Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der boede en mand her tæt ved, som hed Jens Bonde, han skulde forestille at være noget klog. En snedker her i byen skulde have barn i kirken, og så gik han hen og hyret faddere til om søndagen, men om fredag aften, da han havde det besørget, så rendte han væk, og de ledte i grave og fårehuse og rundt om hele lwVerdag og løverdag nat og søndag, men der...
Den forste dag, når gjæsterne var blevne satte til bords, kom der to karle ind med et stort messingfad (havde de ikke det, så et stort trug), der var fuldt af kjodmad, og midt på lå en stor flæskeskinke, omgiven af pølser og fårelår i pyntelig orden. Skinken var der sat pinde i, og på dem var anbragt blomster og grønt, æbler og kulørt papir og flag, som...
Bryllupperne her stod i tre dage, og hver dag skulde bruden i en ny kjole. Anden dag skulde hun have kappe på, og det var fine kapper, de den gang brugte. Der blev givet sendelse, som bestod af et fårelår, en pølse, en snes æg, et pd. sniør, to, tre kreaturer (ved kreaturer forstår man altid her fjerkræ, altså høns, ænder o. s. v.). Stod brylluppet i...
I Føvling gik en flok koner sammen ved fastelavnstider og stjal fra de andre koner. Nogle gik ind og snakkede med folkene, og andre gik ind og stjal af røgkammeret fårelår og pølser o. s. v. Det hele blev så samlet, og når de vilde have det igjen, skulde de gjøre et lille gilde. Det holdtes oftest i hjemmene og var ledsaget af dands, når der var plads....
Der var en karl i Boost, der blev beskyldt for en pige, og de vilde tvinge ham til at tage hende. Men det vilde han ikke, for han var uskyldig, påstod han, og det var ban nok også. Så skulde han sværge sig fri for hende. Men da siger han: Næj, så svær æ til Leipzig, så tæer æ minsæl Karen, og han tog hende også. De levede sammen ,i mange år. Da hun var...
En strento er med nedsæt til at sætte tenen på, og vingerne Bidder på samme bræt. Tenhesten er til at sætte tenen i, når den skal haspes af. Kongehaspen brugtes til hør. På den kunde man nøjagtig gjore alle klavser lige store, idet der blev bundet et fed for hver 120 omgange. Der er nemlig et knæphjul med 120 takker, og for hver tak gjør strenten en...
Kår undtages skolen var der ingen grundmurede huse i Tovstrup, og langt mindre med tegltag. Der var ikke en gangfod under stolperne, men disse stod på sten med et stykke tommer imellem. Væggene var af vendrelod. som der tales om i historien om dronning Bengjerd, der sagde, at slige boliger var gode nok for bonder. På disse vendrede eller flættede vægge...
I Tved var pastor Marcussen, en søn af kammerråd Marcussen til Isgård. Han var umådelig gjerrig og havde fået en 50,000 daler samlet sammen til sidst. Men man kunde også nok se, at der sparedes. Præsten gik i træsko og med huller på knæerne til Helgenæs, og da han en gang gik uden for gården og passede gjæssene, med en forfærdelig hat på og en frakke,...
Der var en rig mand, der boede i en by. og han var sådan en forskrækkelig gnier. Så havde han en datter, og hun var gammel nok til at skulle til konfirmation, hvorfor manden går til præsten og siger: han vilde gjærne have datteren til at gå til ham. Ja, det kan hun så mænd gjærne, hun har jo gode kundskaber og er gammel nok. Så siger præsten til sin...
Bondskonen var forst i Knudstrup og siden i Østerbolle, og hun havde en 8, 9 børn, inden hun blev gift. Hendes mand var blikkenslåer og hed Niels Bondsholm. Han var sognepligtig her. Sicotkonen gik om og tiggede. Hun var knusende god til det. Hun tiggede også fårelårender. Så gik hun også og kurerede på børn for hegseri og tjente sig meget ved det. En...
Jørgen Abraham, der boede i Bjærgynosekjær, hans kone hun løb med æ gule rakker, der også boede i Horne, og de var længe henne. Endelig kom hun igjen. Så sagde folk til ham: Var du fornøjet med det, te din kone sådan løb med æ gule rakker? Han svarer: Å, Gud læ Soten tornes i ham. den lille gule med æ kannd. han ku ha læt mi kjælling wann. I forårets...
Når folk i ældre tid lod væve tøj, kom forst konen hen til væveren og lod garnet trende, og hvis det var en linnedvæv, havde hun slættemel (o: sigtet bygmel) med. Når de var færdige, fik hun en bid brød og en kop kaffe. Så blev tøjot jo vævet, og væverkonen bar det hjem. Da skulde hun beværtes med nogle rigtig gode pandekager, og var det en mand, fik han...
I Vcerum var der fire smonere ved bryllupper, de vartede der op, og så var der fire forgangskoner. Desforuden var der en skaffer, som tillige var bydemand; han havde opsyn med brød og brændevin o. s. v. Bydemanden sagde sådan: Jeg skulde hilse fra N. N. og N. N., om I vil komme og spise frokost hos dem på [fredag] klokken 10 og følge med dem til kirke...
En gammel væver her ovre i Sabro Bjørnkjær, der før havde været gift, var henne at bejle til en pige, x) Livstykker af læder og lat o: lærred. 2) To kjøbelivstykker og to blå uldne. der lied Rikke, som opholdt sig i Bødkergården. Da han nu kom ind, sagde han: "Kunde du ikke have lyst til at ville gifte dig med mig, Rikke?" Hun svarede: "A véd et missel...
Byhyrden gik nytårsdag omkring i byen til hver gård, og nærenstid han kom udenfor vinduerne, blæste han i sit horn. Så blev han og hans kone bedt ind (?) og de blev beværtede med mad og drikke. Dernæst fik de en julekage, et lys, et stykke flæsk og et bitte fårelår i hver gård. De fik også et par dramme hvert sted. Han drak hans, men konen havde en...
