Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Jow, do æ sne joiv po et: har hastværk; slowwn: sagtne, de slowne mæ blæsten, også om pine; delken: skure, fordybning i gjenstande, kaldes også skrip; pejte: dunk, en donk sikåri; æwwl: soge trætte, ban æwle sæ enå po jæn, æwles å kjæwles; hjajj: et gammel udmagret og, også om personer, der ser forslidt og forasede ud, hærom hjajj ; skwajepøls laves af...
Jeg var i skolen torsdag formiddag den 30te marts, og kl. halvtolv ser jeg sognefogden ride i galop forbi. Da der var uro i blodet på os, kunde jeg tænke, der var noget på færde, og lob da ud af skolen og råber ham an: Vogn Pedersen, hvad er der ved det? Hå! siger han, slaverne er brudt ud af Eendsborg og skjænder og brænder overalt, de har været...
Døve-Søren var altid stor karl, når de vilde kalde ham Søren Urmager, Hals. Han fik det navn, for det han forestillede, han var døv, da han blev indkaldt til kongens tjeneste 1801. Han var den gang 22 år, og så blev han fri. Han var et sted at gjore en klokke ren. Dtt var et af deher gamle viserværker, og der var ikke uden et halvt klokkehus, (a: det...
Der var en stærk mand i Sltjærum i en gård, der hedder Vester-Halden. Han var fra Åby vesten for Sundby og hed den store Jens Andersen. En gang han var ude i Frederikshavn, var han kommen ned på havnepladsen, hvor en hel del stod og døjede med at læsse en stor stok op på en vogn. De kunde ikke komme af sted med det, og så sagde han, at det kunde han godt...
Om pintsen skulde der være gilde for smådrenge og tosene med, til de var en 14, 15 år. Det var den højeste alder. De fik hver en hest æ (af) manden til at ride omkap på, og så samledes de her ude på Nattergalsremmen, en stenbanke ude i kjæret, hvor der er et godt sted til samlingsplads. De mødte om formiddagen, og så kom 2 drenge med mjød i én dunk og øl...
Lige ind til Juleaften kom a og min Fader gående fra Herning, hvor vi havde været inde hos Morten Pedersen og kjøbt nogle Julesager, og min Fader gik med en Dunk Brændevin på hans Nakke forvod mig. Vi fulgte en Sti, der gik over Heden norden for Vasen og forbi 1 llekons Høj op efter Bjerregård, hvor vi boede. Da ser a, der kommer en Mand med Vejen nede...
På Høgholt havde de forhen Stude i Steden for Køer. Om Natten kunde disse Stude springe op i et Nu og gjøre en forfærdelig Tummel. En Nat, da Spektaklet gik over alle Grændser, måtte Røgteren op, ihvor nødig han vilde. Da han længe havde vanket om der inde, løb han på et hornet Bæst, som han antog for Ophavsmanden til Spektaklet. Han lagde da et Reb om...
Der gik stadig Rygter om, at der gik Spøgeri i Uggerby Kro. Det vilde min Fader nu ikke tro, han blev ved at sige nej til, hvad de fortalte, det paste ikke, og hvor mange der kom og fortalte, de havde hørt det den Nat og det den Nat. så blev han ved at sige: »Det passer int.« Nu fik de det sådan med Væggetøj der i Kroen, og Konen og Manden og Barnet de...
En Mand, der boede her oppe i Byen, han havde en Datter, som var forlovet med en Skomagers Søn, og de boede her ved Skolen. Sønnen kunde spille lidt Fiolin, og om Aftenen samledes så Karle og Piger ved Skomagerens og morede dem med Dands, og Sønnen spillede for dem. Skomagerens Søn hed Niels, og Faderen blev flere Gange skikket over til Kroen efter en...
Der var en Stuepige på Gården, de kaldte Marie Truels ellers var hendes Navn da Marie Knudsen , og det var hendes Bestilling at lukke Vinduerne op og i. Så en Aften, hun kom op i Altanstuen og stod oppe på en Trappe for at lukke de ovre Vinduer, da kommer hun til at se tilbage, og så ser hun et pragtfuldt Lig stå henne på Gulvet. Hun blev jo sær ved...
Da min oldemoders mand lå lig, havde de så mange ængstelser for, hvad der vilde ske. Natten før begravelsen hørte hun nogen komme og sætte en dunk på bordet og sige : "Her er brændevin til begravelsen." Næste morgen stod der jo intet, men der var en rund fordybning i bordet. anton lose, askov.
da.etk.DS_05_0_01614
Tælle-Anders kaldtes et fattighuslem i Asp. Denne Anders tjente i sine unge dage på en gård i Salling, som jeg ikke husker navnet på. En aften Anders havde været ude og vilde gå hjem, skulde han igjennem et dalstrøg, men da det var temmelig fugtigt i dalen, vilde han gå ind på marken oven for. Aldrig så snart havde han imidlertid gjort dette, før han fik...
Store-Niels, der tjente i Salholt, var kommen forbi Gjellerup præstegård,, og da så han, der stod sådan nogle dejlige planter, og dem tog han så nogle af og gik hjem og fik sat. Men han måtte til at rykke dem op igjen og bringe dem tilbage. En kone, der sideu kom til at bo i Nyby i Siuding, tjente i Gj ellerup præstegård. Hun kom en dag op på loftet for...
En blind præst havde en gang den åbenbarelse, at han atter vilde få sine øjnes brug, såfremt han kunde finde en sivbusk på hjørnet af en vis kirkegård. Der skulde han så grave, indtil han kom til vand, og i dette skulde han to sine øjne, så skulde han atter blive seende. Så drog han da vide omkring og havnede endelig på Skjørping kirkegård, hvor han...
På Frørup sognegrund, Vinding h., findes en gammel bekjendt lægedomskilde, Rise kilde eller Frørup kilde. Nu hører den til ejendommen Røde mølle i Svindinge sogn. For dårlige øjne har det især været godt at bruge vand derfra at vaske dem i, men også mange andre sygdomme har vandet kunnet fordrive, således kjærtelsyge, og Sofie Skrams fortæller, at hun...
Der har været en hellig kilde i det sydostlige hjørne af Gulev kirkegård. Den afbenyttedes for flere sygdomme, indtil en mand trækkede et gråt bæst, som var blind, ind på kirkegården om aftenen og vaskede dets øjne. Siden den tid hentørredes kilden, eller også har den tabt sine lægende egenskaber. I alt fald er den forsvunden. Den hellige kilde nede på...
På Årup mark vest for præstegården er der en høj, og når de pløjede forbi den høj, kunde hestene somme tider standse lige med ét. Da lugtede de nybagt brød, for bjærgmanden var just ved at bage. Der var en grøn slunk midt i højen, og dér lå en dag en hyrdedreng og horte én råbe inde i højen: "Tag pinden fra, lad Maren dunk\" Da drengen hørte det, turde...
