Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
12 datasets found
Danish Keywords: brugelig
I Vedsted ved Haderslev var det brugeligt, nar et lig bragtes til graven, at præstekonen skulde modtage det ved kirkegårdslågen, hvorpå kisten blev nedsat. Hun måtte da brede et meget stort sort vadmelstæppe over kisten, som var omgivet med brede sorte og hvide fryndser. Derpå blev to lange hvide stykker i korsform fasthæftede med knappenåle. Kisten blev...
Det var og er endnu sammesteds brugeligt hos os, at man bær lys for de store lig, og når man folger brudfolk til senge, hvoraf og denne skik med julelys er opkommen. David Monrath.
da.etk.JAH_04_0_00263
Det er brugeligt her som i andre lande en gang om året at sætte bækken for kirkedøren for dem, som er fangne i Tyrkiet, men jeg tror vel, at gaven er ganske liden. J. Bircherod.
da.etk.JAH_04_0_00098
Det var i min opvækst (og måske er endnu) brugeligt i Asnæs, at kyndelmisse dag skulde endelig være den sidste, der brugtes lys i kronen og på prædikestolen. David M.
På Prædikestolen i Daler Kirke står følgende Indskrift: »Ano 1606 heft Jacob Moritz borger in Lupeck disse predichstol diser karcken vorehret. I Midterfeltet står to Mænd i lybske Borgerdragter, og på Fodstykkerne står I M. — H. M.« Der fortælles her på Egnen, at disse to Lybækker-Borgere Jakob og Hans Moritz var her fra Daler og skal være komne til...
da.etk.DSnr_04_0_00674
Det var i 1808, de havde Spaniolere og Franskmænd i Indkvartering i Tyrslcd. De kaldtes for Resten de belgiske Husarer fra Frankrig. Beboerne var tilsagt at møde ved Kirken for at modtage dem, de skulde have, men Værterne var ikke alle heldige med at finde dem, da de ikke kunde forstå hinanden. Sådan var der også en Gårdmand, der hed Peder Bæk, han kunde...
De havde en jæger eller skytte på Irup, som så mange steder endnu er brugeligt på herregårde. For ham indtraf det en gang flere gange i rad og på ét og samme sted, at han skød på en hare, men aldrig ramte den, og hans hunde kunde heller ikke tage den, ti det var nær ved et hus, og når de kom den nær, så løb den altid ind gjenuem et hønsehul. Han fortalte...
Der var en præst i Ugilt, der hed Trap, han var så slem til at spille kort, især med Jens Møller i Dals mølle, en stor tyk én, og de havde sådan deres handel allestedens med hinanden og var som kammerater. Så blev det hen mod den tid, da præsten skulde dø, for han var frimurer og vidste nok, hvad tid det skulde være. Han gik da hen og bestilte en murer...
Der var en gemmel præst her, som hed Ole Agerholm. Her nør i byen var der en kjelde, hvoraf han vilde have vand hver morgen til hans thevand, og en tjenestedreng, han havde, skulde hente det. En morgen var det et stærkt rendefog, og da han var kjed af i det vejr at gå så langt hen, tog han vandet ved en anden kjelde. Siden præsten så fik det, kunde han...
En dreng, der tjente i en gård nede i Honidnip, lå i herbergkammeret, som skik var, sammen med mandens son, der var karl der. Så var drengen oppe og gik til doren for at p. . .., og da var gården helt fuld af vogne og folk, og ligkisten stod på en vogn med to små røde bæster for. Drengen foer jo ind og i seng til karlen og havde uær tråjen ham ned. «Hvad...
da.etk.DS_02_H_00423
Det er sagt af de gamle, at der findes et sted under en banke på Øksenbjærg, midt imellem Gjentofte og Soby, hvilken de fordum naboer, synderlig V oldbro-folk haver banket på, når de behøvede og begjærte til låns kobberkjedler, gryder eller andet brugeligt redskab, hvilket de og derefter ved en stund bekom. Thi det blev set og befandtes uden på samme...
Der er en gammel mand her i byen, som ikke kan lide, at nogen ytrer tvivl om bjærgfolkenes tilværelse. Han er lige så forvisset derom som om sin egen. Følgende har han selv oplevet: Årupgård var i hans barndom delt i to gårde, Sønder- og Nørre-Arup. Hans fader boede på den sidste. En dag var han og faderen ude at pløje vesten for gården, og han kjørte...
35