Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Lav a gik i skole i Hjerting, stod skolebordene på pæle, der var rammede ned i jorden, og der var kun fire borde i alt. De stod i en firkant, så der var åbent i midten. Drengene sad ved den ydre side af dem, og pigerne indenfor, og degnen sad altid midt for det fjerde bord. Vi sad jo og rokkede med bænkene så længe, til de faldt over, og alle hornene på...
En ny præst, der var kommen til Endelave, gik en dag ud for at se til en syg gårdmandskone. Nå, hvordan går det, min kjære kone? siger han. A, det går ikke ret godt, hr. pastor, for det er jo dether jæjt.. Ja, siger præsten, gigt er en slem plage. Ja, der er jo to slavels, hr. pastor, siger hun igjen der henne i sengen. Er der to slags?...
Som dreng tjente a på en gård, der hedder Favrgård (?), og manden hed Secher. Der fik a en gang sådan rædsel i mig, te a har aldrig glemt det. En aften i mørkningen kom Secher til mig, a skulde hjælpe ham at drive nogle lam hjem i gården. A gjorde det, men så var der ét af lammene, der ikke vilde ind ad porten, og da tager a min kaskjet og smider efter...
Der var en bitte plantage til oster fra præstegården, og der vilde somme tider én komme og hugge et træ. Præsten havde en mand mistænkt og fik ham så op i præstegården. Men forst havde han gjort aftale med en anden mand, at han skulde gå ud og hugge en okse fast i et træ og holde på oksen, til han selv kom. Da nu den anden mand var kommen til...
Sidst i tyverne og forst i trediverne var det en dårlig tid for bønderne. Ja, en enkelt var der, som havde penge. Hed det sig: Han har fire snese dalere, troede de, han havde slået en Jøde ihjel eller i det mindste stjålet dem fra en rig mand i Kjøbenhavn. Til vort var det rent forskrækkelig galt. Inden fader slap, lå han hen i samfald 12 år og kunde...
Der var to brødre i Hjemsted, den ene af dem ked Adolf og var sådan en spilopmager. Den anden vilde så gjærne gå ud om aftenen, og det kunde Adolf ikke lide. Deres moder kun var enke, og så kom der en aften en handelsrejsende o% lå ved dem om natten. Så siger Adolf til ham: Må a ikke hine din pels og dine lange støvler i aften? Jo, og han kommer i det...
To mænd var i handel om en hest. Ejeren vilde gjærne unde den anden den, for den kunde få det godt ved ham, men de kunde ikke blive enige om prisen, skjøndt ejeren var enig med sig selv om, at den anden skulde have den, hvis han på ingen måde vilde give mere, end han havde budt. Så bliver der marked, og kan trækker derhen med hesten i det håb, at han...
Hos Jens Nielsens på bakken i Grydsted lå mand og søn meget syge, og der var ingen udsigt til, at de skulde komme op mere. Konen gik og ventede efter, at de skulde do, og en dag sagde hun højt og tydelig til døtrene derude i kjokkenet, så det kunde hores ind til de syge: Dersom én af dem nu ikke snart skynder sig og doer, så bliver grisen for fed. Den...
Der var en tyvebande her på egnen, og Thomas Stald og Wolle Ast de var hovedmændene, de boede i Lystrup Treide men ikke i ét hus. Alle Lystrup mænd var mistænkt som tyve og hælere, og de sagde, at der kun var én ærlig mand i byen, og det var en tyrk, men den mand hed også Tyrk. De kjorte omkring og stjal, og de lagde dyner på vejen at kjøre på for ikke...
En mand fra Engum, Ole Mogensen, kjørte ude i Vesteregnen med nogle kyrasserer. Så overnattede de et sted derude, og om morgenen de kom op, horte Ole konen sige til datteren: Maren, sæt en lort over æ ild til din fader til hans dovre. Sognefoged N, Nielsen. Vinding. De må jo have fyret med tørrede kokaser. Det er dog vist ikke ti fældet i Vesteregnen,...
