Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der påvises omkring ved huse og garde visse sten, f. eks. grundsten eller brosten i en port, som har den, som man antager, særegne egenskab at kunne bebude regnvejr, idet de, når sådant er i vente, slåes, bliver fugtigere på overfladen end andre.
I den tid bønderne skulde levere sraør og andre rare sager til herremændene, skulde Røde-Jens i No ved Ringkjøbing også levere smør til herregarden YoJdbjærg. Da Røde-Jens havde fået samling på så meget, som han skulde levere, gik han op til herregarden med det. Fruen roste ham, fordi han kom med det. "Ja." sagde Røde-Jens, "a har også hver aften taget...
En Karl fra Meldegård i Frølund havde ligget tre År i Kjøbenhavn ved Livjægerne. Da han kom hjem igjen, havde han en Ragekniv med sig, som han havde kjøbt, og den havde en mærkelig Egenskab. Den kunde ud på Aftenen give det ene Smæk efter det andet i den Trææske, som den lå i. Så skilte han sig ved den, for hans Forældre vilde ikke have den i Huset,...
I Ullerup By i Give Sogn har jeg set ligge (og de ligger der vel endnu) Ruiner af en Kirke med tilhørende Kirkegård og Grave. Præsten boede i Bøllund. Jeg har i sin Tid i Egenskab af Landinspektør udstykket Gården, en Bondegård, som endnu den Gang havde Navnet Præstegården. Landinspektør Kidde, Vejle. Give S., Nørvang H.
da.etk.DSnr_03_0_00381
I Væær sogn ved Horsens boede i tidligere tid en kone, som i daglig tale gik under uavuet Ma Bøkes (Maren Bødkers). Huu var almindelig frygtet af egnens folk, der troede, at hun kunde hekse. En gang var naboens kalv løbet ind i hendes ærter. Sønnen og datteren, der skulde passe kalven, havde meget travlt med at få den bort, indeu Ma Bøkes kom, men alle...
Hanékjærsmosen her i sognet har den egenskab at lede folk vild. Dog har man ikke der set lygtemænd. Derimod er der set nogle hvide katte. a. n.
I Kås skov i Salling er der kun ét bøgetræ. Det er meget stort, og på pladsen foran det har der til sine tider gået en hvid jomfru. Isamme skov skal der være et sødæbletræ, som har den egenskab, at den, der en gang har fundet det, ikke oftere kan finde det. m. møller.
Ligesom flere steder i landet findes her på egnen en hellig kilde, nemlig på Skjørping kirkegård. Her strømmer en mængde mennesker til dagen før st. Hans dag for at få vand af denne kilde enten til at drikke eller bade sig med. Det skal nemlig kunne helbrede for alle slags sygdomme. Troen på dette vands helbredende egenskab har tabt sig noget blandt...
I Vedersø boede en præst, som havde to døtre. Disse blev en dag pludselig syge og døde begge. Præsten, som var en gudfrygtig mand, var bange for, at hans døtre ikke havde fået tid til at vende deres tanker til Vorherre og berede sig til døden. For at komme til vished herom tog han en sten, hvori der var en rund fordybning, og satte den op på kirkegården...
På Marsvinslund findes et skab, der er flere hundrede år gammelt, og som bar den mærkelige egenskab, at der flere dage for en kommende storm hores en knirken deri. Man véd ikke, hvoraf det kommer. J. Jensen, Refshalegård.
I Skramgården på Svinninge mark, hvor det bekjendte spogelse, «Skuløret», gik, havde de en kakkelovn, der havde den egenskab, at den gjorde sådan en forfærdelig stoj, så de ikke kunde få ro i huset for den. Årsagen hertil skal have været, at folkene i gården skulde have taget en bissekræmmer af dage ved at slå ham imod kakkelovnen og derpå taget hans...
Når man vrænger ad gjogen, i det den kukker, så bider den sig i tungen, så den bløder. Hvis der nu falder en dråbe blod på en tynd kvist, så danner der sig uden om kvisten en tynd ring eller perle, som kaldes en «Gjøgetår». Jeg bar forøvrigt selv som dreng fundet og set adskillige Gjøgetåre, og jeg har endnu én af dem. Det er en tynd, flad spiralring,...
For ikke mange år tilbage levede en mand i Vendsyssel, som gik under navn af Hals præst. Der fortælles om ham, at han var synsk, han kunde se inden i et menneske, hvad der befandt sig, så snart han fik det at se, samt kunde sige, hvad der skulde ske i fremtiden. Han skal selv have fortalt, at han fik sin visdom på følgende måde. Mens han var en lille...
Der var en bjærgmand i Vendsyssel, han havde eu broder, der boede her oppe ved Lemvigs-egnen. De tager jo sammen en gang imellem at besøge hverandre, og så skal de jo over Ottesund. Ham fra Lemvigs-egnen han vilde en dag over til broderen, men netop som han kommer til sundet og vil over, er der en bondemand, som også har en broder i Vendsyssel, han vil...
I de store klitbakker langs Vesterhavet har der også i gamle dage boet bjærgfolk lige så vel søm i højene inde i landet, Disse puslinger er kun 6, 7 kvarter høje med store klodsede hoveder, brede ansigter og store runde næser, rødt hår og dertil al tid en rod bunden uldhue på hovedet. Disse mandslinger søgte at komme i slægt og svogerskab med folkene i...
I 1,'ul.hf sogn er der to høje banker, Fibjiery og Krusen, hvori der er bjærgfolk; ja, klogere folk et i jtig nok af den mening, at den ene stamme nu er uddod, og at den anden, uagtet den boer i begge bankerne, hensygner mer tig mer. De har gjort mange smápudserier, og man har flere fortællinger om børmdbrbs tteber og har set dem luske om på steder, hvor...
En lille pige var tagen af bjærgfolkene i en banke tæt ved Skovsgård på Langeland. Da huu havde været der i nogle år, fik hendes brødre at vide, hvor hun var, og vilde have hende ud. De fik sammenkaldt nogle præster, og en del mennesker samledes og slog kreds om banken for at gribe hende, når hun kom. Men da hun kom farende, foer hun ud over dem alle,...
På herregården Skovsgård i Humble sogn boede i det 16de århundrede eu sørøver, der førte et vildt og grumt levnet og var frygtet af de fleste. Sammen med ham boede hans søster Ellen, hun var blid og god og søgte at indvirke på broderen, men uden held, og dog holdt han meget af sin søster. En dag gik hun med to veninder ud i skoven, og da de kom til en...
I den østlige ende af Tungelund og den vestlige side af Mondrup marker ligger en række høje, en 13, 14 stykker, der næsten alle har sit navn og siu historie. Den ene er så høj, at der kan tælles 23 kirker på den, og den kaldes Mondrup høj, hvor en skat skal være begravet. Flere har forsøgt at finde den, men er altid blevne forhindrede deri. Bavnehøj med...