Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Til Kræn Vestergårds i Svoldrup blev deres får dorske om foråret og løb rundenom, og deres vædder blev rent og bar gal og gik runden om så længe, til han gik i en bitte sig, der var, og sad og var halv død, da de kom til ham. Da kommer der en fremmed mand til Kræn Vestergård og siger til ham, at han skal skjære dens hoved fra en bitte krumme fra halsen...
I Væær sogn ved Horsens boede i tidligere tid en kone, som i daglig tale gik under uavuet Ma Bøkes (Maren Bødkers). Huu var almindelig frygtet af egnens folk, der troede, at hun kunde hekse. En gang var naboens kalv løbet ind i hendes ærter. Sønnen og datteren, der skulde passe kalven, havde meget travlt med at få den bort, indeu Ma Bøkes kom, men alle...
Det skete en dag, at en mand her i byen, Søren Brink, blev henne og så kom der en ræv her runden om husene og stederne, og folk rand efter den og vilde da tage den. Endelig til sidst fik de den gjent ind i en fåresti. Da de kom så derhen og vilde se ind og have ræven, da stod denher mand og trak i hans klæder der inde, se så kunde de se, hvem ræven var....
Heksemesteren i Stjær var først noget i krigsstanden, og hans kone fik et barn ved en anden én, som boede i Perrishave. Hun og hendes godemoder tog det så af med livet og gravede det ned i deres fåresti. Men lige i det samme døde godemoderen, og så gik hun sådan igjen. Hun kom hver aften. Der var en mand i byen, der hed Lang-Jakob, han var født en...
I Kragelund hængte der sig for nogle år tilbage en kone i en fåresti. På denne tid var der en præst der i sognet ved navn Ermandinger. Da hun nu var bleven begravet, kom præsten på den tanke at mane hende op for at få at vide, hvorledes hun havde det. Han gik da ud og manede hende frem, og hun kom som en sort ånd op over ham. På spørgsmålet, hvorledes...
Forhen var Staby meget berygtet for alle de tyverier der udøvedes. Ej alene fortælles der om det bekjendte tyveri af præstegården, men også om de mange får, der stadig blev borte for folk. En mand, der boede tæt ved skolen, havde tre får, der stod ude en nat, og om morgenen var kun tøjrene tilbage. Det opklaredes aldrig, hvem der havde stjålet dem, men...
Om roverne i Lundbjærg skov fortælles også følgende: En gang der var bryllup i Værura, og dandsen gik allerbedst om aftenen, da kom der nogle fremmede karle ind, som ingen kjendte. Men da det var gilde, så blev de modtaget med sædvanlig gjæstfrihed. De blandede sig mellem gjæsterne, dandsede og drak med dem. I løbet af natten blev munterheden stadig...
Lønne kirke kaldes for spot Lønnes fåresti, da den er kullet og simpel. Den har ellers godt nok haft tårn, men del Mev slået ned af en trold, der stod med den ene fod ved Sønder-Bork kirke og med den anden ved Nørrc-Bork, og så slog han med en sten til tårnet, så det fløj ud i Vesterhavet . . . Fem fingre, m. e.
da.etk.DS_03_0_00203
Der var et par folk, som a kjendte ret godt, og dem var der noget skidteri ved. Folk sagde, at manden havde ligget ved en havfrue en gang. De havde et lille sted til fire køer på Harboore land og havde også nogle får. Så var det en morgen, de kom op, da var der fem får i deres fåresti, og de havde fået ti lam alle sammen på én nat. Nu véd a ikke, om det...
En gammel kone fra Hedehusene i Olgod fortæller, at hun som pige tjente oster på og skulde sidde oppe ved en ko, der vilde kælve. Den kalvede, og hun fik kalven i en stovte og kjorte den over ad fårestien. Men lav hun så væltede den af støvten ved doren, så stod den op og slog en skranni af hende. Det var jo nis. Niels Tranbjærg, Tirstrup.
En dværg kommer til en mand en juleaften og vil have ham til at flytte sin fåresti o. s. v. Gjør det. Kommer nytårsaften igjen og giver ham en sølvkande for hans føjelighed. Nik. Christensen.
da.etk.DS_01_0_01084
Den gamle Villads her i Ersted - han boede i den allervesterste og sønderste gård - det var sådan en heksemester, og han kunde komme deher bjærgmænd og ellefolk i tale, når han vilde. Så boede der en bjærgmand ude på hans mark i en o bakke, der hedder Kringelbjærg, sønden for vejen til Arestrup, der er en grusgrav i den nu, og ham kaldte de...
