Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Skrommelbue: tung uhandelig person, som er kejtet og avet i sine bevægelser; båtti: hartad, næsten; buttel: mindre kar uden ører eller hank; skre: glat, han æ så skre som en mis (den lumske, underfundige); hjap-i-trow: den, der griber og snapper i alting: skøwel er et skjældsord til folk: a ka it hyt mæ få ku/d: nære mig for kulde. Adslev. Mikkel Sørensen.
Hjapitråw: én, som hjapper og farer i alting, også om én, som forhjapper sig i talen. Skrommelhue om en klodset, kluntet person, én, som er tung i sine bevægelser. BæZe. Skjældsord til en dreng, din kjælle hæle. Adslev. Mikkel Sørensen.
En tjenestepige i Risum i Salling blev af sin madmoder sendt i et ærende hen til et hus, hvor den gamle kone var død. Sønnen var landpost og grumme lidt hjemmo, og den gamle mand skulde altså stå for det hele. De trængte derfor hårdt til kvindehjælp der i huset. Da nu pigen kommer inden for døren og bliver stående der og forretter sit ærende, siger den...
Når et sygt menneske ligger og piller i dyne eller lagen, er det et sikkert tegn på, at det ikke mere rejser sig. Disse bevægelser kaldes dødens pluk. J. G. Pinholt.
Der var en mand der ude fra hede-egnen, Skarrild eller Felding, der kom ind til en kjøbmand i Kingkjobing. Hvad koster kjødet på torvet i dag? siger kjøbmanden. Kjød, det véd a sku ikke, vi har ikke kjød. Om søndagen har vi nogle kjødben, vi sidder og knupper på, og om søgnedagene kan vi ikke få stunder. Lærer Alkærsig, Mellerup.
En præst blev forflyttet til et nyt embede, hvor der ingen herregårde var, hvorimod der i det gamle var mange af dem, og med disse herremænd havde pæsten sin døje. Især var der en, som boede i en gård lige ved sognevejen, der gjorde ham mange fortrædeligbeder. Hans karl flyttede med ham, og da de nu kjorte til sogne om søndagen, lagde karlen mærke til,...
En skoleholder i Le, der hed Abrahamsen, havde forst været havekarl i Ulstrup, og så blev han ansat som skoleholder. En gang vilde provst Roed i Langå holde visitats i hans skole, og læreren skulde da tale med børnene om det andet bud. Nu står der i Pontoppidans forklaring til dette bud i den gamle udgave skuffe for bedrage, og da børnene nu havde læst...
Der var en mand, der vilde have af sognet. Så siger præsten til ham, te han kunde da sagtens hitte på noget at ernære sig ved. Ja, hvad skal a gribe til? siger han manden. Du kan jo give dig til at være doktor. Ja, hvad, doktorprofessionen den kan a jo ikke. A hvad, kommer du til nogen, der har søllehed et eller andet sted, sa kan du jo stryge...
En karl var forelsket i to piger, og de var også i ham. Da de nu ikke kunde komme til rette om sagerne, fik de præsten til at afgjøre det. Han gav dem det råd, at de skulde putte deres hænder i en spand og tage dem op på én tid, og den sine, der blev forst tørre, den skulde det være, for hun havde den største kjærlighed, hendes hænder var jo de varmeste....
Sfcerke-Mads var født i Objcerg, Arild, men hans døbenavn vides ikke. Han blev henved 70 år gammel og døde for en 60 år siden. I sin ungdom var han kyrasser i Horsens, var middel af vægst, men sværlemmet og bredskuldret. Man fortæller om ham, at han en gang var ude i marken mellem Tønder og Højer med en treårs hest og to kvier, der skulde på græs i en...
På Lydumgård boede for over hundrede år siden en stræng herremand ved navn Bramming. Han var en tyran både mod bønderne og sin egen familie, og derfor vilde de meget gjærne have ham af vejen. Han var tillige en stor svirebroder, der sad og turede med sine kammerater til langt ud på natten. Omsider lejede bonderne og hans kone en karl fra Al sogn til at...
