Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Margrete Jensdatter er født i Skjødstriij) nord for Århus den 22. september 1813. Hendes fader bed Jens Hansen og var skomager og husmand. Bedstefaderen var ansat ved hoffet, og hendes fader var legebarn med kong Frederik den Sjette. Så blev han oplært til skomagerprofessionen og rejste på håndværket. Altså kom han også til udlandet, og da det var svære...
Ved en fest i Brønderslev holdt pastor Barfod folgende tale: Danske Mænd og danske kvinder! Når man her er forsamlede samlede samlede forsamlede allesammen, så tillader jeg mig at udbringe en skål,, for at at at sangen, den danske sang i det danske land, i det danske folk, i vort kjære danske fædreland her i Danmark, at denne den danske sang, så...
Pastor Tyrk i Ørløs, Væsløs og Arup var meget usædelig. Han lod en galease bygge i Norge. Da en gammel mand spurgte ham, hvad han vilde have den til, svarede han, at den vilde han have at sejle fragt med fra Danmark til Norge. Manden tykte ikke, kan kunde få fragt til sådant et skib, og spurgte ham, hvad den fragt skulde bestå af. Han svarede: Af ene...
I min barndom tog folk fra Hansted ud på havet med deres dæksbåde og sejlede ud til noget, de kaldte Højrev, midt imellem Danmark og Norge, så de kunde se fyret på Lindenæs. Der var 6 mand på hver båd, og de var da altid borte i tre dage. Jørgen Gårddal, der var en gammel mand, var med en af bådene, og så gik det sådan en gang, at de den tredje dag fik...
Anno 1769 sidst i augustii måned lod sig på himmelen til syne over vores horizont een comet stierne, som havde en temmelig lang riis, kommende fra nordost og rettede sin gang efter syvstjæinen liige i sydvest; den kom igjen tilbage og blev her set in October næst efter. 1770 den 26. martii var stærk vinter med frost og snee, mand kiorte samme tiid over...
Ved Klintebjærg var det sådan i gamle dage, at de kunde lægge ind med skibe. Det var Nordmændene, der kom for at kjobe korn af os, for alt vort korn gik til Norge den gang. Bonderue skulde kjøre ud i vandet, så langt de kunde, og så var der en båd, de smed kornet i. Don sejlede da ud til skibet med det. Nordmændene de sagde: Danmark, Danmark, det...
Vinteren 1799 var så vel her som anden steds i Danmark en stræng snevinter. En gi. mand, født i Kolby 1787. beretter, at snestormen begyndte i marts 1799 og varede i 13 dage. Da den holdt op, var mange hose i Kolby helt tilføgne, og beboerne kunde kun se dagslyset gjennem skorstenspiben, og kunde ikke komme ud, før de blev udgravede af naboer og venner....
Når svanen flyver mod de varme lande, bliver det vinter ved Danmarks strande. M. R,
Den ædle herre Otto Krumpen til Støvringgård gav sine bonder hovningsfri ved 1520. Det var vistnok den allerførste af den slags i Danmark. Han :.kal balsameret endnu være at se gjennem et glaslåg i sin kiste i Mariager kirke. Jakob Rasmussen.
I kong Eriks Menveds tid - forskrækkelig dyrtid. År 1315 og 1316, at man i Lifkiud åd de nylig begravede døde af hungersnød. 1380 god tid i dronning Margretes tid. en tønde rug 5 sk., 1 tonde øl 2 sk., 1 ko 3 sk., 6 pund smør en sk., 1 får 4 hvider. 1798 var det en god tid for den fattigdom og armod i Danmark. Da kjøbte vi rugen for 2 rigsdaler tonden,...
Anno 1097 kiøffte ... en schipe rug her i Danmark for 1 pg., det var 12 seb. for 1 sch. Anno 1649 var en såre dyr tid hos os her i landet, så en schippe rug koste 3 mark. en schip byg 2 mark och en schip haffre 1 mark. Gud formild sin vrede offr os. Anno 1654 gielte en schippe roug her i Judtland seks sk. Anno 1662 emellum St. Hans dag och St. Oluffes...
Jorddelingen blev fuldfort 1769 på Helnæs, og det var vist et af de første steder i Danmark. Bogården har altid haft sin lod for sig selv. Dens bygninger har i sin tid ligget ved Langoret, hvor nu stranden går. Ved stormfloden blev den gamle arne blottet. Marken hedder endnu Oammol-ovn. I det nuværende stuehus findes der 7, 8 spande af bogetræ, der er...
Der var sådan en bomstærk mand ovre i Stivel i Give segn. og han havde en svoger i Harresø, norden Gadbjærg. Fn dag var han i besog ovre hos ham, og da han om natten red hjem gjennem Ris krat, da kom der lire ulve ud af det og antastede ham. Han slog los på dem med en knippel, han førte med sig, og slog dem ihjel. Det var de lire sidste ulve i Danmark....
Kort efter jul 1848 udbredte det rygte sig, at Rendsborgs slaver var blevne losladte af den tyske regjering for at plyndre Danmark. Rygtet stammede nok fra nogle rejsende håndværkssvende, der havde fortalt det i Silkeborgegnen, og da det kom provsten for øre, skrev han øjeblikkelig til amtmanden, og denne videre, og snart løb det over hele Jylland. Især...
Forhen har bonden altid skullet være holdt for nar. En bonde kjørte en gang med en doktor og en prokurator; og de sad sådan og fortalte sammen om bondens dvaskhed. Han sad tavs og hørte på det altsammen, men til sidst blev de da kjede af det, og da samtalen gik i stå, tog den ene til orde: Her er jo denne gode bondemand, han må vist kunne fortælle os en...
Der har været en kirke i Kåånbjærg i vestresognet. A kan huske kirkegården og graven, for det er ikke over 40 år siden de plovede den. Den kirke blev flyttet til Egtved, og så blev begge sogne samlet. Det gamle tårn, som blev brækket ned for en snes år siden, var bygget af den kirke. Men det nederste af den nørre side blev stående, og det er nu...
Nikolaj i Værum var vel den eneste bonde i hele Danmark, der var dannebrogsmand. Landet var jo forarmet, og da han var en meget rig mand, havde han skjænket så meget sølvtøj til kongen, og derfor blev han dannebrogsmand. Han havde en 12 bæster, men kunde ikke nænne at tage dem ud af stalden og kjøre med til Randers. Når han da om løverdagen kom i hans...
En tysk håndværkssvend kommer i Randers til to savskjærere og butrer noget op til dem. Så siger den ene til den anden, der lige for et årstid siden var vendt hjem fra 48-krigen: Du har pralet af det tysk, du har lært der sønder oppe i krigens tid. lad os nu hore, hvad du kan, hvad er det, han spørger om? Han spørger om, hvor han kan få noget at...
. . . der C 5 anno 1685 var i Norge, kom han til en bonde, hvilken satte et af sådanne bolehorn for ham og var udlagt i sølv og kobber, af hvilket kongen drak og de andre herrer. Der kongen gik bort, forærede han bonden så meget guld, han kunde gjøre en guldkjæde af, befol derhos, at han til ihukommelse skulde hænge sit bolehorn i samme guldkjæde. Der...
Der var en mand på Dueholm på Mors for et par hundrede år siden, han havde bygget sig en mægtig stor lade. Ingen håndværkere i Danmark forstod at hugge sådanne, for den skulde være i sådan nymodens stil. Så fik han en Nordmand her over til at hugge den, men det var ikke mesteren selv, det var en mestersvend, og han skulde sta fore det tillige med en hel...