Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Niels Smeds Dreng i Fårup var så plaget af Bylder. Så gik de med ham ned til Niels Kristians, da den gamle Mand var død, og spurgte, om han ikke måtte få dem sat væk med den døde. Men de nægtede dem det. Søren Andersen, Fårup. Vindum S., Middelsom H.
Når en havde en Byld, så skulde en komme lidt Materie af den på en Klud og lægge den Klud op i en Hæjjst-Myrebo. Ligesom Hæjjstmyrerne så tager det, der sidder på Kluden, svinder også Bylden. Johanne Pedersdatter Hald, Agselterp (Astrup S., Hindsted H.).
Kilden på den nordre Høj i Jelling var en Helbredskilde, så Folk valfartede til den for at blive helbredede. Så var der en Mand, han havde en Hest, der havde Bylder, og den lod han gå ned i Kilden. Så kom den sig, men Vandet blev siden grumset og tabte sin Kraft. Da de så vilde grave længere, kom de til Bjælkelag og et Gravkammer, og så svandt Vandet...
Om heste og hopper for krop. Tag myrer og kom dennem udi en pose og syd dennem udi vand og giv hesten af det vand at drikke tre gange. Item. Tag gammel ler, støde små og kom det udi brændevin, bind hesten op og hæld det udi hannem, deraf brøster bylden straks.
»Byld, vil du gå ud af marv og ben, og så gå ind i ler og sten.« Tárap.
Bylder sættes bort ved, at man tre gange i rad sætter en syring forst mod det syge sted, dernæst over ovndøreu og siger følgende: »Jeg ta'r mine bylder og djævler og men og sætter dem ud af kjød og ben og sætter dem ind i ler og sten.« J. D. Jensen.
Bylder kan også fjernes ved folgende formel: Dette vove skal hverken bulne eller svie, det vil Jesus sige. I navn G. F. o. s. v. Lars Frederiksen.
En byld kan vi fjerne på følgende måde: Man tager med to fingerspidser over stedet, spytter og siger: »Jeg troede, der var noget, men der er jo ikke noget alligevel.« Dette gjentagestre gange, idet man dog vender fingrene skiftevis for hver gang, så de kommer til at skifte plads på bylden. Derefter sætter man fingrene mod en stolpe. P. Jensen.
Når en byld skal sættes af, skal man tage på den tre gange på tre forskjellige steder med tre fingre, og hver gang skal man spytte tre gange og sige: »Jeg troede, der var noget, men der er intet.« Derpå skal man viske fingrene af på en stolpe eller en væg, og der bliver så bylden sat af. Visker man fingreue af på gjenstande, som et menneske let kommer i...
For bylder. Man tager over dem først på den ene led, derefter på den lige modsatte, så det bliver på kors, og siger: »Jeg troede, at det blev til noget, men det blev til intet.« P. o.
Min bedstefader havde i sine unge dage en slem byld på enden. Lægen kunde ikke kurere ham, og han gik da til en klog mand. Denne gav ham det råd, at han ved nattetid skulde gå op til kirken og slå tre slag på kirkedøren. En ren skjorte, som han skulde have med, skulde han slå tre kors over og trække på, når han kom bj^rn, så skulde bylden nok forsvinde....
En pige havde bylder på benene, og så gik hendos husbond til en klog kone for hende. Hun gav ham det råd, at pigen skulde gå udenfor gården om aftenen og spytte gjennem en syring, og hun skulde samtidig sige et vers, som konen lærte ham. Det lød sådan: Jeg tager mine bylder, mit skidt ud af mine ben og sætter dem ind udi stok og sten. Hun var fra...
Når man klager sig for bylder. Du har en hulde, hun sidder, som hun skulde, i dag som en pære, i morgen alt du kan bære, i dag som en nød, i morgen som en gade sloj (høj?), høj som birken, blà som bølgen, Gud, gid du bulner og blåner, så hver mand rommer af Skåne. I navn .... De vulgi erroribus.
Da jeg var dreng gik jeg hjemme fra Gårslev v. Fredericia. Det var noget over middag, og jeg var sulten. Da ret som jeg kommer lige uden for byen ved æ store dam, finder jeg et dejlig rødt æble på vejen. Jeg greb det, gjorde kort proces og tog en vældig mundfuld, men uha! den fæleste materie sprøjtede mig ud omkring i ansigtet, og jeg så nu forst, at det...
Karen Marie fandt en pæn klud med en lus i. Kluden tog hun op, men blev så stødfuld af lus. Anders Rasmussen i N. smurte materie af sine bylder på en rose og kastede den på vejen, Ole tog den op, lugtede til den og stak den i et knaphul. Så fik han alle bylderne, til han blev af med dem på samme måde. Manden fra Stangerum fandt en sædefjæl på vejen, som...
Når man finder noget, må man ikke forsomme at spytte tre gange på det, før man tager det op, da det sæ ikke kan gjore fortræd, hvis det er lagt af en ond hånd for bylder. m. Møller.
En mand fra Viborg havde et bæst, der blev sygt og døde. Så fik han ét til, det døde også. Han gik da til konen iVindblæs og vilde snakke med hende om det. Hun sagde: »Kjøber du ét til, så døer det også. Når du nu kjøber ét, og det bliver sygt, skal du sætte dig på ryggen af det og ride alt hvad du kan her til.« Det gjorde han. Men kjællingen i Vindblæs...
Kører en svanger ved kirkedøren, når hun går gjennem den, får barnet bylder og hjælpes ved, at én skal gå tiende, når sol er nede, til kirken med en skjorte og gnide den på døren og så gå tiende hjem, trække barnet i skjorten og lade det sove. C. Schade.
Har man fundet en hvid, halvgjennemsigtig sten, en såkaldet kattesten, må man ikke beholde den, forend man har spyttet på den og kastet den over hovedet, ellers får man kattebylder (en slags små bylder). Ant. N.
Har man fået naversbor, må man gå til en mand, der har et fornavn, som ingen andre har i denne by. Han kan helbrede bylden på to måder, enten ved at lægge en spån på den og derpå dreje et naver visse omgange på spånen, eller ved at bore naveret ind i et stykke egetræ så længe, indtil man kan smælte smør i dens kop. Det er en art blodbyld og fremkommer...