Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Mægtig brugt som forstærkelsesord: mægtig stor, mægtig rask; wessom: omtanke og snildhed; sløv: lun, snu, også lidt snedig; nøj kon: noget korn, alm.; bryste: give die; nætting: myg; påld: større gris; kuot eller knoort: større kalv: skatårn: skrald: pollm: plaske; ollm: vade: anndsk: give agt på; de anndgav a et: gav ikke agt på; de er a et tære får:...
Der bliver hjaret lidt efter den: den er ugleset, hades; han huger møj : går krumbojet; ruder H kaldes bitte Lavstes kone; vøwwnåggel: nøgle, der vindes i lag: de ga en strube: det strittede imod, gjorde trækning i kroppen ; en karendos med det: rende om kap med; a ka et fåsto, hvi de skal oppes: tages op igjen ; de æ få stæjl: for grovt, går for vidt;...
Han siddder å gratter mæ et: tager bagvendt nå det. Stanlingsknægt: ikke helt udvokset. Han ser sa snærkend ud: indfalden, mager. Aggerboerne kalder alle landbofolk kampere. Dæ wa stå; ater denim kjæitrenger o: leden efter dem. Han war i æ kjøvsterå i manne or: i byrådet, I ållengodi: i midlergodtid. Du er et wakker te å eed di mællmad: ikke rar. På...
Mette Marie Jensdatter i Sundby på Mors fortæller: Min moder hed Ane Olesdatter og var fra Sperring i Ty, og hun var en stakkel i de sidste 30 år hun levede. Vi var så fattige, og hun gik og trak om landet for at få lidt til os børn. Det var et år, komet var blæst af, da havde vi ingen verdens ting at leve af andet end vikkemel og kåjjmell, som vi lavede...
Erik Jensen (i daglig tale kaldet Grå-Erik) er født i Søndergård i Volling i Salling den 25. september 1813. Da ban var 5 år. flyttede hans forældre til Hyldgård i Ryde, og et par år efter flyttede de til Søndergård i Tved, Avlum sogn. Efter 5 års forlob gik de fra gården og kom til at sidde i en lejestue. Af 9 søskende er han den ældste, og alle de...
En biskop fra Norge, der hed Krog, skulde på visitats sejle ud til en o, og det var en temmelig lang sejlads, og det blæste noget. Så siger han til rorgjængeren: Må jeg styre nu? Ja, nok nu, men ikke senere. Han ser på biskoppen, om han styrer rigtig, jo, det gik meget godt. Faer styrer godt. Som de nu sejler ind under oen, siger han: Lad mig nu...
Præsten her i Lerup sagde ved en barnedåb: Dersom I annammer Guds rige som et lille barn, så skulle I ingenlunde komme derind. En mand, der borte det, sagde halvhøjt: Det or dog for galt. Ved en begravelse, hvor det var dårligt vejr med snefog, kjørte præsten i slæde til kirkegården. Da liget var sunget i graven, og alting var færdigt, vilde han...
En præst henne ved Randers, der hed Krarup, vatså ejendommelig og fandt på så meget nyt. Han var assessor og fader til lærer Krarup ved seminariet i Lyngby. En gang havde han fundet på at koge kaffe i en ildgryde, og det skulde da være så meget bedre end at koge den på den åbne skorsten. Han rejste så omkring til alle hans bekjendte med denher ildgryde,...
Folkene i Ejerting og Rødding hugger træ op og kjører hen og sælger til markederne. Sådan havde deher skovboere en gang været til marked i Varde med trætøj, det var i efteråret ved novembers tid, og det var mørkt, da de kjørte hjem igjen. De skulde om ved Kalvslund kirke, og i det samme de kjørte der forbi, kom der en stor byge. De var flere vogne i...
