Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der var en ungkarl fra Jetsmark, som hed Jens Kjeldsen med tilnavn Sisgård, han blev taget til soldat og var med i krigen 48. Da han var på Als, blev han kjendt med en pige der, og de blev kjærester. Efter at krigen så var sluttet, rejste han der ud igjen og blev gift med hende, og så blev han bosat i nærheden af Sønderborg og blev gårdmand. En...
En kone var oppe på gjæstgivergården i Kjellerup at gjore rent og pudso vinduer. Så kom budet med et telegram til hende. Hun blev så angst og skyndte sig at putte det ind på sin barm, og så måtte hun hjem til GI.-Kjellerup, for hun havde ingen ro på sig. A, mig arme menneske, hvad skal det blive til med mig, nu er min søn da dod. Da hun så gik hjem ad...
En gammel kjøbmand Isaksen i Randers sendte bud hen til en bødker, om han vilde lave ham et skjæppemål. Bødkeren, som stod og var færdig til at gå til alters, spurgte budet: Skal det være til at måle ind eller til at måle ud med? Fru King, Struer.
Der var en gårdmand her, som havde en hest, der fik forstoppelse. Da der ingen dyrlæge var på pladsen, blev der sendt bud efter en klog mand, der kaldtes Ole Perøv. Men så var der en gavtyv, som, da budet var gået, tog en lille rund sten og puttede ind i enden på hesten. Nu kom den kloge mand, og han undersøgte hesten og mærkede stenen. Så trækker han...
Barsel- og Bryllupsindbydelser. 1. A sku hælisen fræ mi mowes maste, gammel Marren Skrammelkjær, om I vel væssegowe o toosde å kom om å fo en svengom i wå fooste. E. T. K. 2. A sku hælsen fræ mi mowes Maren å mi ålldmors Karen, om I vild et kom nejed te wås o toosde å fo en spring-om i æ fooste, øl hår vi et, brø å brændvin for I et, pever å ålldhåånd å...
På stafensmorgen udstyrede man også en stafen. Han så ud omtrent som de skræmsler, man sætter i marken for at ræde ræven fra lammene, altså var det nogle gamle aflagte klæder og pjalter, der var udstoppede med halm og med pinde til arme. Sådan en stafen fik en seddel hæftet på sig, hvorpå en vis sognemands synder var optegnede, og så blev den sendt hen...
Oland er en gård i Ty. Den skulde sælges med alt sit gods, og den dag auktionen skulde være, gik en tradbonde, som boede snært ind til gården, og pløjede på hans mark, og hans søn på en 18 år kjørte ploven for ham. Da kommer der så mange pæne vogne til gården, og sà siger den gamle til hans søn: "Men hvad er der ved det i dag, der kommer så mange...
Den eng og hede. der ligger sønden for Lerkenfeldt* å, blev i gammel tid brugt af bønderne, og de mente, den hørte dem til, men så vilde majoren lægge den til gården, og det blev der så en stor proces om. Da sagen var på det høieste, var der kun tre mænd, der forfulgte den, for de andre var jo hovbønder og rædde af sig. Den ene mand havde kun én søn, og...
Bønderne skulde kjøre til Århus med skattekorn. De havde nemlig ingen penge, og så skulde de levere korn for skatterne. De skulde egentlig levere det i Viborg, og der blev det lagt ind på domkirkens loft. Så blev der budet vogne til at kjøre det ud til Århus. Tyve skjæpper rug det var et bondelæs. En dreng, hvis fader var død, skulde kjøre en af vognene,...
To karle fra Kæmdrup var på hove til Nørlund. Den ene, som de kaldte Fineper, var noget fjollet, men kunde nok bestille noget, nar en anden forte ham an. De var begge kjede af det og tarsk ikke nok, hvorfor de altid fik ubehagelighed. En gang skulde de tærske byg, og for at blive fri for at kjørne og rense det bandt de et par skjæpper byg ind i en...
