Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der boede en kone i Hjorslcv, som de kaldte Kristiane Odense, fordi hun var født i Odense. Hun tjente en tid på Ørslevgærd, mons hun var pige, og hun var så umådelig dygtig en stuepige, når man skulde domme efter hendes egne ord, for når hun bar ud fra bordet, så kunde hun bære tolv dusin porcellænstallerkener, der var stablet oven på hverandre, og der...
Det var omkring ved 1840, da levede der i Horsens en mand ved navn Per Springer. Han var en begavet person for resten, men vilde altid spille fin mand uden at bestille ret meget, og sørgede altid for at være godt klædt. Som ungt menneske, lav han var soldat, var han pæn og velskabt og så godt ud i uniformen. En dag, han gik på Østergade i Kjøbenhavn, så...
I Hyyum havde de også en stodderkonge, men han var lidt stor på det og vilde ikke gjærne drive med tiggerne. Han fik flæsk og kjød til jul og æg til påske af beboerne. Det var lians bestilling at gå om med offersedler til jul og varte op ved gilder, tappe brændevin og passe på, at alting gik ordentlig til. Da han så meget pæn ud, kunde de godt have ham...
Hans Dus i Nørup var med i krigen som dragon. Så lå de indkvarterede på Fårupgård, og der krigede de jo lidt havre, og hvad de kunde, til bajsterne, men røgteren agtede det og sladrede til manden på gården. Da tog Hans Dus sig den bestilling på at straffe ham. Han trak i al hans mundering, da røgteren var kommen i seng og lige var bleven varm, 0£ triner...
En gammel skrædder, Alfast, ved Besser kirke, var bydemand i sognet, og han var altid ude om at spille folk et puds, når det kunde lade sig gjøre. En gang var der bryllup et sted i sognet, og der havde de til spillemand en mand, som var bekjendt for at være lidt nærig af sig. Det var, før lamper kom i brug, og det var Alfasts bestilling blandt andet at...
da.etk.JAT_04_0_00151
1 ældre tid havde alle folk, der vilde giftes, friere for dem. Gamle Niels Egeskov havde den bestilling at fri for folk her på egnen. Når de gav ham fem daler, så tog han ud og skaffede vedkommende en kone. En dag kom han op til min fader, Jens Jensen, og så siger han til ham, om det ikke var en ødlet bestilling, for en kunde jo tit gå hen og få nej....
da.etk.JAT_03_0_01781
Den tro, tjenestefolk har om, hvem der moder dem, når de går forst i tjeneste: er den gående, da er det ondt, er den ridende, er det godt tegn. David M.
da.etk.JAT_03_0_00922
Snart det hårdeste arbejde, a har været med til, det var at slå kalk. Oppe i Hvirring kirkes våbenhus var en bænk, og når folkene i byen skulde have kalk, blev det båret derop, og så blev det først banket tort med en kølle af to kvindfolk for det var altid kvindernes bestilling. Derefter kom der vand på, og nu blev kalken tværet så længe, til den var...
Lav marken var bleven skift, vilde mændene fra Sneum og Tjæreborg kaste et markskjel op mellem begge sognes marker. Derover blev Wenzel Bothkirch vred og sagde: Om de manglede noget at bestille, skulde do komme op til ham, så skulde han give dem arbejde. De fik også bestilling, for der findes endnu to svære volde nordvest for Krogsgård, og dem satte han...
At rense komet med sold har altid'i Vestjylland været kvindernes bestilling. Alle ældre kvinder her i 'egnen kan rense korn. mandfolkene derimod ikke, de forstår ikke at få det til a.t [øbé rundt i soldet, og sa kan snavset heller ikke samle sig i midten af kornet ovenpå. J. Jensen, itof.-iiale. For at se, om kornet lober rundt, plejer et mandfolk ai...
A er født det år. de skrev de tre syvtaller, akkurat på Voldborg dag. Min fader det var en bondemand ligesom a, men ban bavde æpå hans død at sige den fejl, de han vilde gjærne have for mange dråber af det klare. Min moder hun var kommen ud af den store ende af ægget, hun havde nemlig en gammelmoder, der havde været præstedatter en gang, men der var...
De gamle degne havde et meget misundelsesværdigt levebrod, idet de ikke havde andet at bestille end at synge i kirken, trække præsten i messeklæderne og ringe klokken. De fleste af dem havde derfor en indtægt, der var meget bedre end de nuværende læreres. Det var da intet under, at disse embeder blev søgte af forulykkede studenter, som de fleste af dem...
Per Lapmand havde en stor lap ned for hans øjne. Han gik med en kvinde, som hk et barn, der blev opfedt her og fik navn efter faderen. En anden, der hed Jens Rirejærn, gik med en lirekasse, og hans kone hed Ane, det var en soster til Per Lapmands kone Ane Johanne. Eroder til dem var Per Skorstensfejer. Jens Rodnakke havde rødt hár og rødt ansigt, derfor...
Da den skik ophørte, at rakkerne skulde aflive og flå folks heste, hvilken bestilling var anset for højst nedværdigende, vilde folk i førstningen ikke have noget dermed at bestille. Det blev derfor vedtaget, at hver mand fra præsten til den ringeste stodder i byen, hvor en hest blev aflivet, skulde røre ved hesten, for at der ikke bag eftei skulde kastes...
Der var en tid, de skulde bære deres skatter fra Lyne til Ringkjøbing. Så var der en stor, svær, stærk karl, de kaldte Store-Mikkel, han havde fået den bestilling. Der var jo bare hede den gang, og Mikkel bliver vild. Han måtte da til at spørge om vej, og han træffer at komme ind til Jesper Skraldhede. Ja, Jesper var naturligvis flink, og han tilbyder at...
Både konen og pigen sad og bandt dagen ud for at få en skilling til husets fornødenbeder. De skulde hver binde en trøje fra morgen til sengetid og endda passe al deres bestilling. De måtte ikke gå i seng, inden trøjeu var bunden færdig. Mette Katr. Mogensdatter. Kjællinghøl.
da.etk.JAH_03_0_00353
I Vorup ved Randers havde de store lergryder, de murede ind i væggen, og dem fyrede de i. Det var kun én stor gryde det hele. De havde sådan en hos min bedstemoders, nu er det henved 70 år siden hun døde. Det runde af gryden vendte naturligvis ud i stuen. I Yorup, hvor de blev lavede, havde de et stort rundt hul i deres forstue til at lave leret sammen...
Den gård, min bedstefader var fra her i Vinkel, den hørte til Randrup, men Randrup var også sammen med Tjele. Så blev han sendt til Tjele og skulde være kammertjener for ritmesteren der. Det var netop på en tid, da han skulde i krig, og så læste fruen denher tjener for, hvordan han havde at forholde sig i krigen imod hans herre. Når herrens hest faldt,...
Henne på Bygholm var noget, de kaldte segsmandsskår. Et sådant skar kunde ikke ret mange gå, det var nu for det første et urimeligt stort skar der er jo store enge til garden og så skulde det van-e så rent. Der kunde nemt blive en stribbel stående i huggene, men nar græsset der var så langt, at man kunde sla en knude på det, så satte ladefogden hans...
Forhen var det et ligefrem privilegium at være byhyrde. Han malkede hver dag et bestemt sted, og han holdt folk til at hjælpe sig med at vogte. En skulde ud med svinene på den vang, der skulde ploves. Bæsterne >kulde de store drenge af sted med, når det blev aften, og ligge ved om natten. Drengene vilde da smutte om i engene, der skulde hegnes til...
