Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Den gamle Troels Kragh, der var lærer i Nørre-Bjært for en 80 år siden, gik med en rød lue på hovedet og fodrede selv sine køer. Pia skolestuen var der en lem ind til dem og så krøb han ind til dem ad den. Nu kunde det hænde sig, at han havde sig en lille gnist, og mens han var borte, gjorde hornene temmelig meget sjov derinde. Så kunde han jo række...
En mand fra VoMrup var noget bagvendt i snakken. Hans ronvædder var loben bort om efteråret, og så går han hen til hans nabo og vil høre til, om den ikke er kommen til hans får. Han siger så: Ja, no kan du liig wendt let, no kommer mi foer hjem, så kan du si, om han er mæ. Da do nu kommer, står han ved siden af døren og skal jo se. Så råber don anden...
Når svinekarlene (o: musevågerne) flyver ud af skovene og skrigende kredser højt oppe i luften, betyder det smukt og godt vejr. P. K. M.
da.etk.JAT_03_0_01272
I min moders fødeby boede en kandidat, som havde taget eksamen i Kiel, mon ejede en bondegård i Tinglev. Han havde med lidet held ofte forsøgt sig på præstevalg og gav sig derfor til sidst tabt i den henseende. Han havde godhed for en pige, som aldeles ikke gjengjældte hans følelser. Hun holdt af en anden ung fyr og gik stundtim til dands med ham. Det...
Efter 22. Remse om pigerne i Gassum by. Der begyndes ved den østre ende af den, og der gåes solret om. Jeppes pig' hun bærer så møj wand. Mikkel Lassens pig' lober gal for mand. Lad'fogdens1) pig' hun riier i såel. Per Lassens pig' bagger pandkagger te djer ka el. Jesper Bolses pig' hun skider i hende hows. Ilanses pig' hun bærer et ud i en pows. Mads...
Ladelund præst skulde en gang prædike i Tønder kirke, ti Tønder præst var død. Da han kom pæ stolen, sagde han i sit platte mål: I Tønneringer, æ véd nåk, te æ skal predik tysk, men æ véd åsse, te I fåstor de dansk lisså gàt, à kanske bæær. à sa vel vi da blyww ve de. (Her begyndte man at fnise rundt omkring i stolene). Har 1 uowed imod et, så sæj er et...
De war Pe Broit' fræ Kletmøler, han haj en skuud, å di war hir man m<æ-en. Så akred di uden får A^er kanal om æ arøten, få di ku et kom end får æ strør, å da kuler bon op mæ en stårm om æ næt, å dæ blywer en swær sø, så æ skuud bon kantred. Di tra mærød war i-en, da hon kam i la, mæn dæfi sist a-étæm kam it få de føst. Hans mouer wil absolut ha...
Overtro om påsken. 1. Sildig påske god grøde. H. Brøchner. 2. Påskeregn huer kreaturerne ikke, ti den giver fodertrang. Th. Jensen. 3. Påskeaften, når skorstensilden gjemmes, nedgraves i asken en håndfuld spansk salt, som natten over skal brændes og om morgenen efter optages og gjemmes til den dag, fæet forst lades ud, da hvert kreatur får lidt af...
Barsel- og Bryllupsindbydelser. 1. A sku hælisen fræ mi mowes maste, gammel Marren Skrammelkjær, om I vel væssegowe o toosde å kom om å fo en svengom i wå fooste. E. T. K. 2. A sku hælsen fræ mi mowes Maren å mi ålldmors Karen, om I vild et kom nejed te wås o toosde å fo en spring-om i æ fooste, øl hår vi et, brø å brændvin for I et, pever å ålldhåånd å...
Nogle regler om middagssøvn, for- og eftermiddagsmeldmad m. m. a. Når vi får Fastelavn på bagen, skal vi til at gå i seng om dagen. j. a. Jensen. b. Næer æ hylldblåer blywer så stower, te di ka skywl æ øwn, så mo vi fo mæjjdassøwn. Mads Skriver, Mors. c. Når man om foråret begynder at kjøre gjødning ud, må man sove middagssøvn. (Tise, Vendsyssel.) A. E....
Hør, lånng Wålle Katrin! hær æ di Het, o tåw Bien, æ Bien wa begrawen i æ Jowr, dænd lelle wa enden i dænd stower, æ Het lo omkring å fløw, stap do dænd i di Røw, æ Bejn skal i di Hwål, få hæjsen blywer di brænd te Kwål. Di Pjalter kund engen fåhægs, a dæmm wa dæ manne Gang sægs, som lo ronden om å fløw, mæn Fanden mo ved, hu di bløw, i æ Haww wa...
Jæns Smes Fåer han hi Wålle Sme, å han håj Cepriånus. Me Fåer han hååj en åsse, å jen Gang så håj en Kuen, hon bowe dæær som Wålle Påld no bower, fåt fat i en, å så ga hon sæ te å løøs i en. Mæn hon løøst så lænng, te Ståwen bløw fuld aw Kywwlenger. De wa, få de hon håj løst få låndt å kund it løs tebååg ijæn. Får a ska sæjj wås, de æ mæ dænd Bog lissem...
»Månen skinner blanken, og den døde Mand rider ranken, æ du et ræd, lille Maren.« »Nej, hværken ær a ræd, hæller it hår a wan ræd, hwi skuld a så væ ræd få dæ.« Dette siges tre Gange. Så rider han med hende hen til hans Moders. »A tykkes, jær Tænd blywer så lånng, lille Mower.« »Ja, de skal a sæjj dæ, lille Malle, de kommer å, a vel sluug dæ.« Og så...
At læse over vrejt for spas: Hår du fåt et ve en stok træ, så gor et alder dæfræ; hår du fåt et ve en gjår, så blywer et jo længer jo wår; hår du fåt et ve en stejn, sågor et ind te mare å bejm. Det kan enhver læse. Lars Nielsen.
Min moder har fortalt, at da hun en gang hjemme i Tingelev stod for skorstenen og tog en kjedel ned af kjedelskeen (den krog, hvori man hænger gryder og kjedler over ilden) kom en gammel kone ind, og da hun så, at kjedelskeen blev ved at dingle, tog hun på at skrige: »For al ting få den da til at hænge stille igjen.« »Hvorfor?« spurgte min moder. »Jow,...
Den sydlige del af Vinten skov indtil en stor grøft, der kaldes æ Flækgrav, og som gjennemskar skoven fra øst til vest, kaldes endnu den dag i dag Tingskoven. Sagnet fortæller, at der i gamle dage har været et tinghus ved skovens søndre ende tæt ved, hvor landevejen fra Horsens til Silkeborg går forbi skoven. Skoven har i tidligere dage været meget...
