Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
I Bostrup boede en mand, der hed Ole Pedersen, han vilde gjærne have en stor dram, når andre vilde betale den, og så fik de snak for pengene. En gang havde han været i Vejle og kjører ved aftenstid igjennem Balle. Han havde siddet og sovet på vognen, for han havde jo fået vel meget at drikke i Vejle, og da han så kommer til en gård det var Peder Ulvs...
Når en edderkop spinder ned for ansigtet på én, spår det lykke. Marie Fink, Bøffelkobbel.
Her på egnen har i stuehusene aldrig været vinduer ud til gården. Indretningen var simpelthen sådan: a. forstue, b. dagligstue, c. 3 senge, d. kjøkken, e. kammer, f. storstue, g. fåresti. .lens K. Raj, Gassum.
Der var en mand i Bække, der greb en ulv i hans fåresti. Om morgenen, han kom og vilde lukke op for fårene, da stod den lige inden døren og gabte så højt ad ham, og så jog han jo lige hans arm ned i halsen af den og fik den så langt ned, at den ikke kunde bide ham. Sådan blev han stående, til han fik folk råbt til hjælp, og siden fik han navnet Per Ulv....
Et føløg fra Vindum-Overgård gik ude på marken og havde vræjer på forbenene. Så kom ulvene og vilde angribe foliet, men øget kvalte en 6, 7 stykker. Om morgenen stod den og havde arresteret den sidste, idet den havde fået hilden over halsen af den. Ulven var ikke død, da de kom til, men havde gnavet øget ind i fældingerne. Men det havde alligevel ikke...
I fåresti og svinesti må en ikke pisse, sæ bliver der uheld ved lam og grise. I svinesti må en ikke bruge kost. Chr. Moller, Ringive.
Erik Jensen i Levring skulde en dag kjøre til mur..1, ag så fik han en kattekilling med i vognen, som mølleren skul e have. Men nu havde han desværre en drægtig folhoppe for, og så kastede hoppen foliet, og det dode. Man mil nemlig ikke i et sådant tilfælde have en kat i vognen ved sig. I samme gård code et år så mange lam. Ja. a véd nok. hvad det...
En mand fra Sjælland havde kjøbt en lille gård i Grewj-egnen. men flere uheld slog sig til for ham, især var det galt med hans heste, koer og får. Så beklagede han sig til en gammel smed, der nu havde en gård med en stor og god besætning, og da Sjællænderen lod sig forstå med. at der måske var én, der havde påført ham ulykkerne, siger smeden: >Det er...
Der var en degn i Vammen en gang, der hed Bogeskov. En morgen kommer en tøs, som paste hans får, og siger, at tøjrerne var bleven stjålne om natten. Hvor hængte du dem i aftes?" siger han. På knagene, hvor hun plejede at hænge dem. Om hun var vis på det. Hun svarer ja. Så siger han: Ja, lad så fårene stå i fårestien, til tøjrerne de kommer, de kommer...
Der bor en mand i Ingstrup sogn, Vendsyssel, ved navn Lars Rod, som folkevittigheden særlig har haft travlt med både i sang og historier. Jeg anfører følgende: En dag var han samlet med ungdommen (han er selv gammel ungkarl) på skrænten af en bakke, hvor de morede dem med at trille en tom tønde ned ad mod en lille bækved bakkens fod. Ungdommen, særlig...
Henne i Vind kom der en og vilde stjæle, og manden agtede, den var inde i fårestien. Så vilde han have lukket for den og bag efter gå ind og fange den. Men han kom i tanker om, at den kunde måske have et slagtræ rned sig, som den kunde grutte ham arme og ben med. Han råber da på hans bøsse, og da løber tyven sin vej. Anden dagen stod der også en...
Agerskov og Bjødstrup var i forrige tider nogle slemme sviragtige steder, og de sad og spilte meget kort. Så var de samlede igjen en aften i Agerskov til kortspil. Konerne var jo kjede af, te mændene sad der, og de spekulerede på, om de kunde ikke finde på noget, der kunde vænne dem af med kortspillet og det syndige liv. Der var en stor vædder der i...
En rævebælg er god at have i fårestien, den holder fårene friske. Erslev. H. Th. Nybo.
Efter andres mening har kroppen af en død ræv i fårestien den virkning, at lammene blive mere levedygtige. N. Kr. Pedersen, Grynderup.
Når kroppen af en ræv hænges i fårestien, bevirker dette, at ræven nok skal lade lammene gå. N. Kr. Pedersen, Grynderup.
I en gård i Føvlum var de små lam sa sære, de var stivbenede og tykke om munden og vilde ikke tage patten, endda de var store og magtede nok. Så kom der en gammel kone og sagde: I kan jo grave et dygtig dybt hul inde i fårestien og putte et lam levende derned og så noget halm over den, og så skal I lade alle fårene løbe ind over den. Så tager I halmen...
En kone i Vesterbølle var meget overtroisk. Der var en gang kommet faresyge i gården, og sà fik huu det råd, at hun skulde hugge alle fire ben af et får og dernæst begrave det levende under dørtræet ind til fårestien. Hun fulgte også rådet. Da min svigermoder borte det, sagde bun til hende: »Hvordan kuude du gjøre det?« »Jo, det skulde nu gjøres, og så...
Når en hest ikke kunde stalde, skulde man trække den ind ad fårestien. Chr. Møller, Ringive.
En mand her i Hjehndrup fik en karl til at komme noget blåsten i vandtruget til en anden mands køer, og så døde de alle sammen. Så vilde den mand ned til den kloge mand i Vejle og have at vide af ham, hvem der havde gjort det. Han siger, at de skal tage lungen og hjærtet og struben af en af de døde kreaturer og hænge op i skorstenen eller ved kakkelovnen...
En pige fra Funder fik en sygen, at hun åd alt det kalk og ler, der var på en væg ude i deres fåresti. Hun holdt sig blot til én væg, og hun svandt aldeles hen og blev til en hel benrad. Man skjønnede da, at hun var forgjort, og søgte råd ved en klog mand i hunder. Han kommer så der op.« Ja, sådan og sådan er det. Her har været en kone for at tigge mælk,...