Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En kone snakkede med en karl om, at hun havde tænkt på at give sig af med at kurere folk, for det var en god næringsvej, men han vidste ikke. hvad hun skulde sige, når der skulde læses over noget. Så siger karlen: Det kan i lære dig, du skal sige: tre sorte og fire hvide, og det bliver du vod med. Konen tog efter rådet, og det gik godt. Så traf det...
En kone var bleven enke og havde ikke noget at levo af. Præsten havde ondt af det for hende, for hun havde mango små børn, og så går han hen og snakker med hende om det. Du har jo ikke noget at leve af, siger han, du må hellere give dig til at være klog kone. Det er umuligt, siger hun, jeg har aldrig lært noget af den slags, og véd ikke, hvordan...
En kone var bleven enke, og så havde hun en del børn og havde ondt ved at ernære dem. Så gik hun til præsten og klagede hendes nod. og nu gik han der inde i hans kammer og røgte af hans pibe og borte på det. Da hun var færdig, forelagde han hende flere bestillinger, som hun kunde tage fa: på'og ernære sig ved; hun kunde blive vaske),I-, ellr sypig.....g...
Der var en kone. hendes mand var dod, og så bliver det trykkent for hende, og hun kan ikke ernære sig selv. Hun går så til præsten og vil have lidt hjælp. Men det vilde han ikke gå ind på. Å, gå ud til folk, så kan du nok få noget. Du kan give dig ud som doktor og give dig til at kurere fol],. Du kan jo sige ved dig selv, idet du lægger hånden pi det...
Der var en mand, der vilde have af sognet, Da siger præsten til ham, te han kunde da sagtens hitte på noget at ernære sig ved. Ja, hvad skal a gribe til? siger manden. Du kan jo give dig til at være doktor. Skal a være doktor, det forstår a jo ikke. A, hvad, du kan jo stryge på det syge sted og mumle og sige noget, så kan det godt gå.Ja,...
Ved pintse brugte man at meje busene eller udsmykke dem med grønt. Lange bøgegrene blev satte ved begge sider af dørene, og småkviste indstukne ved lofter, vinduer og bylder. På gulvene strøedes der engblommer og grønne blade. M.G.Krag.
Hvem der bader byld og planter pil, den får hverken ro eller hvil'. j. p.
En gammel husmandskone kom en dag ind til en gårdmand og klagede sig over, at det var så småt for hende. Endelig siger han: Du skulde give dig til at være klog kone, så skulde du se, du ej havde nødig at gå og tigge. Hun lagde sig rådet på sinde og kom efterhånden så godt ind i professionen, at hun blev helt berygtet. Så fik gårdmanden en byld i halsen...
Der var en mand, der vilde have af sognet. Så siger præsten til ham, te han kunde da sagtens hitte på noget at ernære sig ved. Ja, hvad skal a gribe til? siger han manden. Du kan jo give dig til at være doktor. Ja, hvad, doktorprofessionen den kan a jo ikke. A hvad, kommer du til nogen, der har søllehed et eller andet sted, sa kan du jo stryge...
For mange år og dage siden boede der en kone i et lille hus, og det var småt for hende, for der var lidt at fortjene. Så blev hun syg og lå så simpel. Præsten bliver da hentet, og hun lod til, hun var glad over at do, men han trøstede hende med, at hun skulde nok leve. Nu skulde hun have en god tro, den kunde hjælpe for meget, om det så var at læse over...
Der var en kræmmer, der på vejen kom i møde med Jens Langkniv. Han så ingen udvej til at flygte, og så satte han sig ned i grøften og spændte posen af sig. God-dag, siger Jens. Tak, å, Gudskelov, der kommer da et kristent menneske her til mig, og han klagede sig helt jammerlig. Er du syg? Ja, så forfærdelig, og der er langt til by, a véd ikke,...
A skulde gå ned efter vore Køer, de gik nede i Kjæret, og så fandt a på Vejen et bitte Nøgle rødt Bomuldsgarn, der lå lige i Stien. A tog det op, men så fik a to Bylder på den ene Side og lå i 14 Dage og måtte i lange Tider efter gå med en Kjæp. Så var der en klog Mand på Kraghede, der hed Niels Sørensen, og ham henvendte vi os til. Der kunde ikke gå Hul...
Den Karl fra Trolleborg-Kanten, som jeg tjente sammen med, han fortalte mig også, at han som Dreng havde fået en stor Byld i Nakken, og så var han et Ærende henne ved den kloge Kone, som boede i Nærheden. Hun sagde så til ham: »Hvad er det for en Byld, du har der min lille Dreng, lad mig se den.« Hun tog så fat på den og klemte, og samtidig læste hun. Da...
Min Nabo Peder Klavsholm på Tørrild Mark satte mine Bylde væk. En Aften, jeg kom hjem fra Jagten, var min Hals så øm bag på, te det var forskrækkeligt. Det var en Mandag Aften, og Tirsdag Morgen var der en Byld så stor som et Hønseæg, og inden Aften havde jeg en 5, 6 langs ned ad Ryggen. Jeg var sådan af Smærte, at jeg næsten ikke kunde være til. Så...
da.etk.DSnr_06_0_00791
At bortsætte en Byld. Man går til et Hyldetræ og peger med Pegefingeren på Bylden, dernæst på Træet og siger: Jeg har Byld, du har ingen, tag du min, så har jeg heller ingen og derpå Korsets Tegn tre Gange i den Treeniges Navn. Det skal ske tre Morgener i Træk, for Solen kommer. T. Kristensen, Rønslunde. Ejstrup S., Vrads H.
At sætte Bylder væk. Der tages over dem tre Gange og siges hver Gang stiltiende: »A tåer dæm u å Mare å Bien å sætte dæm end i Lier å Stien.« Så skal de vel sættes ind et Sted i en Mur. Efter Karen Jeppesdatter, Brøndbjærg. Rostrup S., Hindsted H. Thorvald Thomsen, Møltrup.
En Nabo til Kristen Steffensen, det var netop Terkild Jørgensen, han fandt en Dag en helt ny Pung, der hængte på en Harve ude i Marken. Han tog den med hjem, men så blev han så fuld af Bylder over hele Kroppen. De måtte nu over til Søren Sillesthoved i Give og få Råd af ham. Han sagde dem så, at der vilde komme en og låne noget, og ham var det da, der...
Min Faders Svoger boede i Tøving på Mors. Lige på en Gang blev han så voldsom syg, og der brød en Mængde Bylder og Kram ud på hele Kroppen af ham. Så var han jo forhegset, og de kom ned til min Fader og vilde have ham til at tage ned til Kræn Spillemand. Han stikker også af og kommer derned og fortæller den kloge Mand, hvad der er på Færde. »Ja, han er...
Et Burreblad skal være god at lægge på en Byld, men det er en bestemt Side, der skal være vendt mod Bylden. De tvende Sider virker modsat, men jeg véd ikke, hvilken Side der læger. Burrefrø er også godt at tage ind, men der må ikke tages for stor Indgift. M. J. Skov, Ø.-Åbølling (Roager S., Haderslev Vester A.). Danske Sagn. IV. 29
For en Del År siden var det almindelig Tro, at Folk, der var befængt med Bylder eller Sår, kunde blive dem ledige, når de smurte lidt af Udfloddet på en eller anden Gjenstand og henlagde den på alf ar Vej, hvor den kunde blive funden og taget op af en Vejfarende, for så vilde han få de Bylder og Sår, som den anden havde haft. Andre Gevæxter og...