I Tise boede der i min Barndom to meget gamle Koner, der af Præsten og somme andre blev anset for at være meget fromme og gudfrygtige. Men Folk i Almindelighed anså dem for at være nogle slemme Hegse. De søgte flittig til Kirke, men da de var for gamle til at gå derhen, blev der budet Bønder på Omgang til at kjore dem. De blev for det meste befordrede på...
Lidt nord for Åsum ved Kjærtemindevejen ligger Byens gamle Lergrav. Nu er den planeret, men forhen var den overgroet med Krat og Skrup. Her boede en Kattefamilie, og de havde en Konge Katterolus. Kattekismus vilde dog gjøre ham Rangen stridig, men blev den lille og måtte fortrække. Han slog sig så ned i Lundsskoven. En frostklar Vinternat kom en Bonde...
Der er en stor Høj lige her øster fra, der kaldes Tværhøj, der har været Bjærgfolk i. Der lå en stor Kat i Hytten, og den kom der Bud til, men hvem der kom med Budet, vidste ingen: at David var død, nu kunde Davfæt komme hjem. Så sagde Katten: »Ja, er David død, så må Davfæt af Sted.« Niels Mølhus, Skjæve.
Det var på den tid, da sogueskjellet skulde graves mellem Ikast og omgrændsende sogne, at der til præsten, som stod i spidsen for arbejdet, kom en mand, som havde gjort pagt med den Oude, og tilbød at udføre arbejdet næste søndag, mens præsten var på prækestolen, på den betingelse, at kunde han fuldføre det besværlige arbejde, inden præsten endte sin...
Fra ældgammel tid var der en kapellan, der forrettede tjenesten i oster-Assels sogn. Men så træffer det i nabosognet, at der var en mand, der gik igjen, og nu havde folk hørt lidt om, at den kapellan skulde være så god til at sætte sådant noget hen. De sender da bud til ham, om han vil komme og sætte det væk, der var sådan et spektakel og kommers om...
En gang skar en person sig slemt i fingeren. Man red da bud til en klog mand, der, da han horte, hvad der var på færde, bandt en klud om en pind, som budet så tog med hjem som lægemiddel. Den såredes blod standsede også, og pinden blev gjemtpå et tort sted, men da den en gang blev flyttet til et fugtigt sted, fik den forhen sårede ondt i fingeren. Pinden...
Mose-Hans levede på ostsiden af Sjælland (Karlslunde og Greve sogne) i forrige århundrede og var eftersigende en farlig karl, en hel troldmand; han kunde gjøre sig hård, så hverken jærn eller stål bed på ham, ja, ikke en gang gamle sølvknapper kunde såre ham. Mose-Hans var ugift og et meget rask menneske til sit arbejde, så folk vilde i regelen gjærne...
Vi havde en degn for en 100 år siden ved en pas. Han var en studeret mand og hed Torum, men var og en sær aparte karl. Til hans bryllup, som han holdt her ovre, bad han mandfolkene den første dag og madammerne den andtn dag. En gang var han til selskab ovre på Lund, en gammel herregård ovre på Mors, og der skulde han jo være som nar for dem. Der var en...
Da provst Hurtigkarl var ved at bygge Orønbæk præstegård, var kongen i besøg på Allinggård. Der havde man tit sådanne fremmede. Herremanden fortalte om den mærkelige præst, og kongen lod sende bud op, at han vilde se, om han svarede til sit uavn. Provsten stod, da budet kom, i sin arbejdsdragt ved teglværket, satte sig straks op i en lerkjærre og kjørte...
Dorthea Lisby i Fjaltring fortalte folgende: En aften i mørkningen vilde hun gå op i et svalt kammer, der var oven for storstuen, med nogen mælk. Da så hun storstuen fuld af folk, så hun ikke kunde komme om ved dem. Hun satte så mælken på dragkisten. Med ét hørte hun et stort klask mod gulvet, og da hun gik gjennem doren tilbage, strøg én sig lige forbi...
