Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Man antog, at maden efter at være tygget og sunken gik igjennem bjærtet. Her kunde maden slynge sig om dette og frembringe standsning i hjærtets slag og så selvfølgelig døden. Ligeledes antog gamle folk, at bjærtet var et ynglested for alle slags indvoldsorme, og at en god stærk dram tog nidderet fra hjærtet. J. V. Nissen, Ramten.
En degn i TJndersted, Pandrup, plejede at låne et par bugser af en mand, når han skulde synge i kirken, for han havde ingen selv. Så blev han uvenner med manden og kunde ikke mere få bugserne. Næste søndag mødte Pandrup i kirken i underbugser. Så siger præsten: Nej, nu bliver det for galt, Pandrup. Ja, siger degnen, det kan sku ikke blive...
En pjaltet og fordrukken prokurator mødte i retten. Så sagde herredsfogden: ,,Jeg drømte i nat, at der i retten mødte en prokurator uden bugser; men da jeg så nøjere til, havde han dog noget, der lignede bugser'1. Prokuratoren siger: Jeg drømte også, at der på dommersædet sad en dommer med et meget stort hoved, men meget lille forstand1'. Peder...
Der er et stort fald agre ud efter Hvidding, der kaldes Skruv-agre og deri findes to agre med særlige navne. Den ene af dem kaldes Davrestumpen. En karl og en pige skulde ud at hoste den. Han klagede sig over, at den var så stor. Pigen sagde, at det var ikke mere, end at hun kunde hoste den, til hun skulde have hendes davre, og så fik ageren sit...
Der bor en mand i Ingstrup sogn, Vendsyssel, ved navn Lars Rod, som folkevittigheden særlig har haft travlt med både i sang og historier. Jeg anfører følgende: En dag var han samlet med ungdommen (han er selv gammel ungkarl) på skrænten af en bakke, hvor de morede dem med at trille en tom tønde ned ad mod en lille bækved bakkens fod. Ungdommen, særlig...
Nu skal vi høre, hvordan Trine på Hjortager narrede den lille skrædder. Hun var mere end almindelig kjøn, så enhver kunde få lyst til hende. Kristen Klavsen, ham skrædderen, han troede, at han kunde få enhver pige, og så snakkede han godt med Trine. Hun lod, som hun var helt hentagen, og så mødtes de en søndag morgen ved bækken. Trine stod nok så fin ved...
En Klitbo gik nede ved havet, og da ser han en smørfjerding, der driver nede i havstokken. Han får den i land, men så skiltes den ad. Smørret vilde han jo nok have bjærget hjem, men havde ingen ting at bære det hjem i. Endelig kommer han i tanker om, at han jo er i to par bugser og kunde godt trække af de underste og bære det hjem i dem. Så når han også...
Kristoffer Mavebrækker sad ude på kålgårdsdiget og åd pandekager otte dage før hans moder fik ham. Sådan sagde han. Han var broder til æ Store-Svin og Mette Katrine Svinekone eliler Svine-Mette Katrine. Æ Store-Svins kone hed Onde-Birret. Store-Svin hed Jens Glerup og havde en stor poge på den ene kind. Begge gik de med en stor glarkiste på ryggen,...
I Guldager sogn ligger en gammel gård. som kaldes Havgård, den ligger kun et godt bøsseskud fra æ Kløww1). Her boede for ikke lang tid siden en mand, som kaldtes Niels Bows eller Niels Havgård; det første navn havde han fået, fordi han havde stjålet et par bugser, som han blev trukken af nede i Hjerting, så han måtte gå barbenet hjem; det andet havde...
