Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Digt: dygtig; hyne: hjørne; owne: middagsmad: ylos: en ko, som ikke har fået eller er med kalv det år, overloben. Søndersø. Mnskr. .1. H. Kdsberg.
da.etk.JAT_06_0_01074
På det nordvesthjørne af Daler kirkegård er en gravsten over en gammel pige, og hun har selv digtet den. Den lyder således: Herunder hviler liljevand. som var så træt af møje, hun borte i verden aldrig mand, mens hun kund' se med øje. Derover har jeg sukket mangen gang og fældet mangen tåre: O, gid jeg havde mig en mand imellem........ Ak nej, ak nej,...
En kjøbmand i Kjæret ved Bjerget hed Johannes Smærup, men man kaldte ham Skringel. Der blev digtet et smædevers om ham: Her på kjærets tætte stræde, hor en kjøbmand, bred i sæde, snyder folket som en ravn, kjøbmand Skringel er hans navn. M. Sørensen.
I 1839, da stormfloden kom, stod vandet helt op over skyvrengene ved Helligsø. Så kom det på tale, om man nu kunde vente, at de blev lige så gode som før med græs. Da siger en mand, der hed Lars Graversen, meget bestemt: Nej, det duer aldrig mere. Men året efter blev det en høgrøde, der ikke har været set mage til i mands minde. Det kommer så igjen på...
Der kom ofte natmandsfolk til mine forældres gård i Skygge, Kragelund sogn. Jeg husker bedst én, som hed Kristoffer Betzer. Han kom tit med kone og børn, og hun hed Else og var en gårdmandsdatter fra Salling, som kjæltringen havde fået overtalt til at følge med sig. Børnene bar hun i en sæk på ryggen. Min moder sagde altid, at det var synd at nægte dem...
Bindebrev til hæderlige velfornemme dydsirede pige [N. N]. Eftersom det er ceremoni og skik på denne dag noget rim og digt, som jeg min ven til ære mon skrive, jeg vil sige sandt og ikke lyve. Det første jeg i dag opstod, da førte jeg mine klæder på, og jeg monne ud af vinduet se, hvor alting sig lystig monne bete, fisken i floden de legte med finne,...
Andendagen ved bryllup, når de har drukket kaffe og spist frokost, så får de dem en svingom en times tid eller to. Så forsvinder brud og brudgom og skal hen og have dem pyntet. I den tid bliver gulvet fejet, og sand strøet på det, og der bliver pudset op. Så kommer brudeparret ind. Nu har hun hovedtøj på som ung kone med lille fløjelslue med guldbrokade...
Kjære nar! En dag jeg i mit kammer sad, da randt det mig i sinde, at jeg i haven vilde gå for der en blomst at finde, jeg fandt den bag en hæk, dens navn er vintergjæk. Vil du vide min adresse, så boer jeg på et kvistkammer, du skal op ad trappen til højre og ind ad døren til venstre, ind i en guldsal, ind i en æggeskal. Der sidder jeg og skriver breve...
Kjære nar! Jeg sender dig en gave, en blomst udaf min have, den første, som fremtræde]-, den er i hvide klæder, dens kappe den er grun, selv er den meget skjøn, mit navn det står med prikker, pas på, det ikke stikker, skrevet i Polen, digtet i solen, forseglet i Rom. Gjæt nu, hvorfra brevet kom. ......!.....l . . . .
Kjære nar nar! Jeg sender dig en gave, en blomst ud af min have, den er hvid, som du er blid, den er grøn, som du er skjøn. Digtet i Vejle af to sorte snegle, skrevet i Rom af professor Blom, gjæt så, fra hvem brevet kom, mit navn det står med prikker, pas på, det ikke stikker. Bog og dato er forlist, og almanakken har musene spist.
Når vinden begynder at dreje avet om, får vi ustadigt vejr.
Mens pastor Cramer var præst i Vejlby i Sønder herred, var der begyndt at blive lidt lidt opvækkelse i hans menighed, og navnlig i Homå by var ikke så få blevne vakte. Så traf det sig, at en bosiddende mand af de vakte dode, og præsten skulde naturligvis tale over ham. Da han træder ind i lighuset, står der en anden gammel troende mand og holder en tale...
Ude i Hølledes krog ved Rask mølle, en stor krog, der er tæt ind til skoven, der mødtes de Borum og de Hornum drenge, og de kom til at slås med deres tøjropfoldt ærm', hun røw ud bådde tale å tærm', hedder det i en nidvise, der blev digtet om dem for denne dåd. K. M. Rasmussen.
I en korsgang på Skive kirkegård har der indtil for ganske nylig ligget en grav. Der var doktor Stengel begravet. Han var, da han levede, altid på kant med folk og vilde altid drille, og der siges, at han havde selv forlangt at blive begravet midt på korsgangen, for at han også efter sin død kunde være i vejen for folk. Kathrine Glud. Det er ham, hvis...
Furboerne, der kom herned at fiske, var meget skikkelige folk. Alle mandfolkene gik med langt hår ned ad ryggen. Når vi sagde til dem: Hvorfor klipper I ikke jert hår af? svarede de: Tror du, Vorherre har givet os hår, for at vi skal klippe det af. Man hørte dem aldrig bande. Når de var kommen i skibet, læste de deres Herrens bøn, tog luen af og sang...
Imellem 1S30 og 1840 kunde de få 10 tønder rug for et læs potter, og så sagde somme, at det kunde snart ikke betale sig længere at holde deres plovjærn i stand og dyrke jorden. Når a bare forst kan få æ hænder i æ ler, sagde de gamle, så skal a nok redde mig, og når en pige skulde giftes, så kunde det lyde sådan: Ja, penge havde hun ingen af, men hun...
I Lyne dækkedes ved begravelse i den store stue i hesteskoform, og den døde lå i åben kiste der inde i stuen ved dem. Der sad de så og spiste, og når de var færdige, gik hver hen til kisten, lagde sin hånd på den dødes hoved og sagde: Tak for mad! Så blev kisten slået til, og lysene tændte og satte på enden af kisten, hvorpå præsten trådte frem og...
Ved bryllupper i Kcong stod en 3, 4 spillemænd uden for døren og spillede for hver vogn, der kom. Indenfor døren stod 2 mænd, én med en flaske med bitterbrændevin, hvoraf skjænkedes den indtrædende, og den anden med hvidt sukker, hvoraf bødes et stykke. Når der var spist frokost, og man var kommen til vogns, bødes en snaps brændevin til mændene, hvorimod...
Gjækkevers. 1. Rosenlund, den forglemte dato 1800 og hvidkål. Kjære veninde! Se her, veninde, hvad jeg har i sinde at tilsende dig. En lilje så herlig, en hilsen så kjærlig den bringer med sig. Se nu til, du kan gjætte mit navn med rette, men det er ikke så let. Jeg er skorstensfejer ved det kongelige slot og har det meget godt. Jeg kiger stjærner...
På Skovby Østermark i Nærheden af Sønderskov findes en Del Løkker, som kaldes Horn. Dette Navn stammer fra de Høje, der er på disse Marker. Bemældte Marker henlå som så mange andre i gamle Dage længe uskiftede, og nogle Bønder i Skovby ejede dem i Fællesskab. Da det tit var Skyld i Uenighed mellem Ejerne, besluttede de omsider at skifte Markerne, og...
