Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
25 datasets found
Danish Keywords: ble
En præst havde en tjenestepige, der hed Maren, hun var aldrig ræd for nogen ting. Der var mange karle, delprøvede hende af, men de kunde ikke kyse hende. Så en gang fik præsten besøg af en ung student, og han vilde da også prøve at kyse hende. Nu havde han præket i kirken om søndagen, og så kommer han ind til hende og siger, te han havde glemt en bog...
da.etk.JAT_06_0_01177
Stå-Thomas har fået sit øgenavn af, at han kan rende lige i stå med ét, endog ude på marken. Han skulde jo forestille ikke at være rigtig klog, men var heller ikke tåbelig. En gang kjøbte han en syg ko af en mand og rejste så til Holstebro marked med den. Han kom til eiéanden mand udenfor byen og spurgte ham så, om han måtte ikke have lov til at sætte...
da.etk.JAT_06_0_00146
Den store Skjern bro blev bygget i 1836 eller 37, og alt det svære egetommer til den kom fra Horsens og ble v kjort på vogn her til Brande. Her blev det så indskibet og sejlet ned ad åen helt til bestemmelsesstedet. Ved Flo findes der endnu et minde fra den tid om broen, idet en svær egestamme gik på grund for folkene og blev liggende, da de ikke kunde...
da.etk.JAT_05_0_00432
428 Da fjenderne i 1864 rykkede op i Jylland, drev Kragelund og Sinding byer deres kreaturer ind i Vands skov, for at fjenderne ikke skulde tage dem. Da fjenderne var draget bort, var kreaturerne bleven halvvilde i skoven, men værst ble det dog, da mange ikke kunde kjende deres egne kreaturer. J. Jensen, Refshalegárd
da.etk.JAT_05_0_00428
Folk var jo stærkt inde på forhen, at de kunde ikke undvære det brændevin, og derfor holdt det så hårdt med at fi brændevinsbrændingen afskaffet, Hellerikke det affald, der ble kunde de afse, det var så dejligt til køer og heste. Der var udsat en stor belønning for at opdage, hvem der brændte, og der blev brugt mange kunster for at narre kontrollørerne....
da.etk.JAT_05_0_00395
Der var en vinter en svær havis med megen sne. En sælhund var sa kommen op på isen, og da den la på skinns {>: skrå), ble? sælhunden ved at arbejde sig frem hele vejen, til den kom til et skorstonshul osten i byen syd for præstegården. Der put den sig ned. Da konen kom udi soelset. lå dyret der og arbejdede. Hun råbte på folkene, og de fik det slået...
da.etk.JAT_05_0_00344
Mølleren i Langkjær mølle, Thomas Langkjær, var anset for at have Cyprianus, og derfor lykkedes alting for ham: Da han nu var død, begyndte det at spøge, særlig i møllen og i det til den horende hammerværk. Man borte hamrene gå om natten, ligesom man og sa en sort puddelbund vandre fra mollen op over bankerne til Store-Langkjærs mergelgrave. Folkene var...
da.etk.JAT_05_0_00254
Der har været falskmøntnere i Hage, Hammer sogn. De var 12 i komplot, men den tolvte var en jomfru Busk, og hun kunde udsy stemplet sådan, at de kunde slå det i sedlerne, og de var lige så godt lavet som de ægte sedler, gik for sig i gården, som Niels Møller nu kar, og der var et grumme stort skab, hvor de kunde sidde inde og arbejde. Det skab sad i...
da.etk.JAT_05_0_00236
En Gang døde en Herremand på Trøjborg Slot, og så blev der sådan Uro på Slottet. Hver Nat fra Klokken tolv af og så et Par Timer var der sådan Uro, så ingen kunde være der. Men ingen Mennesker turde vove at undersøge den Sag, for de var jo bange. Nu var der en gammel Røgter, som havde været der i mange År, og han tænkte en hel Del over dether. Mon det...
