Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Min bedstefader var født på den søndre side af Kongeåen lige overfor Foldingbro, og han har fortalt, at der var mange ulve oppe ved æ bjærge sådan kaldes Lintrup bjærge i daglig tale. Hans forældre havde sådan en jævn stor hund, og den fik ulvene fat på en nat. Det var nemlig en meget hård vinter, og de var jo sultne og søgte nær ind til husene. Så...
I Agerskov stod en følhoppe hildet ude på ageren, og da kom der en ulv om natten og vilde tage føllet. Men øget fik kilden om halsen på den og holdt den så fast til om morgenen. Da blev den slået ihjel af folkene, men den havde helt gnavet kjodet af koden på øget. Laurits Top, Agerskov.
Den sidste ulv, der har været her i egnen, viste sig i Borum ved en følhoppe, og den vilde tage dens fol. Den fik også held af at bide det ihjel, og da nu øget så, at ulven var efter foliet, rendte det los, for det vilde bag efter og hen og forsvare det. Så sprang ulven op på siden af øget, greb det i lysken lige for ved bagbenene, tik det sa ned til...
Når en følhoppe er bleven bedækket i næde, antager man, at den går lamgere med foliet, end når dette ikke har fundet sted. p. Jensen.
Byens formand eller oldermand skiftede hvert rtr efter omgang på livens gårdmænd. Hos barn opbevaredes byhornet og tallerne. Hans forretning var at fremtræde på gadestævnet for ved tuden i bornet at sammenkalde bymandene, nær noget var at afhandle efter deres vedtægter eller bylove. Hornet var hvidt og et meget udmærket stort oksehorn, hvorpå alle...
Min bedstefader, som var født 1735, fortalte, at i hans ungdom, kom han en gang over E11 u m banke r, da der nylig havde været klapjagt i Dravitskov nær derved, og så der 14 ulve hængende i en til dette øjemed oprejst galge. i B o r r i g har folk fortalt om en følhoppe, der forsvarede sit føl mod en ulv o. s. v. Peder Andersen på Aspe, hvis datter lever...
På sognefogdens mark i Lindeballe stod der en følhoppe, som havde et føl. og der kommer jo en ulv og vil tage foliet. Men så kommer ulven og følhoppen til at slas, for den vil jo forsvare sit føl, og den får ulven kast til jords, og om morgenen, lav de kommer ned og vil flytte den, da står den med den ene forrefod på halsen af ulven, der havde knavet...
Hestene gik lose om og bjærgede foden. Når de blev spændte fra, blev de slaede løse og kunde sa gå. De havde en følhoppe hos Peder Meldgårds i Hvinningdal, og den var sa slem at få fat pa, siden den hk fol, at de matte sætte hilde pa den. Der var sådant oplag af ulve den gang, og ved det oget havde hilde pa, kunde det ikke værge foliet, og sa rendte...
Min moder, der var født pa Skodde i Egtved sogn, fortalte, at ulvene grasserede der så meget grov. En mand havde en følhoppe, som stod på græs ude på marken, og så vilde ulven tage føllet. De brugte i fortiden at hilde forbenene på hestene, og der tumlede øget sådan omkring, at det tik hilden over halsen af ulven, og nu var det så kraftigt, at det kunde...
Ulvebakken pà Barkholt mark har faet navn efter en kamp, der stod mellem en ulv og en følhoppe, der kæmpede for sit føl. Ulven matte lade livet for hoppens hov. Jørgen Hansen, Bindslev, Vends.
En Nat blev vor Følhoppe stjålen på Marken, og vi fik den aldrig mere. Min Fader gik over til Pastor Bang i Vilsirup og vilde have ham til at vise den igjen, og han prøvede det også, men så sagde han, han kunde ikke, for den var kommen over det salte Vand, så vidt strakte hans Kræfter ikke. Skibet S., Tørrild H. Rasmus Holgersen, Kjærbølling.
Der var en meget dygtig Præst i Øster-Log am, men han i Løjt var mindre dygtig. Folkene fra Løjt tog da over til Loguin til Kirke og tog de bedste Pladser. Herover blev Løgummerne forargede, så det en Gang var kommet til Håndgribeligheder, hvis ikke Præsten var kommen til Stede og havde bilagt Trætten med de Ord: »Lad de Loj tinger beholde Pladserne, for...
Når folk i gammel tid havde en følhoppe, som døde, opbevaredes bækkenbenet (horsebenet) altid omhyggeligt, og hvert forår førtes alle gjæslinger her igjennem, forend de endnu havde trådt på jorden, ti da vilde ræven ikke kunne se dem som gjæs, men som heste. Her fortælles om en mand, som meget flittig brugte denne forsigtighedsregel, at da han lykkelig...
I Siyvel i Hvidbjærg sogn på Tyholm boede en mand ved navn Kristen Nielsen, og folk sagde om ham, at han kunde mere end sit fadervor, ti han gjorde nemlig ikke så få heksekunster, men der var ikke mange, der var vrede på ham, da han altid hjalp folk med sine kunster. Så var det en dag, at han var nede i Helleris mølle i Hellerø, da havde mølleren en ko,...
I en bondegård på Sjællands odde var det for en 40 år siden så slemt til at spøge. En gang havde folkene der en følhoppe, som gik inde i en lille lade, og det var netop der, hvor det spøgede allerværst. De lagde nu mærke til, at der i laden var en krog, hvilken både hoppen og føllet nøjagtig undgik at komme til, og det var heller ikke mulig for nogen at...
A tjente en gang i Andi, og manden sagde til mig, da a blev fæstet, at der vilde ske noget en gang, men han vidste ikke hvornår, for det skete kun en gang eller to om året. Han vilde blot sige det, men holdt ellers ikke af at få snakket om det. Så havde a en gang været i Randers, og a kommer hjem og fodrer af og lukker dørene og går i min seng. Det var...
Min oldefader har fortalt, at han en morgen lå i sin seng og så der, at der kom én ridende ind i gården. Så om middagen spurgte han de andre folk, hvad det var for en rytter, der var her så tidlig i morges, men de svarede, at der havde ingen rytter været der. Han forsikrede, at der måtte have været én, og han fortalte, hvorledes den havde set ud: han...
