Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En badel stuà, høwwed: fod (Himmerland): di fælde (om fåret, der taber ulden, Randers): dær æ en sandbli øwwe de støk joer: sandrevle; å blåk jæn wal: tage godt ved næsen: blåt sæ får eller dyww sæ får å tø: dy sig; brødyws: den, deltager stødet op for andre f. eks i trætte og slagsmål (Randers): dær æ et brat eller et bratmol dierøwwe: høwsager,...
Mette Marie Jensdatter i Sundby på Mors fortæller: Min moder hed Ane Olesdatter og var fra Sperring i Ty, og hun var en stakkel i de sidste 30 år hun levede. Vi var så fattige, og hun gik og trak om landet for at få lidt til os børn. Det var et år, komet var blæst af, da havde vi ingen verdens ting at leve af andet end vikkemel og kåjjmell, som vi lavede...
Helene Johansdatter er født den 12. januar 1822 i Hedegård i Salten, Tern sogn, men var kun tre fjerdingår, da hun flyttede ind til Salten by. Hun blev som voksen kjendt med en karl her fra Hodsager, og de fik så et sted osten for, hvor hun nu er, nemlig i Hallundbæk. Det er en 26, 27 år, siden hun blev blind, og den svaghed fik hun ^ed et...
På det nordvesthjørne af Daler kirkegård er en gravsten over en gammel pige, og hun har selv digtet den. Den lyder således: Herunder hviler liljevand. som var så træt af møje, hun borte i verden aldrig mand, mens hun kund' se med øje. Derover har jeg sukket mangen gang og fældet mangen tåre: O, gid jeg havde mig en mand imellem........ Ak nej, ak nej,...
Strand-Niels gik hen og druknede sig selv. Dat så Johannes den Døber eller den lådne Johannes, som han også kaldtes, og han tog en pram, sejlede ud til ham, slog en fangeline om halsen af ham, satte sig på toften og roede i land med Niels slæbende bag efter. I det forhør der blev holdt, gav Johannes den erklæring, at han formodede, det var et...
Hofjægermester Folsaeh på Vcdelslund var noget rå af sig. Traf det ind med regn om høsten, når han havde korn på marken, som var tjenligt til at kjøre hjem, kunde han falde på at true med hånden op mod himlen og sige: Kan Du deroppe lade det regne, så kan jeg Satan lyne mig lade kjøre ind! Så gav han ordre til at spænde for høstvognene. Men inden de...
En mand fra Engum, Ole Mogensen, kjørte ude i Vesteregnen med nogle kyrasserer. Så overnattede de et sted derude, og om morgenen de kom op, horte Ole konen sige til datteren: Maren, sæt en lort over æ ild til din fader til hans dovre. Sognefoged N, Nielsen. Vinding. De må jo have fyret med tørrede kokaser. Det er dog vist ikke ti fældet i Vesteregnen,...
Fra gammel tid var Grindsted meget ringere end nu, sognet var usselt og ubeboet, og de havde ingen heste. En dag kjorte sognefogden med sine stude til Vejle, og da han nu kommer til skjellet imellem Grindsted og Billum, da ligger der et fruentimmer i vejgroben og er sygt, hun skulde fode. Det var jo en af deher natmændsfolk, hendes mand var gået fra...
Stuehuset i den gamle Refshalegård lå i østsiden af gården. Der var en gammel have med mange gode frugttræer. Især var der tre gamle store æbletræer. Da gården så blev flyttet ud på marken 1846, blev disse tre træer fældede, og Niels Hyldebjærg kjøbte dem for ti rigsdaler til at lave skeer af. Han talte over 300 årringe i dem. De bar endnu grumine megen...
Augustinus, der var mand på Håstrup, var så flot, at han kunde tage tidalersedler og tænde hans pibe red, og han kjørte altid med flre, imens han var ved de store gårde. Men til sidst gik lian helt ud af det og blev så fattig, at han gik på Nørre-Snede sogn. Konen kaldte de Sidsel Stinus, a kan lige huske hende. Efter at han var kommen fra Håstrup, havde...
