Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der boede nogle folk her nede på Vandel mark, vi kaldte æ Bølere, og de havde ord for ikke at være af de rareste folk. Tyve og kjæltringer i store omegninger havde tilhold hos dem, når de kom på egnen, og der var også én imellem, de kaldte æ landsmand, han var der af og til, og var oppe fra det slesvigske. En gang han er der, bliver det drøftet, om der...
Kragen. Da han havde trådt tojrerne ned i røddojet i engen, kunde de spore ham i duggen og fandt såledos tøjrerne. Vinkel. Lars Nielsen, Vinkel. Om Kragen findes mere udførligt i >.)yake Folkeminder VI s. 102.
i maj måned skal man ej lade fårene komme i marken, forend duggen er afgfien, ti da falder en dug, kables binimelsdllg, hvilke far. som deraf bekommer, da fordærves deres lunge, og de bliver syge. Borge Pedersen.
Ethvert sommerarbejde som plejning, såning og høst begyndte alle til én tid, men det endtes aldrig på én gang, der til var kræfterne for ulige. En fordel var det at være foran, og fornemmelig gjaldt dette i høsten, ti alle agrene blev da mejede på langs, og den, som hag det første skår, beholdt almindelig rundstråene, og stundum lidt til, og opvaktes...
Stamfaderen for de Dejbjærg rakkere var en rytter, der lå i garnison ved sit regiment, men der siges ikke, hvor eller af hvilket folk lian var, eller om han var af Taternes slægt. Han havde større lyst til et frit ubundet liv end til de krigerske øvelser, og da han så sit snit, deserterede han. Men det blev bemærket, tre ryttere satte efter ham, og...
En tyv, der hed Svend Hånd, gik en dag til Storgård i Askildrup for at stjæle heste. Nu havde de sådan to pæne blågrå nogle, der gik der ude på agrene, og drengen, der passer horderne, får så at se. de Svend Hånd går og kikker på deher heste, som han jo gjærne vilde have haft fat i, om han havde kunnet. Da konen bliver klog pa dether, går hun lien og...
Den sommer, te fæsygenen var her, da var der sådan varme og tanning. te alting døde hen, og alt græsset svejtest, og søen (Mos sø) var overtrukken med et grønt lag, formedelst der var sådan meget stille vejr. Sa snart som høvderne rendte løse og kom til vandet, så døde de øjeblikkelig, og kuns de høveder kunde stå dem, der kunde leve af duggen, der...
da.etk.JAH_01_0_00263
Nar den tid kom, at hørren til en gård skulde ruskes, mødte hele mandskabet ude ved ageren, og så tog alle pigerne deres strømpeband og bandt sammen. Med den saledes lavede strikke blev nu horstykket målt af i småstykker, sa at hver enkelt af de ruskende fik lige meget. Ellers kunde jo somme haft lyst til at gå og drive over arbejdet, men nu kappedes de...
Der boede to Mænd i Sødover, og de var Naboer. Den ene hans Besætning var nogenlunde, for han passede hans Ting ret ordentlig, men den anden hans var dårlige, for det han var så slusket. Men Hovkrikker skulde de jo have, og dem havde de da begge to. Den Mand, der var slusket, han var misundelig på den anden, for det hans Besætning så ret godt ud. Så traf...
Når man løber i Duggen med bare Fødder, får man Xutild. For at fordrive den, skal der slåes Ild over den syge tre Nætter i Rad, så går det bort. Opt. af J. A. Jensen, Balle (Odder S., Hads H.).
I 1866 ikke længe efter Nytår så' jeg Forbrand. Jeg var den Gang Vinterlærer i Tevring, Døstrup Sogn, Sønderjylland, hvor et Værelse i en Gård i Byen benyttedes til Skolestue og tjente mig til Soveværelse om Natten. Stuen havde kun ét Vindue, der vendte mod Vest, og ved den anden Side var en gammeldags Alkoveseng, som jeg sov i. En Fjerdingvej vest for...
En gammel Kone, Ane Pedersdatter i Hundslev, som mine Forældre fik Stedet efter, hun fortalte, at hun havde set en Ligskare. Det var en Morgen tidlig længe før Dag. Hun var gået til Hove om Aftenen for at skulle binde Korn, og så blev hun der i Marken om Natten for at kunne få begyndt i Tide Kornet skulde jo bindes i Duggen og hun lagde sig så i en...
Klar op i Sky, lad ringel i By, lad Duggen dryww, lad Fuglen flyww, lad Himmeriges Dør stå åben. Svend P. Jensen, Midtjyll.
Jomfru Marie hun sad på Stett, hun redte sit Hår, hun flætt, hun bad, den Regn mått hætt. Den Regn den hætt, klar op i Sky, stik din Finger i Ly, gjen Dørren (Duggen) te å dryww, gjen Fuglen te å flyww. Lad Himmeriges Porte stå åbne, så Fattigfolk kan komme tørre hjem. Møen. Gammel Bøn om godt Vejr. G. N. Bugge.
Vers, som bruges ved måling: Mo'rsot, vattersot, gulsot, svindsot skal svinde som duggen for solen. I navnet Gud Faders o. s. v. Ant. Nielsen. F. Olsen.
Man får natild, når man lader sit undertøj hænge ude, til duggen er falden. S. Hansen, Skjold.
Når man løber i duggen med bare fødder, får man natild. For at fordrive den skal der slåes ild over den syge tre nætter i rad, så går det bort. j. a. Jensen.
Det hjælper før solens opgang at tvætte ligtorne o. lign. med duggen af on ligsten. Men det må ske tiende. A. L.
På den største høj syd for Blendstrup har stået et bavn, der blev brugt i krigens tid og har stået til langt hen i Madses ungdom. På samme høj blev en hestetyv hængt. Han havde stjålet 2 heste fra én mand og 1 fra en anden mand i Ojerding, og disse 2 mænd kunde spore ham i duggen til Hobro. Der bavde folk seet ham, og han havde taget med landevejen...
