Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Han siddder å gratter mæ et: tager bagvendt nå det. Stanlingsknægt: ikke helt udvokset. Han ser sa snærkend ud: indfalden, mager. Aggerboerne kalder alle landbofolk kampere. Dæ wa stå; ater denim kjæitrenger o: leden efter dem. Han war i æ kjøvsterå i manne or: i byrådet, I ållengodi: i midlergodtid. Du er et wakker te å eed di mællmad: ikke rar. På...
Knud Gjermand, der boede ude på Lindet i Skjærup, ban var til molle i Børkop, for den gang var der ingen mølle i Lindet, Det var netop den dag, slavekrigen skulde været brudt ud. Mølleren fortæller ham, at han lige havde fået et redskab lavet til det, og nu skulde han afsted ud imod dem. Ja, så vilde Knud også afsted, for han skulde da med. Han får i en...
Præsten her i Lerup sagde ved en barnedåb: Dersom I annammer Guds rige som et lille barn, så skulle I ingenlunde komme derind. En mand, der borte det, sagde halvhøjt: Det or dog for galt. Ved en begravelse, hvor det var dårligt vejr med snefog, kjørte præsten i slæde til kirkegården. Da liget var sunget i graven, og alting var færdigt, vilde han...
I Hårslev ved Bogense boede et par folk, som bestandig lå i strid med hinanden. Gamle Balslev, som da var præst, tog dem for sig, og det gjorde han flere gange, men det gik stadig til på samme måde. Forst sagde præsten til manden: Nu kan du tale først og sige, hvad du har på din kone at klage. Han gav sig nu til at rakke hende ned, og når han var...
Et vildfarende kvindfolk vender sit forklæde, et mandfolk sin hue eller sin trøje. Chr. Weiss.
De gamle degne havde et meget misundelsesværdigt levebrod, idet de ikke havde andet at bestille end at synge i kirken, trække præsten i messeklæderne og ringe klokken. De fleste af dem havde derfor en indtægt, der var meget bedre end de nuværende læreres. Det var da intet under, at disse embeder blev søgte af forulykkede studenter, som de fleste af dem...
En degn, der hed Flykke, fik lavet et skolebord, men det varede grumme længe, inden snedkeren fik det færdigt. Da det kom, og bønderne var forsamlede ved oldermanden, vilde degnen gjøre sig lidt vigtig, og sagde så: Den gode mand, Lars Bakke, ham burde vi ære og takke, han gjorde et bord med flid, endskjøndt det vared' grumme lang tid". Dertil svarede...
Cancelliråd Skov havde så mange gårde og der i blandt Torsager. De stjal den formelig fra ham. Nar man sagde til ham: De stjæler gården helt hen, svarede han: Ja, da stjæler de pinnede ikke ejendommen hen. Oppe på Himmelkolde var de ved at bygge et hus, og så manglede de en bjælke. Så tog manden en sav med sig og kjorte hen og kom med bjælken. Han...
Det er slet ikke så let at lære at lave sorte potter. Man kan nok den første sommer lære at klappe en gryde op, men man kan ikke den samme sommer lære omgangen med brændingen, og det ene er lige så vigtigt som det andet. Grydepigen sætter sig ned ved en mand, som hun gjør akkord med om, at hver skal have det halve af det, der kommer ind ved salget af...
Alemændene havde en temmelig besværlig næringsvej, da de lå og flakkede om bestandig med heste og vogn, men de havde jo lyst til det. En aften kom to ålemænd her til Ry og vilde blive i kroeret natten over. De var helt forkomne og vilde gjærne have noget varmt i livet. Men det kunde ikke godt ske lige strags. Ja, det var da også lige meget, når de kunde...
Nar en af de gamle mænd kunde finde en gammel hul bog i skoven, så brændte han sinder der. De lagde ild derind, og så hug de spalter af gamle stovne af halvrådne boge og lagde derind til ilden, og så lod de det brænde så lovn så længe, som de tykte. Når det havde ligget og brændt så længe som en dags tid eller sådan, te det løb i store stykker og blev...
Ved bryllupper i Kcong stod en 3, 4 spillemænd uden for døren og spillede for hver vogn, der kom. Indenfor døren stod 2 mænd, én med en flaske med bitterbrændevin, hvoraf skjænkedes den indtrædende, og den anden med hvidt sukker, hvoraf bødes et stykke. Når der var spist frokost, og man var kommen til vogns, bødes en snaps brændevin til mændene, hvorimod...
Gjækkevers. 1. Rosenlund, den forglemte dato 1800 og hvidkål. Kjære veninde! Se her, veninde, hvad jeg har i sinde at tilsende dig. En lilje så herlig, en hilsen så kjærlig den bringer med sig. Se nu til, du kan gjætte mit navn med rette, men det er ikke så let. Jeg er skorstensfejer ved det kongelige slot og har det meget godt. Jeg kiger stjærner...
En mand her i Tapdrup, Lavst Kristensen, byggede sit stuehus om. Det var en annexgård. Da det var færdigt, og de lige vilde til at tage det i besiddelse, er konen ved at bage en dag, og da hun nu havde fået brødene i ovnen, vilde hun til at pryne for dem det var jo gamle folks mening, at når der ikke blev prynet for brodene1), blev de ikke godt bagt....
Tommeret til de store svære lader på Bruninggård, Timgård og Voldbjærg, der er meget svært egetømmer, blev hugget til i Norge, så det var færdigt at rejse, når det kom til sit bestemmelsessted. Svenden, som havde hugget tommeret, måtte ikke komme med her ned for at samle det, da mesteren mente, at når det var numret, kunde han selv samle det; men for at...
Opp' på Jegsen mark bosatte der sig en mand, som hed KristÆ'er. Han slog nogle pæle i jorden, der oven på lagde han "n rem, og så lagde han nogle stange som bjælker, og negle andre stange satte han som spændtræer. Han vendrede så imellem pælene, klaskede ler i, vendrede imellem bjælkerie og klinede også det med ler, tækkede sa med lyng og hwde nu huset...
Når et nyt hus skulde bygges, gik en 3, 4 mænd sammen og hjalp hinanden. De havde et hugjærn, en øgså og en knippel, og så hug de huset gulv for gulv. Det blev da også rejst efterhånden, som det blev færdigt, gulv efter gulv, og når ét var sat op, begyndte man med et andet. Så skulde der tækkes. Hver mand kunde tække. Der skulde være 4 om det ligesom nu:...
For at tiendetageren skulde have nogen ulejlighed med at tælle, satte de det ikke i rader som nu, men hist og her på agrene, eg han døjede da med det og måtte tit have reb og slå om det ene stykke efter det andet og så tælle, hvad han hver gang havde inden for rebet. Når det var færdigt, slog han om det næste stykke. Niels Uglsø, Sønder-Os.
To karle fra Kæmdrup var på hove til Nørlund. Den ene, som de kaldte Fineper, var noget fjollet, men kunde nok bestille noget, nar en anden forte ham an. De var begge kjede af det og tarsk ikke nok, hvorfor de altid fik ubehagelighed. En gang skulde de tærske byg, og for at blive fri for at kjørne og rense det bandt de et par skjæpper byg ind i en...
Min Oldefader Hans Pedersen blev svag og var syg i mange År. Han har selv skrevet sådan i en af sine Bøger: »Næsten 50 År jeg haver båret Korset, og næppe én Dag har været fri. Gud løs mig nu snart ud herfra til Helbred eller til min Grav.« Der blev forsøgt mange Midler til hans Helbredelse. En Gang blev Stuen, hvori han opholdt sig, så stærkt opvarmet,...
