Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
24 datasets found
Danish Keywords: engelskmand
Da vi i begyndelsen af århundredet lå i krig med England, blev det befalet, at bønderne skulde stå strandvagt langs landets kyster for at passe på, at Englænderne ikke gjorde landgang. Det huede bønderne mange steder ikke, for de syntes, det var narreri at stå der og kukkelure efter Engelskmændene, som slet ikke kom — og kom de, så mente bønderne heller...
da.etk.JAH_06_0_00029
Det var i 1807, da Engelskmændene strandede her for æ vestre side, da drev der mange døde i land, og dem, der ikke var helt døde, dem slog de ihjel. Der var en mand, som lagde sig ned til stranden og vilde vide. om det også var sådan. Kort efter kommer der en kone, og hun skjønnede nok, at han var ikke rigtig død. Så siger hun: “Nej, han er ikke ret død,...
da.etk.JAH_05_0_00752
Der boede en Gang en Herremand på Asdal, der hed Karl Pølse. Den Gang gik Skovene mellem Asdal og Odden sammel, og deher store Mænd gik jo på Jagt i Skovene. Så skød begge Herremændene en Dag på et Vildsvin, og den ene vilde have, at det var hans Kugle, der ramte, og den anden vilde have, det var hans. Sådan kom de i Træde over Svinet, for de vilde begge...
da.etk.DSnr_04_0_00200
Det var i 1808, de havde Spaniolere og Franskmænd i Indkvartering i Tyrslcd. De kaldtes for Resten de belgiske Husarer fra Frankrig. Beboerne var tilsagt at møde ved Kirken for at modtage dem, de skulde have, men Værterne var ikke alle heldige med at finde dem, da de ikke kunde forstå hinanden. Sådan var der også en Gårdmand, der hed Peder Bæk, han kunde...
Da Spaniolerne var her og kom til Langeland, så kom de ud til noget, de kalder Åsø, det er en lille By vest for Tranekjær. De kom, uden at nogen anede det, og det var ud på Aftenen, henved Klokken og lidt efter begyndte Engelskmændene så at skyde på Byen. Der lå nemlig en engelsk Orlogsmand ude i Bæltet. Min Oldemoder sad med en lille på Skjødet, da...
da.etk.DSnr_04_0_00185
I Krigen 1807—14 lå der Vagt. De var Militær alle til 60-Års Alderen og var hjemme og lå Vagt ved Havet, for at Engelskmændene ikke skulde gå i Land og tage noget. Vagten faldt en Gang i Søvn, og det så Engelskmændene. De gik da i Land og tog Vagten med om Bord og satte dem ind i et Rum. Så kom der én i en hvid Dragt med en stor Slagterkniv, og Vagten...
da.etk.DSnr_04_0_00091
Tårnet på Husby Kirke har været meget højere før, men Engelskmændene skød det ned med Lænkekugler. Sådan et Par var lænkede sammen, og der er blevet fundet af dem. Der var et Hul i sådan en Kugle til Lænken. Spiret fløj helt hen til æ Kast, en Lænkekugle havde jo taget om det. Æ Kast hører til Staby og ligger en Fjerdingvej østen for. Den Vold, der nu...
Under Krigen med Engelskmændene lagde et stort engelsk Krigsskib sig uden for Nexø. Det vendte Siden til og lukkede Kanonportene, så det så ud til for dem, der stod på Land, som om Byen nu skulde beskydes, og de rystede og bævede. Men lidt efter blev Portene lukkede igjen, og Skibet stak i Søen. Næste Dag kom en Matros i Land fra samme Skib, og da Folk...
De underjordiske exerserer ude på Højlyngen, men de har ingen Officerer, hvorfor de skal have nogle af Landeværnet til at kommandere sig. Under Krigen med Engelskmændene red en sådan Officer ud hver Aften og kom igjen om Morgenen. Det lagde hans Nabo Mærke til og spurgte ham ud. Men han vilde ikke sige noget. »Må jeg følge med dig?« sagde han. »Ja,...
