Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
There are no Place of Narration that match this search
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Den, der vil drikke dovent øl fastende, bliver smuk og glindsende. J. B.
Man skal ej ympe i skudår, da vil og kornet ikke sa vid vokse. Petr. Sept.: De vulgi erroribus.
Kaster storken en unge af reden, bliver et ufrugtbart ar og dyrtid, kaster ban et æg, bliver der god tid. Petr. Scpt. De vulgi erroribus..
De, som ville vide deres fæstemand eller fæstemø, våge over st. Agate eller julenat, sættende for sig tre slags drik: Vin, ol og vand, ti skal den person komme og tage til et af de tre. Men den, som fordrer, liannem, skal hverken le eller tale, uden den vil ilde fare. Én kaste sin dolk til hende, som lo, hvilken undvigte og forvarede den. Der de kom...
Tre dage før og efter nytår tør en del barskære ikke bruge lægedom til nogle. Petr. Sept. De vulgi erroribus.
Når det begynder at fryse før tamperdagen i jul, vil det gjærne vare til påske-tamperdagen. Petr. Sept. De vulgi erroribus. 10. Nytår.
Folketro om juleaften. 1. Lille-juleaften skal alle redskaber ind, ellers kommer Fanden og rider på dem. Gudbjærg, Fyen. F. L. Grundtvig. 2. Til juleaften må alt være hjemme, selv mandens egne sager på marken som ledde, harver osv. p. jensen. 3. Ploven og leddene skal føres i hus inden juleaften, ellers bliver det hele søndersplittet. L. Frederiksen. 4....
Elven slår med Ris af Elierødder. Peder Syv: De vulgi erroribus.
Gud og Herre, jeg klager mig for dig, den kolde hun rister og knuger mig, rister hun mig tiere, da klager jeg mig tiere. I navn . . . 158384. De vulgi erroribus.
Når man klager sig for bylder. Du har en hulde, hun sidder, som hun skulde, i dag som en pære, i morgen alt du kan bære, i dag som en nød, i morgen som en gade sloj (høj?), høj som birken, blà som bølgen, Gud, gid du bulner og blåner, så hver mand rommer af Skåne. I navn .... De vulgi erroribus.
For blodskud. Vorherre sad i en skorsten, og han var skudden med hård sten, der kom jomfru Maria gangend' ind: »Hvi bedrover du dig, sønnen min?« - »Jeg må vel, jeg er skudden af de onde kvinder.«. »Så skal jeg dig selver signe«, sagde jomfru Maria«, fra underskud og overskud mellem himmel og jord, i de hellige tre navne G. P.....« De vulgi erroribus.
At stille næseblod. Stat, blod, stil dig, blod, stå stille, Jesus Nain flod, så stiller jeg N. N. blod, i navn F. og S. og H. Å. Amen. De vulgi erroribus.
At spytte, når mau haver afskåret negle, ladet sit vand. Petr. Sept. De vulgi erroribus.
Man bryder eller gjennemstikker skallen, når ægget er ædt, ti kunde tryllere gjøre meget ondt dermed, og at det ej kom nogen til gode. Vist nok. Så længe æggeskallen er hel, kommer ej ægget maven til gode. De vulgi erroribus.
At det skulde være ondt tegn, om én hare løber over vejen for den rejsende. Årsag til denne overtro. Haren elsker ørken steder, hvilke ere farlige. De vulgi erroribus.
Om blodtræ, som skal afhugges sankt-hans nat.... Petr. Sept. De vulgi erroribus.
Man siger meget af en urt, som skulde opvokse under tyven [af hans pis], ved hvis rod man skulde binde en hund ved, som skal opdrage den (ti hvo, det gjør, mister livet) o. a. m. Det inden for [ ] tilføjede er skrevet senere over linjen. Lige uden for i margen står: hvoraf dog intet vokser, som vejbred med et gult blomster, og er rod som et menneske. De...
Alruun Mandragoras (Matt. Siolus siger, at bedragere gjore den af bryonia). Man skpl og stoppe ørene vel med bomuld, voks o. a. m., ti når den oprykkes, skriger den så skrækkelig, at hvo, den horer, døer (hvo haver derfor sagt dette?) hvormed siden udrettes underlige gjerninger. NB. Uden for i margen står en henvisning til Plinius. De vulgi erroribus.
At døve sværd. Vorherre han foer i herrefærd, han døved'alle dragne sværd, alle dragne våben og værge, han så, dem toghan od og eggen frå; stål bliv som sten, bid ej i kjød, skind eller ben, før Maria føder en andeu søn tilat gjenlose menneskens kjøn, det var en gang og aldrig det sker. I navn . . . Petr. Sept. De vulgi erroribus.
Når en kvinde var inden kirke (rettere uden kirke) kaldtes de hedenkvinder. Døde de imidlertid, lagdes der offerpenge i kisten, rnen når de ej blev forløste, saks, synål og børneklæder. Der fandtes i Syv kirkegård (1648) penge i en grav af godt sølv, af hvilke jeg har én, hvorpå står: Frider impator, med effigie, item andensteds som i Strøby kirkegård...