En mand havde lyst til at se den Slemme. Nogle gavtyve havde fået det sat i ham, og havde sagt ham, hvordan han skulde bære sig ad. Det var vist nytårsaften, han skulde gå tre gange omkring Understed kirke, og hver gang han kom til vavenhusdøren, skulde han blæse i nøglen. Da han havde gået de to gange, så kom der en kat rendende, og ban troede da, det...
da.etk.JAT_06_0_00212
Anders Madsen i Brigsted har formodentlig af drik fået en svækkelse i halsen, der gjør, at hans hoved idelig drejetom til den ene side, så han idelig må rette ved det. Hele Brigsted tror, at Fanden således har vredet hovedet på ham, fordi han forgangen år vovede at gjække ham, idet han vilde vise et stykke lærred, som man tror, han selv havde stjålet,...
Anno 1H67. Dette år var det en stor vinter me<; is og sne, ulidelig frost og megen knog fra 4. januar og så tolv påskedage, sneen lå mange steder til den 10. maj. Anno Ui74. Denne vinter fra snapsmandag og siden i 12 uger var så streng med frost, kuld og mange dages knog, som næppelig nogen kan mindes. Dom. 22 a tnnit. 1660 skulde jeg have viet et par...
I Nørre-Ravndal i Lem boede en mand ved navr Søren Kristian Ravndal. Kort efter at han havde fået gården, giftede han sig med en pige, der hed Mette, men de passede ikke godt sammen, for han var ærlig og vilde ingen fornærme, men hun var slem til at stjæle ; når hun kunde komme af sted med at rapse noget, hun kom forbi, så tog hun det, hvad enten hun...
Der gik krybskytter i Fovling krat, da a var dreng og gik og paste hoveder. Der var tre, og de skød dyrer. Når de havde skudt dem, sprækkede de dem på selve pladsen og tog indvoldene ud. Det kunde vi drenge så godt kjende, for hvor det hlod var, der vilde hovederne rende sammen med hovederne, og så vilde de stikke hverandre ihjel. Det kaldes at rende i...
Trinøboernes sædvanlige opsang, når de haler deres joller på land, er: Hiv o høj o hiv! Hiv o høj o hiv! osv. Deres sædvanlige bøn i stille vejr på soen er: Bare hun vilde blæse, selv om det skulde være til et tierebet sejl. Når de ror i en jolle, hvad de kun højst nødig griber til, har de en opsang, der bruges, når de bliver enige om at tage et...
Det første dampskib, der sejlede her i Limfjorden, blev ført af kapitain Søren Tonnesen fra Løgstør. Han havde lovet at løbe derind, men der blæste en sydoststorm den dag, så han kunde ikke løbe ind. Han gjorde hans tur lige fra Tisted til Ålborg. Baden han sejlede af, havde han skrevet til Viborg folk, og de var her i svære mængde og ventede på at se...
Bønderne her på egnen, vest for Århus, kjorte engang imellem til kjøbstaden, når de nemlig Havde noget at sælge, f. eks. æg, høns, ænder, lidt smør og ost, lidt havre og noget favnbrænde. De kjøbte nemlig om vinteren ved skovauktionerne høge på roden, savede og kløvede det til gavntræ og brænde. Det storslåede brænde var det da, de kjorte til Randers...
Guldsmed, guldsmed, du gjæveste fowl, flyv op te Wåhærr i din blommede kjowl å hæls ham fræ mæ å wå præst å wå dæjn, at i morgen vil vi hverken ha' blæst eller regn men godtvejr, godtvejr, godtvejr! Istemmes af Morsø's piger aftenen for der er krammarked i Nykjobing. I Vester-Han herred siger de: Marrihøn'. A. Sch.
Først får vi kjort et læs ler og så et læs sand. Leret blødes godt og bæres ind på gulvet, og så kommer der sand i, og det hele æltes godt med fødderne. Der kan blive fire æltninger al et læs ler, så vi tager ikke for meget for ad gangen. Når det er æltet sådan, væller vi det rigtig godt på et bord, grydebordet, og så slår vi stokke lige så svære, som...
Ved et bryllup i Darum, hvor brud og brudgom hver kom fra sin gård og skuldo modes ved kirken, der skulde min fader spille for bruden, og en anden spillemand spille for brudgommen. Min fader, som jo også var spillemand, skuldo kjorc med brudepigerne, men de havde ingen sædefjæl, og så kjorte de hen til tørveklådden og fik nogle torv lagt i vognen, han...
