Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Pastor Bang var også dyrlæge. Folk hentede ham endogså midt om natten til deres syge kreaturer. Han kjendte alle syge mennesker i menigheden, endog i de yderste kroge. En gang hans broder, ministeren, var der i besog, sagde præsten: I dag skal vi ud til Hørrihanne, jeg har ikke set hende de sidste dage. De gik så og kom til huset, der var højt i midten...
Smuglerne samledes hos Hans Vind i Kjærbøl kro. og der var altid et svært rykind. Det var nemlig en slesvigsk kro, og den lå tæt syd for grændsen. Så blev de der udrustede til deres farter. De fik sagerne kos gamle Quedens i Ribe, og kræmmerne stod alle i ledtog med ham, men i Kjærbol kro var altid store oplag af varer, der skulde smugles over....
I ældre tid fiskede de her en masse sild, så de solgte en ol for en skilling og ikke engang kunde blive af med det, de fangede. Tårupgård havde også fiskegarn, og så tykte fruen der, at når hun kunde ikke få den betaling fer fiskene, skulde hun fur kjøre dem ud under hendes stude i folden. Siden den tid har de aldrig fisket sild her, som de fiskede før,...
Bønderne her på egnen, vest for Århus, kjorte engang imellem til kjøbstaden, når de nemlig Havde noget at sælge, f. eks. æg, høns, ænder, lidt smør og ost, lidt havre og noget favnbrænde. De kjøbte nemlig om vinteren ved skovauktionerne høge på roden, savede og kløvede det til gavntræ og brænde. Det storslåede brænde var det da, de kjorte til Randers...
Bygningerne var så simple, at man ikke engang jævnede grunden, men husene lå op og ned ligesom grunden medførte, og når de opførtes på skråningen af en banke, så blev også tommer og gulv lagt på skrå. Hårslev. R. Balslev.
Augustinus, der var mand på Håstrup, var så flot, at han kunde tage tidalersedler og tænde hans pibe red, og han kjørte altid med flre, imens han var ved de store gårde. Men til sidst gik lian helt ud af det og blev så fattig, at han gik på Nørre-Snede sogn. Konen kaldte de Sidsel Stinus, a kan lige huske hende. Efter at han var kommen fra Håstrup, havde...
I ældre tid, inden rensemaskinerne blev almindelige, måtte tjenestepigerne rense sæden med et sold. Hvorledes giver eders sæd? spurgte en kone engang en airden. Når man har en dygtig pige, der kan tage noget i, bliver der en skjæppe af tre soldsving, svarede den anden, men i år har vi kun en tos, så skal der mere til. Chr. Weiss.
En læderhandler blev engang syg og døde. Hans kone vilde gjærne begjendtgjøre det for venner og kunder og tillige lade dem vide, at hun agtede at fortsætte forretningen, og lod da følgende bekjendtgjørelse indrykke i avisen. Min salig mand er vandret heden, han hviler nu i gravens fred. Med læder håndled' han herneden, og det gjør jeg fremdeles med. P....
Bomhusmanden ved Buskehuset havde heller ingen klokke, det vil sige den bommand, som døde 1806, men han regnede middagen efter solmærker, morgen og aften kom af sig selv. Aftenen målte han efter lampen, og da en mand fra Ørum engang spurgte ham, om det var langt hen på aftenen, svarede han. Det er reele mig to lamper tran hen i tiden. j. v. N., Ramten.
Kristen Sø i Voldby prøvede engang styrke med Englands stærkeste mand. Greven på Frisenborg var i Kjøbenhavn og var da også oppe hos kongen. Her traf han en engelsk general, med hvem han kom i samtale. Generalen fortalte da blandt andet, at i England havde man så stærk en mand, at ingen kunde overvinde ham, de kaldte ham derfor "Kjæmpebryderen". Da siger...