Min Oldefader Hans Pedersen blev svag og var syg i mange År. Han har selv skrevet sådan i en af sine Bøger: »Næsten 50 År jeg haver båret Korset, og næppe én Dag har været fri. Gud løs mig nu snart ud herfra til Helbred eller til min Grav.« Der blev forsøgt mange Midler til hans Helbredelse. En Gang blev Stuen, hvori han opholdt sig, så stærkt opvarmet,...
Der er et Par Gårde og Huse mellem Fjælstrup og Knud, der kaldes Have, og der boede en Gang en Smed, han kaldtes altid æ gamle Smed i Have, men hed Mads Mink. Han kunde jo mange Ting,, stille Blod og sådan, og var meget søgt af Folk, når de var i Forlegenhed med et og andet. En Dag om Sommeren kom Skovrideren fra Ulfslyst tæt ved Haderslev ridende forbi....
Der var en underjordisk Gang fra Dyrehavegård i Kolding Landsogn ind til Slotspladsen. Pigen, der malkede, hørte i Kjørhuset, at der gik Musik og Spektakel hver Aften og da særlig indtil Jul og i Forårstiden. Der var sådant Spektakel i Kjøkkenet, og det var, ligesom alle Redskaber der inde var i Bevægelse. Så hørte de også én kaste op, og den Lyd var så...
Der ligger den Dag i Dag en stor Gård med hvidkalkede Vægge ude på Brudager Mark i Sydfyn. Til denne knytter sig en hel Del uhyggelige Sagn om Spøgeri og Gengangere. Jeg kan endnu tydelig mindes, at min Fader ofte har fortalt herom, og da navnlig om et Spøgelse, som gik under Navnet Skuløret. Det var en meget stor, bredskuldret Mand i grå Klæder og med...
Under Hovedbygningen på Favrskov er der nogle meget gamle Kj ældere og med meget tykke Mure. Flere af Rummene der nede ser ud som Celler, og der fortælles da også, at de i ældre Tid har tjent som Fængselshuller. Favrskov har jo også haft sit eget Birketing. Disse Kjældere blev for en 60 År siden benyttet til forskjelligt Brug og var indrettede til...
I Hersom Præstegård ved Hobro har der tidligere ligget en stor Kampesten, men om den ligger der endnu, véd jeg ikke. Om den fortæller gamle Folk følgende: En Gang havde Præsten været til Sidst-Gudstjeneste i Klejtrup, og han havde haft forskjelligt at forrette med Degnen efter Tjenesten, så Tiden var trukken ud, og det var bleven Aften, inden han kom på...
Niels Møller, der var slem i Munden, gik tillige med en anden Mand en Aften fra Skovgården gjennem Hyllested Bjærge til Hyllested By for at besøge Jens Povlsen der. De spillede Kort hos ham hele Aftenen, og da de hen imod Midnat skulde hjem, sagde Niels Møller: »Lad nu J. N. komme i Aften, så skal a som han kunde bande gjøre Kål på ham.« J. N. var en...
En Søn af Lærer Laut i Frørup på Fy en fortæller følgende: Da jeg var omtrent 12 År, var jeg og min Broder, som var et Par År ældre, en Aften budt hen til Høstgilde i en Bondegård. For at komme derhen, måtte vi følge en Bivej ud til Chansseen, derpå gå hen med den et Stykke og så atter med en anden Bivej, som førte ned over en Bro i en Dal. Her ved Broen...
Oppe i Ulvborg Hede og Ulvborg Sande har der i gamle Dage været meget mere bebygget end nu om Stunder. Der bliver altid fortalt, at Beboerne næsten uddøde i den sorte Pest. Man siger, at der døde 18 Snese i Ulvborg Sogn, men de 15 Snese var fra Lystlund Gade. Her skal Beboerne være uddøde på én Mand nær. Han var også dårlig og havde selv tømret sin...
