Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der lindes i det mindste 1/s mere sjæle i sognet som for 60 a 70 år siden. Folkets kundskab er bedre som for de åringer. Især siden forordningen er indført de conformandis. For nogle og 30 års tid var smukke opvækkelser i sognet, så at der syntes mere alvorlighed iblandt folk som før, ligesom endnu kjendes en mærkelig, forandring, banden og sværm,...
Beboerne i Sangstrup have ikke nogen god ros på sig, men have et naturel som hærdet i ondskab, hvilket den mand, som forulykkedes der at strande, nok får at vide, og de som have myndigheden og magten over dem, kan arbejde sig træt på dem. mangen gang med tyrepisken. De tåler ikke gjærne, at nogen fremmed boer iblandt dennem, eller der har sin næring,...
Vandkalve at forgive, som er i vandet, og fordærver kvæget, som dennem inddrikker. Man skal tage en snog eller en bugorm, er bedst, den skal man veje. Så skal man tage lige så meget rugbrod og samme orm og brod i en potte sætte og vel tillukke og sætte på en ild og brænde til pulver. Dette skal man stro i vandet, sæ doer de. 124144. Borge Pedersen.
Om høns at lægge. Læg dennem forst i neden, ellers kommer ikke kyllinger frem. Læg dennem ikke i midsommers næde. At bogen ikke skal tage kyllingerne. Loft kyllingerne ud forst om formiddagen, før sol står op, så tager bogen ikke dine høns. At høns kan gjore æg den ganske vinter. Nesselspitzen, når de står med deres fro, og tør dennem og giv høns dennem...
Vilt da klippe lam to gange om året, da klippe dennem forst om st. Hans dags tide og siden mod Mikkels messe i næden. Klipper du i nyet, da bliver ulden styg. Tiden at klippe sine får: Klippe dennem til lod om pintsedags tide og klip ulden i den uge efter st, Michaels uge. Borge Pedersen.
Om spæde kalve. Når kalven er født, den første drik. man giver dennem, skal man skjære dennem udi det yderste led udi rumpen og tage tre dråber blod og komme udi mælken og lade dennem drikke; skal han do. sa door han inden tre dage.
Når koer ej vil fenge af tyren. Tag to karlebukser og slå dennem dermed tre gange udi pantlen, s-å arter det straks. Borge Pedersen.
At tæmme heste. Når du vilt først lade dennem drage, da skalt du det ikke gjøre, når det er østenvind, eller hueser de, når de skal drage. hueser o.- hvæser.
da.etk.JAT_01_0_00983
At indgive heste hvideløg tager styrken fra dennem, som ere i selskab med dennem.
Kræn Tind fra Skjørbæk han gik med stjærnen. Han sang: Med denne her stjærne, som vi nu her har, ville vi kun alene erindre den stjærne, de vise fra Østerland blev vaer, da de søgte Jesus at finde; og der hvor de så den stjærne at stå, var huset, hvor Jesus var inde. Men da kong Herodes det hørte, blev han forskrækket, og alle med hannem, han kaldte...
På en Ligsten i Vejleby Kirke, Lolland, står: Dvrat amata fides. Her ligger begrafvit hederlig wellerd mand hr. Rasmvs Rasmvsøn Chiøring, som wår sogneprest til Weileby kircke i . . . år, døde 16 . . oc hans kierre hvstro, erlig gvdfryetig qvinde Karren Christensdåtter, som døde år 16 . . oc deris kierre søn. Gvd gifve dennem oc alle tro christne en...
Norden fra Hesselballe By ligger en stor Høj ved Navn Ovenbjærg, hvor der af mange endnu mindes at have været hæsligt Spøgeri, som om Natten og mod Aftenen forvildede vejfarende Folk der omkring og ofte førte dennem i stor Perikel og Fare. (Præsteindberetn. t. Ole Worm.) Anders Nielsøn Bøg vad, Valdom, Nørljung Hered. Skal naturligvis være Uldum,...
Vesten for Store-Eg der ligger to store Høje, som kaldes Løj-Høje. Det hændte sig en Gang, at der boede en Mand udi Fjelkinge ved Navn Oluf Børgesøn. Han kom en Aften silde fra Skoven og skulde frem om samme Høje. Da så han, hvor der gik en stor Dands fra Store-Eg og til samme Løj-Høje, og de havde en stor Lygte for dennem som en Tøndefjerding. Og han...
Det hændte sig en Gang, at en Herremand jagede på dette Bjærg, på hvilket ligger en stor Sten besynderligen, som kaldes Tyvestenen, og er samme Sten slet på den ene Side ned til Jorden. På denne Sten hængde de Tyve på i gamle Dage1), og er endnu ) Her står i Marginen: Fjelkinge Fole. Pæle til Syne over (!) på Stenen i Rev(n)erne, som de havde slaget ned...
Ligger der og et Bjærg, stakket fra Vangeby imellem to Tørper: Figelstørp og Espery, til hvilket Bjærg en Mand, som endnu lever og er vel ved Alder, er en Aften silde gangen, der han var sager, thi han havde skjødt en Mand ihjel, hvilken han siden bødte for, og så af Bjærget komme 12 Trolde, hvilke der han så, vendte han Bøssen, som han gik med, imod...
Der er en gemen Sagn over Bornholm om én i denne Sogn, som hed Bonne-Vedde, hvilken der skulde være fød af en Havfrue, med hvilken Faderen havde Omgjængelse, den Tid han en Gang gik ved Stranden, hvilken Bonne-Vedde der var selv og det kunde se, som andre ikke, denne, den Tid Faderen var død, bekom Gården, gav sig i Ægteskab, og den Tid Hustruen blev...
Om fæ får hastig ondt efter vand og bliver tykt. Tag et blåt klæde og bind om tungen og binde et lidet stykke at tungen. Der er eu forgiftig orm i vaud, kommer deu enten i folk eller fæ, da må det endelig do, derpå skal man kjende, at det rister og skjælver cg ikke kan stå. Da skal man lunke vand og straks slå i dennem, at de kan spi. Tag så en urt, som...
For springorm, som nu i disse tider er meget gemen. Gud hjælpe. Om aftenen tilforn, forend man om morgenen noget bæst vil indgive, da skal han, når klokken er tre, tage foderet fra hanuem osf ikke give ham hverken vand eller æde forend cm andendagen, klokken er 12. Og da skal man om morgenen tidlig, forend solen opstår, som skal være en fredag, indgive...
Om heste og hopper for krop. Tag myrer og kom dennem udi en pose og syd dennem udi vand og giv hesten af det vand at drikke tre gange. Item. Tag gammel ler, støde små og kom det udi brændevin, bind hesten op og hæld det udi hannem, deraf brøster bylden straks.
For heste, som er skabede. En skabet hest er en meget skadelig ting, ti den er en smitsom syge, ligesom spedalskhed eller postilendse kan være iblandt mennesken, besyuderligen når de kommer på marken til andre heste om påsketider. Vel bortgår det imod vinteren, mens i foråret kommer det igjen, hvorimod det bedste middel er dennem at afskaffe, på det...
