Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Vi har i sin tid som fæstere hørt ind under Engelsholm, de ejede gårde og folk og det hele. På en gård her i byen lige syd for vejrmøllen var laden udsat til ombygning, og træet blev udvist oppe i den skov der omkring, hvor Engelsholms ladegård nu ligger, den var der ikke den gang. Bymændene hjalp så hverandre med at kjore træet hjem, men skovede ved...
Da landvæsens-kommissionen ved jorddelingen i 1 790 havde fået ordnet forholdene i Sø-Søbi/, fandt byens mænd, at de havde fået for lidt jord, og klagede derover. Kommissionen fandt dog på råd. Der lå et stykke land på en 20 tdr. osten for byen og yderst ved grændsen af dens marker ned imod Søllested og Flemløse sogne. Her blev så afstukket 9 parceller...
For en 60 år siden vilde folk nok skyde efter sådanne forvildede dyr, men de mente dog, det var bedst, at det gik så stille af som mulig. Nørhohn vilde hævde sin jagtrettighed og tog bøsserne fra os, idet de sendte en staldknægt eller en forvalter ud. Vi lå endda her 4 byer nemlig Bredho, Galtho. Hesselho og Gårde, og var selvejere uden fæstere imellem,...
Bonderne i Ryslinge, som i forrige århundrede var fæstere til Tøjstrup, havde også skov i fæste, men matte kun af denne hugge og afbenytte underskoven, d. e. buske og mindre vægster, hvorimod det betragtedes som tyveri, hvis de fældede og hjemkjørte større træer. Fogden fra Tøjstrup gik desårsag flittig omkring og søgte efter sådanne tyvekoster for at få...
Min faders bedstefader, Jens Gammelgård i Hover, var anklaget for, at han pløjede ind i baronens skov. Han var fæstebonde til Vengegård. De havde jo den gang ager om ager, og når en mand var noget driftig, fristedes han let til ved enden af ageren at hugge et træ, der stod ham i vejen. På den vis kunde han lidt efter lidt forlænge sin ager ret betydelig....
En herremand her på Nørlund hed Jørgen Mørch, han kjøbte godset mellem 1730 og 40. Det var en god herre, men han levede ikke ret længe. Hans kone, madam Mørch, var ikke adelig, og derfor blev hun blot kaldt madammen; men det var en rigtig god kone. I stedet for at udskrive karle af bendes eget gods kjøbte hun karle fra andet gods, og hvor forældrene døde...
Der fortælles, at da Estrup by blev indlagt for at danne herregården, da var der én mand, der var selvejer, ham kunde herremanden ikke hverken med det gode eller med det onde få til at afstå hans gård, men de andre gårde, som rimeligvis var fæstere, havde han da faet alle til hobe. Så en aften, den bonde kom fra Ribe, så lod herremanden hans skytte lægge...
da.etk.JAH_02_0_00120
Præsteboligen var i gammel Tid i Åbæk, og Præsten skulde tillige forrette Tjenesten i Varnæs. Fæsterne af to Gårde i Åbæk (de var Fæstere til Præsten) var efter Sagnet forpligtede til at befordre Præsten frem og tilbage over Fjorden. Først senere skal Præsteboligen være flyttet til Kirkeby, måske efter at et derværende Kloster var ophævet. En Fodsti, som...
I Nærheden af Gjorslev på Stevns lå i ældre Tider en Bondegård, på hvis Mark der fandtes 2 Gravhøje. Forskjellige Fæstere af Gården har gjort Forsøg på at sløjfe de 2 Høje, men hver Gang har enten der sket større Uheld med Ildsvåde eller Sygdom på Børnene, Lammelse, Blindhed o. s. v. Hver Gang Højene igjen blev gjort i Stand, blev alting rettet. I...
I Ørbæk, Vindinge herred, lå indtil for et år siden en gammel gård, der var en interessant bygning, for så vidt den væsentligt skrev sig fra tiden før den svenske krig. Den havde som byens bedste gård i gammel tid været beboet af gamle ridefogder, husholdersker, ammer, herremændenes elskerinder o. s. v., kort sagt af folk, der mentes at have begået stor...
Ham den gamle, der byggede Mylenberg, han kjørte igjen efter hans død, han kunde komme til visse tider med lire sorte for. Han hed Mylius, og efter ham fik så gården navn. De kaldte det før Skjelhusene, men han vilde gjøre det til en stor gård, og så vilde han have Hvarregård lagt ind under den også Det var en hel by, men så lagde han alle gårdene øde....