For en halvfjærdsindstyve år siden var der en grumme klog mand i Dollerup ved Horsens, der hed Jens Pæjesen. Han havde en bog, hvori han kunde se eller læse sig næsten til alle ting. Han kunde se, når der kom fremmede, og han kunde også kurere syge folk, selv når dokteren ikke kunde, dette var der såmange, der vidste dengang. Min meddeler fortalte: Der...
En Tybo havde engang flyttet nogle Mærkepæle, så at hans Lod var blevet større. Han gjorde det ved Nat, og da han gik hjem, syntes han, at Fanden fulgte efter ham; og da han gik ind ad Døren, fulgte Fanden med i Skikkelse af en sort Hund, som de siden ikke kunde få ud af Stuen. De sendte Bud efter en Præst, der forstod sig på de Sager, men han erklærede,...
I Sønderjylland boede en gammel Præst, Simonsen, som havde en talrig Flok Børn, blandt andet 7 Sønner, der alle bleve Præster, uagtet han sad i et lille Kald. Da han engang havde Bispevisitats, blev Biskoppen beværtet med Grønkål kogt på Flæsk. I denne Anledning sagde Bispen: »Nu kan jeg forstå, at De har kunnet holde alle Deres Sønner til...
På Slottet Philipsborg (Bråborg?) mellem Ullerup og Snogbæk, boede engang en Herremand, som havde to Sønner. Da han døde, blev den ældste af Brødrene boende på Philipsborg, medens den yngste drog bort. Han forelskede sig i en ung Pige og tog hende med sig hjem til sin Broder på Philipsborg. Denne tog godt imod dem. Den yngste drog imidlertid atter bort,...
Dronning Margrete sejlede engang ude i Store-Bælt, og der var ikke Held med Bejsen, for hun strandede på Rersø, og der siges, at det var ude på Draget. Hun kom i Land på en lille Vragstump og ind til en Gårdmand på Rersø, som hed Hans Hansen. Gården vises endnu. Tredjedagen efter skulde han tilfældigvis til Kalundborg og sælge Brænde, samt kjøbe Sæbe til...
Rømø har fået sit Navn, fordi Befolkningen engang skal rømme derfra, siger de gamle. Den har godt begyndt dermed. I Tredserne havde Øen 1500 Indbyggere; nu er der kun 8900 tilbage; de øvrige er udvandrede, dels til Esbjerg, dels til Kjøbenhavn, Flensborg, Hamborg o. a. St. I Rømø Mundart hedder det: Røm kålles Røm, for vi ska engang røm fra'en. Redaktør...
I Kanten af Voldmosen i det nordligste Hjørne af Svinninge ligger et Voldsted, der til den ene Side har tredobbelte Grave og Volde, til den anden, nemlig norden for har Åen, og til den tredje dobbelte Grave og Volde og endelig til den fjerde har selve Mosen, der engang har været en Sø. Stedet kaldes i daglig Tale Skandsen og ligger i Skjellet mellem...
Engang kom mine Forældre kjørende oppe fra hans Onkel i Vennemos i Abild. Da de kom et Stykke hjemad, så' de en Brand nede i Galgehus, og de tykte, det var lige ind efter vort Hus. Så blev de jo rædde og kjørte alt hvad de kunde. De kom nærmere til det, men Lyset blev mindre og mindre, og til sidst var det kun som en Lygte eller et lille Lys. De kunde...
At beholde sin helbrede et ganske år. Dersom du vil beholde din sundhed uden al anstød et ganske år omkring, så tag tre spidse ruder og lige så mange betonier, stod dennem vel og drik dennem medgod vin engang bver dag, fra IVlaj måned begyndes og til enden, så skal du ikke få uoget anstod på din belbrede det år.
I nærheden af herregården Ejnsiedelshorg på Fyen var der i gamle dage eu heks. Nu var det engang, at hun lagde noget for en pige, men til al ulykke kom heksen selv over det, og da deune var frugtsommelig, fodte hun kort efter en skrækkelig vanskabning, hvis hoved var dobbelt så stort som andres, men hvis ben var ikke tvkkere eud et knivskaft, 0" så var...
