Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
3
Leaflet | © OpenStreetMap contributors, Points © 2019 LINZ
281 datasets found
Organizations: Berkeley Danish Keywords: blæse
En mand her i Vejlby hed Per Jessen og konen ftla' Elses. Så blev det sådan en forfærdelig storm, at taget blæste af hele hans hus. Bag efter var han ved at fortælle en anden mand det, og han sagde det da sådan: “A skal sige dig, bitte faer, det var sådan en hlæst, te vinden tog blæsten, og der blev minsæl ikke så meget tag på mit hus, ta a kunde lægge i...
da.etk.JAT_03_0_00007
St. Morten kommer, som han kan bedst, til byen ridende i regn og blæst (10. nov.).
da.etk.JAT_01_0_01693
Når det st. Peders dag ikke kan blæse et halmstrå af møddingen, får vi et dårligt foderår.
da.etk.JAT_01_0_01679
Får vi muskregn, er det til at styrke æ blæst med.
da.etk.JAT_01_0_01661
Når der om efteråret er mange spindelvæv på marken, vil de enten regne af eller blæse af.
da.etk.JAT_01_0_01650
Når det arker fra øst til vest, S'S får vi blæst. Når det arker fra syd til nør, så får vi hør. Pastor Hansen, Blegind.
da.etk.JAT_01_0_01549
Musvitten kaldes misfitten-. Som barn turde jeg ikke komme til dens rede. da man sagde, at den kunde blæse ondt på folk. Om vinteren, når den siger: “Slib din kniv!” betyder det ondt vejr. Sydsjæll. II. P. Nielsen, Sejling.
da.etk.JAT_01_0_01518
En mand her i byen, der hed Lars, tog altid et stykke brod med i sengen om aftenen i den tid, kukken kukkede, for at han ikke skulde blive gjækket. Et år havde nemlig kukken gjækket hans moder, og det år havde de sådan et farligt uheld der i gården. Forst faldt der en væg ned og slog et får ihjel, så blev kvien ovsen og blev ikke boldt til tyr, så blev...
da.etk.JAT_01_0_01449
Når pindsvinene nyser, får vi blæst. J. A. J., Kbh.
da.etk.JAT_01_0_01363
Som det blæser Mikkels dag, således bliver kornpriserne det år. Stille vejr om morgenen og tiltagende blæst, der ender med storm, tyder på, at korner bliver billigt om efteråret, men jævnt tiltagende i pris, så der bliver bøje priser o sommeren. Chr. 11. Møller, Kristian Andersen.
da.etk.JAT_01_0_00794
Regn st. Urbans dag giver et uheldigt ar. Blæst på den dag gjør året stormfuldt. Th. J.
da.etk.JAT_01_0_00744
Bæænd ryster sin ennd. (Når det er blæsende pa Bents dag.
da.etk.JAT_01_0_00699
På Illasius dag ma vinden ikke kunne blæse en lyngtop af gårdes, da den så i den kommende høst vil slå bygget af. M. Møller.
da.etk.JAT_01_0_00630
Blasius (3. februar) skal de lægge en visk ærtehalm ud på en snedrive og passe på, om den bliver liggende. Hvis den blæser væk, kan de lade den blæse væk, for så kommer de ikke til at trænge til den : men hvis den bliver liggende, skal de tage den ind og passe på den, for så får de nok brug for den, det bliver da knapt om foderet. Kr, Skovmand.
Det skal blæse så stærkt på Kjørmis dag, at fire kjællinger ikke kan holde et lagen, da vinterfoderet så ikke slipper op. M. Muller.
da.etk.JAT_01_0_00608
Er det så stærk blæst Kyndelmisse dag, at det kan blæse en tot lyng fra møddingen, må man straks gå op på kornog kogulvene, ti så kommer foråret tidlig. j. G. Piubolt.
Kyndelmisse dag skulde det kunne blæse en humleknop fra døren til laden, så blev der ingen fodermangel det år.
da.etk.JAT_01_0_00600
Kyndelmisse dag lægger man lidt bo på møddingen. Blæser det sa meget, at det kan blæse bort, bliver det et godt høår. Ensted, Åbenrå amt. 599 og 600. F. L. G.
Er der bare sa megen vind Kyndelmisse dag, at en visk kan blæse igjennem gården, bliver det et godt år.
da.etk.JAT_01_0_00598
Kyndelmisse nat bærer man en ville bo ud i garden. Kyndelmisse dag ad aften ser man efter; er det blæst bort, kan man røgte lige sa meget, man vil. og behøver ikke at spare på foderet; ligger det der endnu, skal man samle det nøje op og det ind, og må så derefter ikke bruge mere bo hver gang, end man kan gnide af gulvet med sin ryg. 597 0g 598 P. K. M.
da.etk.JAT_01_0_00597
3