Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
16 datasets found
Danish Keywords: dukat
Leveren af en høne og ikke af en kanin, alt vand var omvendt til vin, alle nelliker til muskater, alle skillinger til dukater, alle grønne skove var kjærlighedsfuld', så vil jeg være min kjæreste huld, at vi kan være så frydefuld. Jog. H.
da.etk.JAT_04_0_00127
Til slutning sætter jeg en opskrift af en ældre bondevise, hvis indhold nok kan passe her. 1. O, vi arme bønder, vores stand er sorrigfuld, vi har tomme tønder, lidet selv og mindre guld, ej dukater ejer vi, skillinger og få er di, vi da skrusser som skruptusser, skjægget pudser og for gjerrighed er fri. 2. Ringe er vor spise, sup' og steg vi aldrig får,...
da.etk.JAH_03_0_00125
På den vestlige fløj af borggården til Ulsund i Nes står bogstaverne P. H. der betyder Peder Harpøt, og på den østlige står A. T., der betyder Ane Tange. Det viser altså, at den nuværende borggård er bygget af Peder Harpøt. Da Svenskerne var her, brændte de garden af. *) Og som de sagde læ noget i med den anden kone. Familien boede så i den østre fløj af...
Min Oldefader Hans Pedersen blev svag og var syg i mange År. Han har selv skrevet sådan i en af sine Bøger: »Næsten 50 År jeg haver båret Korset, og næppe én Dag har været fri. Gud løs mig nu snart ud herfra til Helbred eller til min Grav.« Der blev forsøgt mange Midler til hans Helbredelse. En Gang blev Stuen, hvori han opholdt sig, så stærkt opvarmet,...
da.etk.DSnr_06_0_00626
Der var to Jynovne ved Vejen til Horsens, den ene lå til sydfor Landevejen, og den anden lå nordenfor. Ved den søndre skal være funden en Skat. Den daværende Ejers Sønner fandt noget ved at rydde en Sten op. Men det er ikke blevet bekjendt, hvad det var, for Sønnerne jog Karlen hjem; og så blev de selv ved at grave. Det var en almindelig Mening, at de...
da.etk.DSnr_03_0_01336
Henne ved Hostrup ligger en Gård, der hedder Rønshave. Nu er Gården ombygget og er flyttet lidt fra det gamle Sted, men mens den lå på den gamle Plads, var der en Bås i Kræhuset, hvor de aldrig kunde have noget Kreatur bundet. Det kunde de ikke begribe. En Gang var Konen i Gården ene hjemme, og mens hun så sidder i Stuen og spinder på hendes Rok, kommer...
I Spøtrup lå folkene på den nørre gang. Det var så ganske få, de den gang havde, fire røgtere og sådan. Men der kunde de ikke være for spøgelser. Min oldefader Povl var som noget forvoven, og ham fik de til at ligge der, men han vilde have en fåredreng rned sig. Da de er komne i sengen, siger han til drengen: "Her ligger vi nok rolig i nat." Men i det...
da.etk.DS_05_0_01799
Karlen og pigen fra Krænsgàrd i Mejlby i Stadil skulde en gang gjøre hovarbejde til Søndervang i Stadil. De skulde hente hø, og så var de tidlig på veje om morgenen og havde sat hestene på græs lidt fra gården. Som de nu stod begge der ude ved hestene, så de en fin befordring komme kjørende, forspændt med seks heste. Så siger karlen: "Det var da en...
da.etk.DS_05_0_00992
En pranger sønder fra rejste op til Ty for at handle med kreaturer. På vejen kom han over en hede, hvor han blev angreben af en meget fint påklædt rover, men han overvandt og dræbte roveren, samt kastede liget hen på et afsides sted i heden. Derpå rejste han videre og afsluttede sin handel, men kom fra den tid ikke mere til Ty. En gang spørger hans søn...
da.etk.DS_04_0_01494
En kjøbmand red fra Ringkjøbing til Varde med 300 dukater i sin vadsæk. Man fandt ham myrdet og udplyndret i en dal, som kaldes Nærrilddal i Lyne sogn, hvor nu den udparcellerede herregård Østergård ligger. Forgjæves søgte man at komme på spor efter gjerningsmanden. Lang tid efter sad en aften flere mænd sammen i Lyne kro. De kom til at tale om deres...
Hver aften, når Anna Søe vilde have penge, kom der en sort puddelhund, og så gik hun ind i et særskilt kammer med deu og piskede deu. Så spyede den dukater op, til hun fik så mange, hun vilde have. Niels Vig, Ø.-Vandet.
da.etk.DS_04_0_00739
En vexelerer fra Holland, Johan Henrik Hugxietan, kom til Danmark og kjøbte Enggård (Gyldensten). Man sagde, at han havde så mange penge, at han med blanke dukater kunde belægge vejen derfra til Kjøbenhavn, når han rejste dem på kanten. Det er formodentlig denne herre, som en af de forrige bønder i Ejlbylunde mente om, at Fanden havde skaffet ham dem, og...
Da Svenskerne var her, tog de fra folk, hvad de havde. Der var en mand og kone i Rostrup, der havde et eneste barn, en søn, og de rommede gården, og de drog ad Tykhøjet krat, der, som nu plantagen er, da var der store træer. Der var et stort hult træ, hvor de kunde stå inde alle tre og hytte dem for fjenderne, som ellers slog ihjel for fode. De havde...
da.etk.DS_04_0_00412
Et skib sejlede langs her med vestkysten, og da kom der sørøvere efter det. Da kaptejnen nu så, at han ikke kunde bjærge sig, besluttede han at frelse hans penge, han havde en stor kasse fuld af guld. Så lod han hans søn sejle til land med dem i en båd, for at han der skulde gjemme dem indtil videre, og så mente han vel siden at kunne få dem igjen. Det...
da.etk.DS_03_0_02406
Der var en mand på Stavsholm, der, som Lavst Brun han nu er, den mand var så klog, at han kunde lugte, når der kom noget ved havet. Så var det en nat, han gik til havet, og da kom han til æ Knopbjozrg — det er et bjærg, hvor vi skal have tre kirker i lige linje: Harboøre, Hygum og Tørring. Da kom der en grønmalet båd, som der sad en dreng i. Den slog han...
da.etk.DS_03_0_02403
I de store klitbakker langs Vesterhavet har der også i gamle dage boet bjærgfolk lige så vel søm i højene inde i landet, Disse puslinger er kun 6, 7 kvarter høje med store klodsede hoveder, brede ansigter og store runde næser, rødt hår og dertil al tid en rod bunden uldhue på hovedet. Disse mandslinger søgte at komme i slægt og svogerskab med folkene i...
da.etk.DS_01_0_01126
35