Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der kom bud il bønderne fra alle herremændene her i egnen, at slaverne var brudt ud, og de kommanderede dem til at møde ved herregårdene og forsvare dem, for det hed sig. at det var herregårdene, de vilde brænde af. Nogle efterkom opfordringen* andre ikke. Til mig, som boede nær ved gården Hcjselt i Torslev, kom der bud fra manden, men jeg svarede, at...
Der var en mand, der levede i den tid, da bønderne kjorte til Kjøbenhavn med deres varer fra hele Sjælland over. Han kjorte en gang til Kjøbenhavn med et læs torv. Nu er det skik, når de ikke ved sted til deres torv, som det hedder på tørvebondemål, at så kjører de omkring i gaderne og råber: Torv! torv! ligesom der ellers råbes med rejer og sild....
En Guldsmedsvend skulde gå fra Vejle ud til Tirsbæk med nogle Guldsager, og han havde en stor Hund med sig. Ude i Skoven kom en Person til ham, der gik med en stor Øgse i Hånden, og han spurgte ham, hvor han skulde hen. Ja, han var en Blikkenslåersvend, der skulde til Tirsbæk med Blikkenslåer-Arbejde. Så slog Banditten Hunden i Panden med Øgsen, så...
I Begyndelsen af det 16de Århundrede boede der en Skovløberfamilie i Gjorslev Skove. En Dag, da Konen er ene hjemme, kommer der en Bytter ridende gjennem Skoven og beder Konen om en Gang at drikke. Hun kommer med Mælk i et Lerkrus, men Bytteren tog op af sit Saddelhylster et Sølvbæger, hvori han hældte Mælken og drak. Da han havde sagt Tak og red væk,...
En gammel Nordmand, som for omtr. 50 år siden ernærede sig ved tiggeii, skal have fortalt følgende tildragelse, der var hændet ham selv. En gang jeg kom gående ad landevejen mellem Ålborg og Hjørring med min pose på ryggen, min kurv på armen og min stok i hånden, blev jeg indhentet af herredsfogden, der nok så rask kom rullende hen ad vejen. Meget...
Jeg har kjendt en kæmpestor mand i Haderslev-egnen, om hvem alle i byen forsikrede, at han jeg tror en gang om ugen var nødsaget til at klæde sig fra hoved til fod i kvindeklæder, som han også til det brug havde liggende i et afsides værelse. Han låsede døren, tog fjolen op og gned på den, og imens dandsede han som en besat, så han ofte slog hovedet...
Skophuset kaldes en gård i Sunds sogn. Den kar vistnok altid været beboet af bønderfolk, og er det da også endnu. For mange år siden kom der en juleaften tolv vildt udseende karle til Skophuset. De sagde til manden, at de havde i sinde at spise julenadver hos ham, og at han derfor måtte dække bordet med det bedste, han havde, af spise og drikke, og...
En kolsteusk kræmmer forsvandt pludselig i Allelev, uden at nogen vidste, hvor han var bleven af. Mange år efterkom de til at grave ler i lergraven ude på deres mark, hvor han var forsvunden, og fandt et menneskeskelet, og så troede de, det var ham. Meningen var, at en gammel kone havde gjort det. Søren Høg, Homå.
da.etk.DS_04_0_01374
Den gang Kristian d. 2den indkaldte Hollændere, som blev bosatte på Amager og Hasselø, kom der også ti familier til at bo på Bøtø, som før den tid var ubeboet. De byggede dem en by omtrent midtvejs og dyrkede i fællesskab den jord, som den dag i dag horer til byen. Men så var der en af deres efterkom mere, han fik løfte pa så stor en strækning sonden for...
På den tid, da bjærgfolk og nisser spillede en betydelig rolle, levede der også nogle overordentlig høje og meget stærke folk, som kaldtes Givfolk. De var så stærke, at de kunde rykke de største træer op med rode, og med hensyn til højden da vidner deres grave derom. En sådan kjæmpe, Givmanden kaldet, var konge og boede med sin hustru og tvende børn i...
Storkene skal helt blive henne, og vore efterkommere skal snakke om, at der har været store hvide fugle med sorte vinger og røde ben og næb. j. B. og L. H., L.-Tåning.
da.etk.DS_02_G_00405
