Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
I september 1836 kom en gårdmandskone til præsten og klagede for ham sin nød over, at man beskyldte hende, hendes mand og deres 3 ældste børn for hekseri. Anledningen dertil var allerede tre år gammel. En enkekone, som besidder en udflyttergård, hvis mark stoder op til deres, mistede den gang en ung hest. der i nogen tid havde været syg. Forst havde hun...
Karen Marie Jensdatter er født den 29. oktober 1814. Hendes moders farmoder var godsejerfrue Lange til Gyllingholm. Hun blev 100 år gammel og var til sidst rørt af et poppelsislag. Men tørst havde hun da solgt gården og endte sine dage i Kjøbenhavn. Den ene af hendes sønner, Jens Nielsen Lange, var vidtløftig og slem til at spille kort, og så satte han...
Kirsten Marie Jensdatter er nu 72 år og født den 17. juni 1830 i noget, der hedder Lottesminde i Nørre-Sncde. Faderen hed Jens Lavrsen. Hun blev gift og boede forst i et lille bus oppe i Snede og kom siden til huset ved Rørbæk sø, hvor hun har boet omtrent 50 år. Hun bar været enkekone næsten 40 år. Manden døde i 1S65. Hun var en snes år, da hun blev...
Anders Rasmussen er født den 3. maj 1828 i Linderup, Ugilt sogn. Faderen var Nordmand, hed Rasmus Andreas Olesen og født i Bergen. Moderen hed Ane Kristensdatter og var fodt i det samme hus, som sønnen Anders siden fødtes i. De var 8 søskende der hjemme og kom ud at tjene om sommeren som høvrer, så snart de var store nok til det, og var så hjemme om...
Den gamle Jakob i Lodskovad var en særling. Han var da bleven gift en gang, og dagen efter brylluppet var der nogle, der ønskede ham til lykke. Dertil svarer han: Til Fanden med lykken, nej, I skulde have set mig i går. (Han tænkte jo blot på, at han havde været i pynten). Niels Erik Jensen (Molle), Hvide mose.
En enkekone havde en kalv, der var bleven syg, og da hun også havde tro til, at en klog Sællænder kunde hegse, kaldte hun ham til sig, for at han skulde se på kalven og mulig kurere den. Ja, mo'r, siger han, jeg kan give jer et godt råd. ¦ Det var godt, men hvad fejler den? Den har sku tandpine, mo'r. Ja, det kunde hun da ikke begribe, at en...
Der kom en karl til Tamburhus ovre på Tyland og bad dem sætte sig her over til Salling. Men de kunde ikke komme over, og han gik der i flere dage. De yndte ham så meget godt, men da vejret endelig blev sådan, at de kunde sætte over, tog han nogle pølser med sig. Da de kom i land, gik de ind til en enkekone og karlen bad hende om at stege en pølse til...
Min nabo Niels's moder blev syg, og han kommer da rendende om til mig og siger det. Nu havde hun givet hendes minde til, at han måtte få gården, om jeg nu ikke vilde komme og skrive det op. Jeg kom så og spurgte den syge om hendes mening. Jo, han er jo et fælt dovent bæst, sagde hun, men han har tigget sådan for det, og én skal jo have den....
Der kom nogle kjæltringer til Hover og bad om nattely ved en enkekone. Så hk hele besætningen lov til at ligge der i et udhus. I mørkningen sad de og fortalte, hvordan de havde haft det sidste nat. Nogle unge folk i gården havde kylt nogle klæplinger ned på dem, hvor de lå, og sådan gjort dem en farlig uro, og det var de meget fornærmede over. Det sad nu...
Et par folk i Skj . . . havde 12 børn, og da de nu vogsede til, og nogle af dem var helt vogsne, stod det moderen i hovedet at få dem gift, nu var hun og manden jo allerede noget til årene. Så kom en arbejdsmand, der boede i nærheden, en dag derind og tilbød sin hjælp, men han vilde have et par hundrede kroner for sin medvirkning. Der boede en enkekone...