For en 60, 70 år siden var der en stærk mand ude i Dronninglund skov, de kaldte ham den store Kræn Buur. Han var så stærk, at han kunde rykke et træ op med rod, når det ikke var ret stort, og han havde da en seks, otte mands styrke. Han kunde ene mand læsse et træ på en vogn, som to heste i de tider ikke kunde trække ; men vejene var jo også dårlige. ...
Når de kjøbte et træ i skoven og så fældede det, så de efter at få det til at falde over i et andet og hænge der, så kunde de jo ikke få det ned. Ja, så skulde de til skovfogden og klage deres nød. Ja, siger han, I får jo at give lidt foldet andet træ, og så kommer I til at skove det også. På den måde fik de et træ mere for en billig pris. Per...
Lænkehunden er det forste dyr, der slåes los i tilfælde af ildebrand, ti ellers vilde gården brænde på ny, efterat den var bleven opbygget. Der er held ved, at storken bygger sin rede på taget, V. P. Seidelin: Historisk topographie over l>reslette. 1831.
Sjelden kommer her strejfende et vildsvin, som opholder sig en kort tid i Aggersbol skov og Kragelund krat, hvor de ej får kvarter for skytten. Somme åringer besoger også ulvene os fra vesterkanten, men de kommer sjælden tilbage, at de jo fældes af skytterne her i skovegnen.
Sonden for Trébjcerg har der været stor skov, der Hev hugget om ved 1790. Enhver kunde komme og få et læs træ, På meget de kunde fore derfra, for en pot brændevin. Hen mændene cle gik jo fra deres garde ved det. for de skovede ikke for at få jord, da den jord nordpå var bedre til at give korn, men for at fa noget at drikke op. Men nu er den gamle...
Pa hvad tid man slad fælde træer. Hvo som vil fælde træer at bygge med, skal ske imellem Viti og Lttcice dag, ti hvad pa den tid bliver hugget, det tørres snart, og Når al fugtigbed kommer af, så er det des bedre og varer des længere. Hvilket træ, som bliver hugget fra fuldmåne og til sidste kvarter, del rådner ikke. Det træ, som bliver hugget mellem...
Ejeren af Rask liavde en skytte, som havde fældet en hjort af kongens, og han blev greben på fersk gjerning og ihjelskudt som krybskytte. Men dermed var sagen endt, også hans herre skulde lide, og hvem hans herre var, skulde liberiet godtgjore. Til den ende slæbte jagtbetjenten den dræbte skytte med sig. Imidlertid faldt mørket på, og da det var en kold...
Det er slet ikke så let at lære at lave sorte potter. Man kan nok den første sommer lære at klappe en gryde op, men man kan ikke den samme sommer lære omgangen med brændingen, og det ene er lige så vigtigt som det andet. Grydepigen sætter sig ned ved en mand, som hun gjør akkord med om, at hver skal have det halve af det, der kommer ind ved salget af...
I en by 3, 4 mil vest for Vejle var det en gang skik, at man om julen udklædte en stor dukke, som skulde forestille Jesusbarnet, og man drev nu sine løjer med den ved legestuerne. Den sidste gang de brugte den skik, drev de deres kådhed meget vidt. Forst dandsede de i laden og havde deres morskab med den der. Derpå gik de ind i storstuen, men glemte at...
En mand i Vinding ved Horsens fortalte ofte, at i hans iormands tid var det skik at have en julebuk, som blev gjort af tag, og udsmykket som et menneske med udstrakte arme for at bruges til juleleg. Da folkene nu ved sådan en lejlighed var inde i stuen, og julebukken stod nede i laden, sagde de til hverandre, at hvem der vilde gå i mørke ned og hente...