Når det var godt vejr, tog fiskerne fra Hansted ud med åbne både på havet på 18 favne vand og kastede der krogene, og de blev derude, til de tog dem op igjen. Når de kom i land, deltes fangsten i 6 dele. En af dem vendte ryggen til, og så pegede en anden på en dynge og sagde: Hvem skal have den? 0. s. v. Båden løftedes på land med råbet: Højj, løft op!
Der var to brødre Stensvang. Deres fader var fæstebonde i Tombøl, han var bekjendt for sine ualmindelige legemskræfter. En dag var han ude at pløje, og da kom der en mand og spurgte ham, hvor den stærke Stensvang boede. Så tog den gamle sin træplov fra hjulet og holdt den ud på fri hånd og pegte, der boede den stærke Stensvang henne. Han havde de to...
Det var dårlige tider i min faders ungdomstid og bedste arbejdstid. Vi lavede to stærke arbejdsvogne til Tønder og skulde levere dem derude, og så fik vi kun tyve bankdaler for stykket. Vi gav endda ti bankdaler for træet og skulde have det liggende i flere år, inden det kunde bruges, og vi havde ondt ved at lave en vogn i fjorten dage, så der var ikke...
Forhen drev de køerne ned i engene om foråret, og så skulde der en hjorde rned hver mands køer. Når så køerne skulde af engene og op på marken hen ved Voldborg dag, skulde hjorderne have kogilde i marken. Der var nogle sandhuller, de gjorde det i. Her på marken var et sted, de kaldte rævegraven, der havde de festen her i Torsager, det var en grøn jævn...
Her havde vi pintsegilde første og anden pintsedag. Noget nor herfra i Asdal sogn er en høj, der kaldes Hellekøj, og derpå blev om natten før pintsedag sat et ris, de tog i skoven. Pintsemorgen så vi alle etter, om det var der, og blev ikke ^kullede. Om eftermiddagen samledes de unge på den grønne slette neden for køjen, og så dandsede de. De havde en...
da.etk.JAT_04_0_00051
Jens Tværmose fortæller: De wa je gang, mæ å mi ku en Kjæstine vi war und å feesk. Så håd vi liig feesket æ hiel næt å håd ingen tang fanget. Så så a liig te Kjæstrå: Hald æ bios let hywer åp. Så hårdt hun en så køt, te hon swæj bode mi hoer å mi skjæA; iW. Så fanged vi en oel så stotør, te en væjei liig sæjs pteend å syw fjærringspttend. å dænd wa så...
Mads Tyklund boede i Gammel-Tyklundgård og var bekjendt for sine uhyre kræfter. Han var ellers en rar mand, der ikke brugte sine kræfter til andet, end hvad der var morskab ved. En gang kom de forbi en vildbanesten dem har der stået enkelte af her på egnen, men nu er de jo taget. Så vilde de vædde med ham om, at den kunde han ikke tage og vælte om, for...
I kvægpesten blev alle kreaturerne her i egnen slået ned. Der blev gravet en stor lang grav ude i strandkanten i skoven ved Einsiedelsborg, og så blev alle folk beordrede til at drive deres kvæg derud, alt hvad de havde. Men en kalv eller kvie lob fra dem på vejen, og de kunde ikke få fat i den igjen, se den overlevede pesten. Ku blev dyrene slåede ihjel...
En mand der boede på den østerste gård i Tvile, Astrup sogn, han havde en stærk hingst, og sa væddede han en gang med nogle om, at han nok turde vove at tøjre den ude i Ulvdal en nat. Folk påstod ellers, at dér kunde ingen heste stå for ulvene. Den blev også tøjret derude, og om morgenen, de kom ud til den, havde den sparket sytten ulve ihjel, og den var...
Ribe har betydelig engslæt på Riber holme her syd for, og denne engslæt lejes bort ti! slættore. I den tid lever folkene godt, for de far kosten hos ejerne (O: bonderne og borgorne), som har engen. Hver fenne er inddelt i forskjellige dages slæt, og Når de har slået den. er de fri. Hver sondag er der stor fest derude med dands og karussel. Der er...
