Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Klemen fra Sebberup var i Horsens en Dag og kom sent hjem. Så kjører han forbi en Høj ved Vejen, og så rejser den sig på gloende Pæle, og nogle Småfolk dandsede der under og tumlede med hinanden. Han stod op i Vognen for at se, hvordan de dandsede, og da var der én af dem, der råbte til ham: »Hør du, Klemen Høvskure, så du, hvordan a krattede Batel!« Han...
På Gårdmand Hans Pedersens Grund i Ejlskov mod Rokkelbro til er en Levning af en Høj, som kaldes Gildehøj. Den synes at have været meget stor, men er for mange År siden udgravet. Også her skal have været Bjærgfolk i gamle Dage. Dog havde disse Bjærgfolk her på Egnen især deres Bolig i det såkaldte Hjortebjærg på Hårslev Husmænds Grund, som består af to...
Det til en af Grevskabet Gyldenstens og segs af dets Husmænd fra Hårslev By udlagte Jordebjærg, der vel skrives Hjortebjærg, men af Almuen med én Mund kaldes Jordebjærg, der ligger et Par Bøsseskud inden for Hårslev Sogns nordlige Grændse mod Skovby til, er kj endelig ved Kunst af delt i tvende Banker, en større sydlig og mindre nordlig. Den mindre har...
Her ude i Røn Hede sønden for Bedsted er en Høj, der hedder Stævnhøj, det er omtrent den største her i Pastoratet, og den er helt ubeskadiget. Mangfoldige Mennesker, der har været ude i Heden at grave Tørv, har set Heste og Køer af Bjærgfolkenes, og de har set Tøj ude til Tørring. Der er så langt til Bygge, te der er omtrent en Fjerdingvej, så en kan da...
da.etk.DSnr_01_0_00484
Et Sted gjorde en Mand Bjærgfolkenes Ovnrafte i Stand, og så fik han et Stykke Skoldkage for det og spiste det. Det bekom både ham Og hans Folk godt. Peder Bærteisen, Sørup.
På en af Kulby bylodder er en banke, som hedder Spurvetoft. Der skal ligge et kongeløsen, men for bjærgfolkenes skyld har man aldrig vovet at grave det ud. p. l. j.
Et sted, hvor der var et nyfodt barn, kom bjærgfolkene og vilde bytte det. Der sad én ude i en abild i haven, han var gået efter at stjæle æbler, og han kunde se, hvordan de tumlede udenfor vinduerne for at ville ind og have barnet forbyt, De fik også held af det. Men folkene kunde jo ikke passe bjærgfolkenes barn. Så gav de dem til at feje det ud, og så...
Ved den del af Skalkendrup, som hedder Skidtkilde, ligger to høje bjærge, som kaldes Skalkebjærgeue. Her boede i gamle dage bjærgfolk. Man kunde høre dem arbejde der inde, rasle med penge, smække med kistelåg o. s. v. Indgangen til bjærgene var i dalen mellem dem, og der skulde man vogte sig for at komme ned, ti hørte man blot bjærgfolkenes sang, så var...
Min moder havde hjemme i Vejrum og tjente i Torup. Så vilde hun gå hjem en forårsdag, og så kom hun over en stor hede. Der så hun en plet ved vejen belagt med ene klude og trævlvr^rk og af alle slags kulører, men ingen ting tykte hun det duede til. Det var midt om dagen, og solen skinnede. Da hun om eftermiddagen gik hjem og forbi det samme sted, var der...
En aften kom en pige fra Støvring øst for Randers forbi en lille høj, som er på Søren Tybos agre øst for byen. Da så hun en flat, nogle lagner m. m. belagte med penge - det var bjærgfolkenes, der havde dem ude for at vejres. Hun så sig om, og da hun ingen blev va'r, lagde hun sig ned på knæ og skrabede i hast forklædet fuldt, hvorpå hun løb hjem til...
I en stor høj ude på Smidstrup mark, G adbjærg sogn, har der været bjærgfolk. Der lå om dagen, når solen skinte, eå mange vidderer på den høj, men folk turde ikke komme til og tage af dem, for de vilde jo have til efter sigelse, at det var bjærgfolkenes sølv og guld, de havde ude at sole. Mårskjælgård. Vidderer er pilegrene, der er vredne sammen.
Der er en gammel mand her i byen, som ikke kan lide, at nogen ytrer tvivl om bjærgfolkenes tilværelse. Han er lige så forvisset derom som om sin egen. Følgende har han selv oplevet: Årupgård var i hans barndom delt i to gårde, Sønder- og Nørre-Arup. Hans fader boede på den sidste. En dag var han og faderen ude at pløje vesten for gården, og han kjørte...
Der var en høj vester på. Der kunde de høre noget pikke nede som en klokke, og den gravede de efter og fandt også klokken; det var en stor gammel en, men den gik ikke nu. De fandt også noget dækketøj, der lå på et bord, og flere kurve fulde af flæsk, men det var fordærvet, og dækketøjet gik i stykker, så snart de rørte ved det. Det, mente de, var...
Der erenhøj i Vester-Lem, der hedder NæHehøj. Så var der en kone i V-Lern, der kunde se underjordiske, og hun så tit, at når børnene der fra V.-Lem de spøgte tæt ved højen, da rendte bjærgfolkenes børn og spøgte nede imellem de andre børn, men de kunde ikke se dem. Dem, der boede i Nældehøj, de var så fattige, men dem, der boede i højen ved Bustrup mark,...
da.etk.DS_01_0_00032