Der forliste nogle kanonbåde, da de lå her i krigen med Engelskmændene. Det var lige ned for Fyrbakken. De gamle fortæller, at de endnu kan høre mandskabet råbe om hjælp. Min kones fader har hørt dem flere gange. Jeg har været med til at bjærge 2 kanoner og 9 stykker ballastjærn fra dem. Simon Sørenseu, Skagen.
I den engelske krig gik nogle Englændere af og til i land i en båd især på Syd-Samsø og kjøbte mælk, æg o. s. v. Undertiden tog de også Samsinger med om bord. Således tog de en husmand på Ørby mark, Ole Lillemand, en dag han havde været ude at malke sin ko, og fratog ham hans mælk, men gav ham rigeligt vederlag og satte ham så i land igjen. En anden gang...
Engelskmændene lå her ude osten for Mårtip og vilde gjøre landgang, og de skød kugler helt ind i Langdalen. Der gik vagt her for fjenderne, og den vagt gik og klappede i enden af dem. Så var der en modig bonde her fra byen, der hed Per Skåning, han gik ud til havet og skød med hans gevær og skød en mand om bord. Så vendte Engelskmændene om og sejlede...
Ude på Lyngen syd for byen Gjedcsby er en forhøjuing, som endnu kaldes Skandsen, og der har tidligere ligget kanoner; det gjorde der da endnu i den tid, da vi havde krig med Englænderne, men da havde de elleis ikke været brugt i mange år. Der var nok endda heller kun én til bage den gang. Sá var det en dag, at et engelsk krigsskib stod ind efter, og det...
da.etk.DS_04_0_00276
Under den engelske syvårskrig var der en pastor Hammer i Kolby, og han var tillige officer ved laudeværnet. En dag kom der efterretning til ham om, at Englænderne havde gjort landgang sonden for skoven, hvorfor han med en underofficer af landeværnet, Morten Fisker, til hest begav sig derud. Da de var komne ud på vejen til Krogsgård, siger pastor Hammer:...
da.etk.DS_04_0_00274
Hos Tarben Pedeiseu i hans fodegård i Kleyod på Klitten har altid været velstand. Da Engelskmændene laudede på kysten, meddelte spioner dem, at den mand var meget velhavende. Sin velstand havde han siddende i solvtøj og rede penge. Alt dette havde han ved en tjenestekarls hjælp nedgravet på et hemmeligt sted. De vilde have ham til at bekjende, hvor...
Engelskmændene gik i land i Vester-Torup i krigen 1801—07 og røvede en del kreaturer. Folk kunde stå på land og se deres kreaturer gå på dækket af skibene. Så var det, de brækkede Hjortels kirketårn ned, for at det ikke skulde være sømærke for Engelskmændene. Lars Jensen Lunde. Dette om kirketårnet er dog lidet troligt, uår man véd beliggenheden og...
For mange år siden lå Engelskmændene og belejrede Kalvø og vilde sulte folkene ud. De lå der i syv uger, og til sidst havde slottets mandskab kun to hoveder at trække til vands med. De havde trukket huderne af de døde og lagde dem på de to levende og blev så ved at trække dem ud til vands fra morgen til aften. Da Engelskmændene så, at de havde så mange...
da.etk.DS_03_0_01428
Tirsted kirke på Lolland har intet tårn. Det hedder sig, at det blev skudt af under en krig, der var med Engelskmændene. De sigtede efter Kristianssæde, og så satte de ikke deres kugler højt nok, så de tog tårnet af med deres lænkekugler. jørgen kok, skjørringe.
Husby kirke havde sådant et højt tårn. De kaldte det Rankenspir, og de havde det at sejle efter. Så skød Engelskmændene et stykke af det ned med to lænkekugler i krigens tid. Dem har de fundet henne i Torsted sande. Siden, da tårnet blev i stand sat, blev det ikke nær så højt. kristen olesen, fjand.
Da der var krig med Engelskmændene, gik der en mand på vagt ved stranden mellem fiskerlejerne Bisted og Bølshavn. Han manglede proviant og sneg sig .hjem til sit hus om natten, ti han boede lige der over for i Oster marker (Oster-Marie) sogu. Han skyndte sig meget med at komme tilbage igjen til sit nr., at han kunde være der, når han skulde visiteres,...
da.etk.DS_02_J_00364
35