Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
57 datasets found
Danish Keywords: delig
Gamle Kristian bar fortalt følgende: Som barn måtte han ja;vnlig gå omkring og Bælge vanter, torklæder og lignende for sin moder. Nu gik det rygte, at den store høj udenfor Tune by hver højtidsaften stod på fire rode pæle. Kristian var ikke bange, og det hændte så, at han just skulde ud for at sælge vanter dagen til nytårsaften. Han havde gået langt, og...
Bonderne her i egnen bruger det ord “så di” for sandelig. Jeg vil så di have det. Hille mykker er et forundringsudråb. I stedet for at bande noget siger de: > Mykker besætte det, mykker komme i det”. Det er Guds daves sand, siges, når noget skal bekræftes. Det er sandt, som Gud lever. Når de vil nægte én noget, siger de: Så du katten o: Katten får...
Pastor Smith i Vilsted var så meget en ussel præst. Han var der, mens jeg var på seminariet i Randum. Han kom altid syngende eller nynnende ind i kirken, og så udmærkede han sig ved sin glemsomhed. Dor var en tid vakance i degneembedet, og så skulde et par af seminaristerne skiftes til at gå derover og forrette det i den tid. Da jeg og en kammerat var...
da.etk.JAT_06_0_00651
Der var en gammel degn i Grindsted, der hed Kierckebye, og han lå altid i spektakel med præsten Schmidt. Der var en gang stoppet noget i nøglehullet i kirkedøren, og så kom præsten i tanker om, Kierckebye havde skyld i det, og vilde have nøglen til at hænge i præstegården, men degnen vilde ikke af med den. Det var nu noget, de havde skjændtes om tit,...
Når folkene fra Lyø tog ind til Fåborg, blev de i regelen svirende, og det gik, som det kunde, med hjemturen. I regelen kan disse folk dog klare sig, når de kommer i båden og far rorpinden i hånden. Så en aften, de tog hjem, da sad der én, der hed Per, til rors. Men det var en sær sejlads, han stillede op, for det gik ud og ind, og han forsikrede, at han...
da.etk.JAT_06_0_00326
I Tamårup gik det sagn, at der til højmesse blev sunget i kirken midt om natten. En nat ved midnatstid gik huslærer Frantsen på Bisgård over kirkegården og hørte da tydelig sangen. Når han var på søndre side, hørte han den, men på den nordre side hørte han ikke noget. Han var bleven noget ængstelig, da han selv var kirkesanger, idet han vikarierede for...
En morgen, mens jeg var dreng, skulde jeg gå ud til fårene, der stod lukket inde i et hus der ude i klitterne, jeg tjente den gang i Rosvig ved Hansted. Det var nu ellers godt vejr den dag, og vinden var nordost. Som jeg nu går op på en bakkke på vejen derud, da ser jeg et skib stå på grund. Det havde været tage om natten, og det var stødt på grund...
da.etk.JAT_05_0_00479
To bønder kom kjørende til en kjøbstad, og den ene var meget forbitret på toldbetjenten, der tidligere havde været nærgående mod ham. Bag i vognen lå noget halm, og det krøb den ene bonde ned i. Da de nu kom til boden, sagde den anden, at de ingen ting havde. Efter at være kommen forbi, begyndte han i halmen at brøle som en kalv. Betjenten hk nu travlt,...
da.etk.JAT_05_0_00408
I en by oppe ved Horsens holdt de fælles hjorde, og han fik et lam af hver mand. Så om sommeren i middagsstunden tog han et af deher lam og gik ind til Horsens og solgte til en kjøbmand for en vis sum og tog i forbehold, at han desuden vilde have så meget, han kunde spise af ét måltid. Kjøbmanden havde mange folk, og de skulde til at spise grød og mælk....
da.etk.JAT_02_0_00276
Den store gård Ryumgård er kjøbt sammen af en del små herregårde, som blev ved at ligge på deres plads. På en af de parceller eller gårde, som kaldes Ny-Ryumgård, boede for en del år siden en Monrad, der var fætter til biskop Monrad. Han ejede familiens originale våben og segl, ti den er optaget i den østerrigske adelsstand, fordi en af dens forfædre...