Min Bedstemoder fortalte om en Kone, der havde været skindod og allerede var bleven lagt på Langhalm, men igjen var bleven levende. Men hun lo aldrig siden, og det var ikke muligt at få hende til at smile. Hun gik hele Tiden så alvorlig hen. (Gjellerup S., Hammerum H.]'? Min Kone.
da.etk.DSnr_04_0_00700
Der har været endnu en Kirke her i Sognet, nemlig Røø (Røde) Kirke, som den almindelig kaldes. Den er vist bleven ødelagt i Svenskekrigen. Efter Sagnet skal Materialierne af den være bleven benyttet til Grene Kirkes Bygning og flyttet over Åen på Is. Ved den Lejlighed skal en Del Sten være tabte i Åen, og de ligger endnu i nuværende Kristoffer...
da.etk.DSnr_03_0_00394
Klokkerne og Prædikestolen i Daler er givet af 2 Brødre, hvis Ligsten har ligget på Kirkegården. I hvert Hjørne af dem var der udhugget et Lig indsvøbt i en Ble. De Brødre havde tjent en Formue i Amsterdam ved at begrave døde Mennesker, da Pesten var der. De var den Gang Matroser, men rejste så hjem og kjøbte
Der var også en Kone, der gik og rev på Marken, og det var i Nærheden af en stor Høj. Så kom der én ridende fra Højen på en hvid Hest, og han sagde: »Kom med mig, kom med mig!« — »Ja, hvor skal a komme med hen?« siger hun. Hun gik dog bag efter ham, og før hun vidste af at sige, så var hun inde i den store Høj, og der var et Fruentimmer, som var i...
De Underjordiske holder meget af Børn af kristne Mennesker, og derfor søger de at ombytte dem med et af deres egne Børn. Det kan kun ske, når det kristne Barn er udøbt. Derfor skal man, indtil Barnet bliver døbt, hænge en Ble over Døren til det Værelse, hvor Barnet er. En Kone, der lå i Barselseng, havde glemt at lade en Ble hænge over Døren, og da hun...
da.etk.DSnr_01_0_00731
På den østlige Side af Ovrø ovre imod Horns Herred, er der en Bakke nede på Stranden, som kaldes Børret, og den Gård, som Bakken hører til, kaldes Børen, så Ejeren hedder Manden i Bør. Den Bakke turde de aldrig pløje op, for der boede nogle Underjordiske i den. På Gården opholdt sig en gammel Søster til Manden, og hun var svagelig og kunde ikke tjene...
Øst for Sommersted ved Vejen til Haderslev ligger Tinghøjen, og i den boer Underbos. En Mand fra Sommersted kom en Aften kjørende hjem fra Haderslev, og da han nu kommer forbi Højen, ser han den stå på gloende Pæle. Han kunde se, at der var Gilde der inde, og han tog sin Lommekniv, lukkede den op og smed den ind imellem de Dandsende. En af de små Folk...
da.etk.DSnr_01_0_00291
Min oldefader havde en ejendom nede ved Vinding land. En gang var det galt med deres køer, de gav ingen mælk, og når de blev malkede, gav de altid blod og kun lidt mælk. Inde i stuen kunde de sidde og høre, hvordan mælken strålede ned i kjedelen, for der var nemlig kun en væg imellem stuen og kohuset. Så søgte de råd hos eu klog mand, der boede nord for...
Man skal medgive en frugtsommelig kvinde i kisten både skjorte, trøje, ble og navlebind, synål, tråd og saks, samt endelig en flaske fyldt med vand til at to den lille i. Men man bruger ikke at give svøb og svøbeliste med, i det mindste ikke nu. En mand i Østerlinnet kom en aften ridende forbi kirkegården, hvor en kvinde sad ved diget og klagede sig...
da.etk.DS_05_0_01144
Alle frugtsommelige kvinder, der døer uforløste, må op af graven for at føde, og har de ikke fået det nødvendige linned med i graven til den nyfødte, må de som gjengangere ud at erhverve sig dette. Således døde en frugtsommelig kone i Brundby, og da hun ikke havde fået det nødvendige med, måtte hun ud for at søge dette. Hun traf på vejen mellem...
Meget siges i Odense om en død kone, der af mangel på en ble lånte et tørreklæde af en pige. Vand, nål, tråd, fingerbøl, saks, list, svøb og alt skal med. 1. bircherod.
da.etk.DS_05_0_01138
35