Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Jens Hansen fra Højest på Agerskov mark var møllebygger af profession og sådan en morsom mand. Han vilde en dag ud til Tonder, og så kom han ind i et værtshus imellem Tonder og Kloster, der kaldes Damhus. Der sad et par advokater inde, og de vilde narres med ham, for Jens Hansen kunde nok stille sig an, som han var stjampe, og det gjorde han altså nu. De...
En krawt er en indretning til at sætte skeer op i. Snedkeren har også en krawt til at sætte sit værktøj i. ,Den til skeer er slået op under bjælken. Niels Hansen Væver, Torslev.
da.etk.JAT_06_0_00959
Der bliver hjaret lidt efter den: den er ugleset, hades; han huger møj : går krumbojet; ruder H kaldes bitte Lavstes kone; vøwwnåggel: nøgle, der vindes i lag: de ga en strube: det strittede imod, gjorde trækning i kroppen ; en karendos med det: rende om kap med; a ka et fåsto, hvi de skal oppes: tages op igjen ; de æ få stæjl: for grovt, går for vidt;...
Annekskirken til Skyum, Hørdum, havde en gang undergået en hovedreparation. Da den gamle pastor Bille første gang efter reparationen skulde holde præken i kirken, begyndte han at bede således på prækestolen: Herre, jeg takker dig, at vi har fået et nyt loft med gode stærke bjælker i vor gamle kjære kirke, jeg takker dig, at ingen er kommen til skade ved...
Ejeren af Bobøl, Hjardemål hed han, der var nabo til Ane Astrup, vilde have løjer med hende. Når han kom og samlede kvægtiende og spurgte hende om, hvor mange lam de havde, svarede hun: Ja, vi har mange. Hvor mange? siger han. Ja, wi håer da en hal hunder nå trøje (o: nærmere tredive), En gang, hun syntes, Hjardemål havde været dem vel nær med...
Der var en gammel omrejsende uhrmager. de kaldte Døve-Søren, men han kunde slet ikke lide, de kaldte ham sådan. Ser du den plade på mit bryst sagde han. når de brugte det navn, xog hvad der står på den. Der står: Søren Nielsen, uhrmager. Sådan hedder a, og a vil ikke kaldes anderledes:. Han havde gravet sig ind i en bakke og boede der med lude...
En gammel mand i Glud, der hed Morten, havde været kyrasser, og han havde en særegen måde at snakke på, jeg har tit moret mig over ham. Det var en stor svær mand, der holdt meget af at gå på jagt, men for resten var ret af den gamle skole. Hans nabo var saddelmager, og ham kom han tit sammen med. Så blev saddelmageren meget syg, og hans kone gik da om...
Når en kone skulde gjøre barsel, kom der en 10, 12 koner, og nogle af dem var i én stue, andre i en anden, og de skiftedes til at sidde med barselkonen. Hun måtte aldrig komme i seng og sad på en anden kones knæ. Denne kone sad i en lænestol, og på hver sin side af hende og den syge kone sad der en kone. De fremmede blev opvartede med brød og hrændevin...
Ride fastelavn. Denne skik er endnu meget almindelig på Samsø, og hvert år rides der fastelavn i alle byerne. I Brundby rides fastelavn hele ugen; om søndagen rider drengene og slår kat af tønde. Om mandagen slår karlene kat af tønde, og den aften har de unge dands. Om onsdagen rider husmændene fastelavn, men :le slår ikke kat af tønde; udpyntede rider...
Pastor Fønss her i Haderup skulde ud at berette en gammel én i Feldborg, der var på sognet, og jeg ledsagede ham derud. Den syge opholdt sig bos en søster. Da præsten nu var færdig, skulde vi have kaffe. De havde ingen kaffekopper, men kun skåler, og ktnen kommer ind med deher skåler fable af kaffe og sætter dem på den nederste bordende, derefter tager...
Den skik vore piger har, når de sætter planter, da sættes nogle, som de kalder leveplanter, for den og den at se, hvor længe han skal leve. Item st. Hans dag urter, de sætter under bjælken at kjende, hvem der skal do først, hvis urt der visner forst. David M.
Nogle sætter deres levekål (st. Hans løg) st. Hans aften oppe ved bjælken. A. L.
Når hønsene kagler ved bjælken (i hønsehuset), vil de til begravelse (o: skal bruges til send). J. G. Pinholt.
Der er mest held ved at spille kort, når man har lånt pengene til spillet. Chr. Møller, Ringive.
Taber man, idet man spiller kort, er det godt at vende sig med sin stol helt omkring en gang. H. V. R.
En strento er med nedsæt til at sætte tenen på, og vingerne Bidder på samme bræt. Tenhesten er til at sætte tenen i, når den skal haspes af. Kongehaspen brugtes til hør. På den kunde man nøjagtig gjore alle klavser lige store, idet der blev bundet et fed for hver 120 omgange. Der er nemlig et knæphjul med 120 takker, og for hver tak gjør strenten en...
Når man på Mandø vil til at kjærne, overslåer man loftet med flode, da man ellers ikke troer, at man kan få smør. J. L. K.
Når man kjærner så hastigt, at sveden lober ned i fløden, er det nemt at få smør. Pábøl.
Når man forhen støbte lys, havde man en kredsrund træplade, der kaldtes bordet, og som i midten for oven var forsynet med en lille opretstående stang, der atter havde en krog i den øverste ende, så at bordet kunde hænges op på et spiger i bjælken og altså hænge vandret ned. Bordets plade kunde drejes rundt, og rundt om i kanten af det var anbragt kroge....
Når min bedstemoder fyrede med lyng, gik hun uden for døren for at se, om det fængede ikke i taget. Lyren var på tagrygningen. Skorstenen gik ikke længere end efter bjælkelaget. Vi murede med skudtorv, og tag slået fast på væggene med lægter. En gammel kone i Kjølscn havde en tudderkakkelovn. Den var klistret op af ler med tre rader på forsiden, hver rad...