En enkekone i Hanstholm gjorde en ugedag til Sø. Hendes mand hed Anders Alsted, og mens han var levende, spurgte han altid, når han kom til hove, om han kunde få forsagt1). "Nej, i dag kan du ikke få, for sidst, da du fik forsagt arbejde, da blev du færdig til middag, og så gik du hjem." Nå ja, så fik han arbejde som de andre, og skulde blive til aften,...
Bliver der et enligt neg til sidst, når der sættes korn sammen på ageren, kaldes dette neg enken eller enkemanden, og den karl eller pige, som det tilfalder at hente det hen til den øvrige hob, skal senere giftes med en enkemand eller enkekone. E. T. K.
Nogle agerbrugsregler om kornets såning og høstning m. m. a. Arbejde sig træt. æde sig mæt og sove sig let, det går bedst. P. K. Madsen. b. Mellem jul og faste bliver mindre at bide og kaste. Lærer H. c. Når skoven er grøn, er flynderen skjøn. e. T. Kr. d. Nar viben slar bowt, må bonden så hans towt. H. Th. Nybo, V.-Assels. e. På sæderugen ser man til æ...
En Enkekone her i Byen det var netop Hans Larsens Moder hun havde en Klod, der skulde skjæres. Dyrlægen var kommen og havde sat Klemmer på, og så skulde en gammel Røgter, som var der og kaldtes Kristen Husmand, skj ære det af. Men så tog han fejl og skar det af ovenfor Klemmen, han vilde jo ikke have gjort det, men det var af Uagtsomhed, og nu råbte...
Det var i den Tid, da Jernbanen blev anlagt her i Egnen, da kom der en Sjællænder her over og arbejdede ved Banen. Han var nok bleven skilt ved Konen der ovre, efter hvad vi kunde forstå, og nogle vilde også fortælle, han havde gjort falsk Ed en Gang. Han sad så til Leje hos os det var den Gang, vi var ved Møllen og havde et Kammer der ovre i Møllen....
Da jeg tjente på Lengsholm i Vendsyssel det er jo en stor Herregård , da hørte jeg Folkene fortælle, at en Enkekone i et af Nabosognene, jeg husker nu ikke, hvad det hed, hun drømte 3 Nætter efter hverandre, at hendes Mand, som nylig var død, han stod ved Siden af hendes Seng i hans Ligdragt og forlangte, at hun skulde gå op på Kirkegården og grave et...
Min Gammelfader der ovre i Bedsted fortalte en mærkelig Ting, han selv havde oplevet. Han tjente i hans unge Dage ovre i Masted i Bedsted ved en Enkekone, og i den Gård havde der Ord for at være Spøgeri. Det var i Tærskeloen, og ingen kunde være der om Aftenen, og ingen kunde gå der uden at komme i Kuld. Han kom så i Tanker om at ville have det...
Der var en Møllersvend i Non Mølle, han gik og kjærestedes med Datteren og forførte hende. Men da det var nu hans Tanke at ville have Møllen, så gik han og spekulerede ud, at når han nu kunde blive gift med Moderen, der var Enkekone, så kunde han snarere få den, for hun vilde ikke afstå den til Datteren. Men hun vilde ikke have ham, da han bejlede ad...
Der boede en fattig Enkekone ude i det sorte Vesten ude ad Havet til, og hun var en Dag ude i Heden at plukke Krøsbær. Der fandt hun en ung Dame, der sad og græd, hun var i fint Tøj og nydelig i det hele, klejn og spinkel og kunde vel være en 20 År omtrent. Konen snakkede til hende, men kunde ikke tale med hende, da de ikke kj endte hinandens Sprog. Så...
En gammel Enkekone i Torum havde sådan et Boelssted og stod selv for det. Hun havde to Tjenestepiger, og de skulde tærske Kornet og plove og så. Der i Stedet var en Gårdbo, og han gik og gjorde Nytte for dem. En Aften siger Konen: »Vil Koen få Kalv i Nat?« Å, det vidste de snart ikke, men de troede det ikke. »Gå nu ud og se til hende, før I går i Seng,...
