. I førstningen kniber det for kornet i sådan jord, men når det kan gro sådan op, at det kan dække jorden, eller den bliver fånnlut, så kan det gro for alvor. Askildrup v. Kanders.
da.etk.JAT_01_0_01634
Min fader var 6n udmærket pløjemand og havde hjulplov i brug indtil 1857, da den blev for aflægs og erstattedes af svingplov i lighed med, hvad der skete rundt om i nabolaget, Men han fik aldrig det herredomme over svingploven, som han havde haft over hjulploven, hvorfor han heller ikke nogen sinde kom til at lægge så gode furer med den nye plov. De...
Da kvægsygen var i landet, var der i Gestrup kun én ko levende, og den blev trukken ind i noget krat imellem Gestrup og Agerskov, de kalder Lunden. I førstningen efter sygenen havde folkene intet smør. men dog lidt mælk. Så syrnede de den og kom salt og mel og log i. sa det blev til en masse, der kunde sinores på brødet i steden for smør. Endnu kaldes...
Da den nye præst kom til Tved, troede han i førstningen, at der var lergulv i stuen. Men senere blev der hul i leret, og da de faudt fåreben i det, så de nøjere efter og opdagede da, at der var fjæl underneden. Feldballe.
da.etk.JAH_06_0_00791
Der var en, de kaldte hende Sidsel Hæls, fordi hun bandt hendes ene ben i vejret, så hælen sad oppe ved roven, og så lavede hun sig et par krykker og gik omkring og tiggede. Men det kunde jo ikke gå an, hun sådan bar sig ad på de egne, hvor de kjendte hende, og hun var da en gang kommen helt til Store-Restrup at tigge. Forvalteren spurgte hende om, hvor...
Det er slet ikke så let at lære at lave sorte potter. Man kan nok den første sommer lære at klappe en gryde op, men man kan ikke den samme sommer lære omgangen med brændingen, og det ene er lige så vigtigt som det andet. Grydepigen sætter sig ned ved en mand, som hun gjør akkord med om, at hver skal have det halve af det, der kommer ind ved salget af...
A tjente i tre somre i en gård i Kolind, og der fik vi en udmærket kost. Om morgenen når pigen havde malket, brokkede hun noget brød sammen, hældte nymalket mælk derpå og kaldte så på os hjordedrenge til vor dovre. Til vor meldmad fik vi et stykke kjød omtrent lige så stort som brødet. Det vamlede for mig i førstningen, men min moder, som a klagede mig...
Min moder har fortalt, at min oldemoder hentede nogle kartofler nede i haven i vandøsen, dem skulde så hele huset hjælpe sig med. De spiste brød til, for det var i førstningen, kartoflerne kom på gang. Siden, da der blev flere, var det bestemmelsen, at de ikke måtte begynde at tage af kartoflerne inden Borris mærkend. Dem, der ikke var til mærkend. de...
da.etk.JAH_03_0_00176
Klosterlund hed tidligere Hølund. Det navn fik gården på en underlig måde. En vis Friedenreich, der ejede Vinderslevgård med gods, solgte garden, men beholdt Kragelund sogn. I byen er der en dam ved degneboligen, som kaldes Klosterdam. Hvoraf den har sit navn, vides ikke. Der besluttede han ved den dam at bygge en lille herregård, og han førte en stor...
Ved Kristian Johansens i Nørre Løgum Sogn er der Kirkekro i den østlige Fløj af Gården. Her er et Sovekammer, hvor fire voksne Døtre sov om Natten. Væggen, hvortil den ene Seng stod, var fugtig, og der blev da slået en Fjæl op på langs hen ad Væggen for at beskytte Sengetøjet. Ved den ene Ende blev den fæstet med 3 Søm, men ikke ved den anden, der sad...
Der var en gammel Kone, der hed Lisbet, hun boede i et lille Hus østlig i Klatrup og var en Hegs. Hun kunde somme Tider skabe sig om til en Hare. En Mand, der hed Hans Peter Hjuler, han så den Hare, og da han var Jæger, så skød han efter den, men ramte den ikke. Han skød flere Gange, og den blot grinte ad ham. Så lagde han en Sølvknap i Bøssen, og nu...
Tirsbæk har ikke Navn af Tyr, men efter Dronning Tyra, fordi dette Sted var Kong Gorms og Tyras Badeslot. Den Gang var der ingen Jord til Gården. Men en senere Ejer, der hed Linde, fik Lov til at erhverve sig så megen Jord af Vejle Bys Grund, som han kunde omride på et 8 Dage gammelt Føl, mens Vejle Præst var på Stolen og prækede. Han red nu, og bag...
I Hellevad er en Kro, som hedder Klør-Es. Det Navn har den fået fra følgende Tildragelse. En Gang sad her en Del Folk og spillede Kort, og de drak og bandede og holdt et stygt Hus. Hen på Natten kom en fremmed Mand ind, der så lidt underlig ud, men han havde Penge nok og betalte så megen Drikkelse til dem, der sad og spillede, som de vilde have. Han...