Der var én, de kaldte Morten Kolhs, han slog den skolemester ihjel, han havde gået i skole til og så en søster til skolemesteren. Derfor blev han halshugget og lagt på hjul og stejlet nede ved Frederikshavn. Smådrengene gik til og skar knapperne af hans bugser, og der blev gjort en vise om ham. Hans Fladbirk, Søheden.
da.etk.JAH_05_0_00467
Der boede en mand lige sydvest for Hviclbjærg kirke, og hans køer blev malkede om natten. Så kom han jo i tanker om at ville have det undersøgt, hvem det var, og han render da ud en nat i hans indreklæder. Da sad der også én og malkede. Han spørger den nu om, hvem det er. Det er den sølle An' Dynbo, svarer det. Men efter gammel snak var det nu ikke...
Mens a var en dreng og tjente her ude i Ovnsgård ved Hvalpsund, da betalte de deres skatter i korn. Så var de ude i Ålborg før jul med skatten, og da var der nogen, der fandt en opsadlet hest på landevejen, men manden var borte, og der var intet spor at finde af ham. Det var nok det første mord, Bitte-Fanden og hans komplot begik. De blev sådan ved i...
Røgteren pa Lønbovggárd fik en gang 1 potte brændevin for at klavre op ad den ene ende der inde i laden op til hanebjælken, sa springe fra den ene til den anden og endelig klavre ned ad den anden ende. Han gjorde det også, og laden var endda tom. Men han havde prøvet det i forvejen og vidste, at han kunde. Samme røgter skulde også passe lagsegàrden....
Den svenske konge var en lille bitte mand og boede et sted henne ved Frederikshavn. En gang slog de væddes med ham på Hjørring apothek om halvtredje hundrede daler, at han skulde rende omkap med posten til Frederikshavns apothek og så tilbage igjen, og posten skulde endda have lov til at skifte heste i 111 kro. Men så gjorde de ham endda det spil i...
Det var en nytårsaften, da gik Hans Spillemand om til hans nabo Anders Sale og vilde skyde nytår ind. Det var den gang de havde deher flintbøsser. Så slog den klik, og da stod netop Anders Sales kone i hendes ene særk og så efter, om der var ingen lus i den, og hun blev forskrækket ved det ild, bøssen gav fra sig, og siger: Huf, de kunde sågu snart...
Fastelavn i Lumby. Karlene havde hvide bugser og et rødt tøklæde om livet, de stak i ring om værdighederne (konge, prins). De gamle karle kom forst ind i hver gård og mældte: Nu kommer de! Disse skyndte sig bagud, når de ridende kom. p. v. Jensen.
Fastelavnsgildet varede i tre dage. Første dag mødte hver om formiddagen i sit gadelams hjem og spiste der. Så skulde de hen at ride. Enten red de ring eller slog katten af tønden. Den, der tog ringen, fik en gul ring bunden på brystet, og han var fri for at betale til gildet. Vi gav 6 skilling til spillemand og 6 til brændevin i min tid, men forhen...
Hvællbojel er det bojel, de holder, når de skal have æ skibe hvæld op på æ banke. Det er i den døde måned, de hvæler det, nemlig fra Povlsdag (25. januar) til Persdag (22. februar), for da er der intet fiskeri. Mændene samles så bag efter og får nogle meldmader og drikker sig fulde. Bojelet går på omgang i skibslaget. Skibojel er 2den eller 3dje...
Vadmel til bugser til drengene farvede de i lyng. Det blev grønligt. Til kvindeklæder brugtes også skræppeblade, det blev nok så gulagtigt. Mosset imellem lyngen blev samlet og lagt lagvis imellem uldent garn, så blev det lysebrunt. Til linned garn brugte de rustent jærn til grundfarve og så en lille smule bruntræ bagefter, så blev det brunt. Ane...
Ingen steder a kjender var det ringere end oppe på Roiun mark. Manden der gik gjærne med en lang kjole, der var knappet helt ned, og ingen bugser var han i. Sengene var der ikke andet i end halm. De fik næsten ikke andet til føden end vand og brød. Skorsten var der snart ikke længere end til bjælken, og så var der sod i den så tyk som denne her bjælke....