da.etk.JAT_02_0_00243
På Engelsholm skulde der en gang i hostens tid kjores rug ind, og i den anledning var der tilsagt en hel del hovbønder at kjore. Blandt dem var der en mand fra Store-Lime, der hed Mikkel Jakobsen. Samme Mikkel var ikke bange for hans egen skygge. Han kom nu kjorende over borggården og skulde i marken efter et læs, da herremanden i det samme kommer...
da.etk.JAT_02_0_00224
Jørgen Knudsen fra Sebber, der døde nu i foråret, var med fregatten Gaiathea, der afhentede Thorvaldsens sager. Han var stor og stærk, men et pjok. De kunde få ham til alt hvad det skulde være, både ondt og godt. De brugte ham som dreng om bord, han slog natpotter ud og var gallionsskraber og skulde løbe med svaber og pos og gjøre rent efter hund og...
da.etk.JAH_06_0_00212
En gang blev Ålborg gjæstet af en svensk student, og han gik under navn af grovæderen, for han var sa forfærdelig til at æde. Han kom en dag ind på et hotel og bestilte tolv portioner spise, der skulde være færdige bestemt til klokken 2. Nå, klokken blev 2, og bordet var dækket, men ingen kom uden ham. Så siger han: "Ja, jegvil spise min mad," og han...
da.etk.JAH_02_0_00428
Stumpen-Jon i Helle var min Moders Morbroder. Siden kom han til at bo i Rovst i Grimstrup. Lav han var hjemme ved hans Fader og Moder i Helle, så de en ridende komme hen ad Vejen. Da siger han til hans Moder, te han kunde let lave det sådan, at den Mand kom aldrig af Stedet. Ja, det kunde hun da ikke vide. Det skulde han vise hende. Han havde et Som, og...
Kristen Simonsen har fortalt, at Jørgen Hansen Birkebæk kunde gjøre både ondt og godt. »De æ pinnede ves! Om han hååd Sebriånus, véd a et, men Henrik Smeds Lægebog den hååd han, de æ ved.« Han var meget klog og kunde gjøre ved for alt mulig, men det var ikke altid han vilde. Han kunde få Ilden til at slukkes og tændes på Folks Ildsteder, som han ønskede...
da.etk.DSnr_06_0_00287
Jens Christensen, der har gjort de mange Optegnelser i de gamle Almanaker, som jeg har fået i Nørbeg hos Jens Mikkelsen, var født i Handest omkring ved 1740. Han blev i daglig Tale kaldt Jens Mikkelsen. Først var han Avlskarl på Årupgården hos en Moster, de kaldte Kjæn Gjeddes. Men der var han kun om Sommeren, for om Vinteren var han Skoleholder. Da han...
da.etk.DSnr_04_0_00607
Min Søn var med en Galease, der skulde gå fra Skive til London. Den var ladet med tusende Tønder Havre og gik ud Almindelig-Bededag. Den var i Følge med en Skonnert, der skulde til Newcastle ud af Agger Kanal, og de fulgtes ad i 3 Dage, men så sagde de Farvel til hverandre, og siden så' eller hørte vi aldrig noget til Galeasen eller vor Søn. I den Tid...
da.etk.DSnr_02_H_00553
Der var en Nisse i Lægård, og han skulde hver Juleaften have Sødgrød med Smør i, og fik han ikke nok, var han ond. Han gik til Vester-Mølle om Natten, og en Morgen fandt Manden i Trankjær hans Vante, og den tog han med sig hjem. Den var så forfærdelig stor. Næste Nat kom Nissen til Vinduet og sagde: »Vante og Ven! giv mig min Vante igjen, ellers den...
da.etk.DSnr_02_B_00208
Jeg havde en farbroder, der var meget rig. Når det var tordenvejr, rendte han 9 gange rundt om sin gård og læste uafladelig. Han havde Cyprianus og var bekjendt for at kunne kurere koldfeber. Efter min konfirmation hk jeg feber hver anden dag, og så kom jeg hen til ham. Jeg måtte nu ingen ting sige, før han talte til mig, det indskjærpede han mig, og så...
da.etk.DS_07_0_01600
Herremanden ^hJungetgård og præsten i Tise snakkede sammen om de Tise trolde. Præsten sagde, at de var så gudfrygtige, den ene kjørte den anden til kirke, den ringeste blev kjørt af den villeste. Herremanden derimod påstod, at de var trolde og kunde hekse, men det vilde præsten ikke indrømme. Så snakkede herremanden til én af dem om at forhekse præsten....
35