Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Jens Larsen i Tårum kunde også en del. På Dalagergård boede den gang en mand, der kaldtes Knoppen fra Dalager. Så havde de en so, der var bleven mandolm, og de havde en del bryderier med den. En gang var Jens Larsen der ovre, og da de så fortalte ham om soen, sagdo han, at han var mand for at kurere den. Ejeren vilde gjærne have det gjort og lovede ham...
1813 den 20. juli om eftermiddagen var i Hovlbjærg et stærk tordenvejr med hagel og is, som lå natten over og var frossen og var dagen derpå så store som dueæg. Det gjord den forestående skjønne host til intet, og foder for kreaturerne samt såsæd og fødesæd for tilkommende år i få minutter på denne måde ynkelig blev dem berøvet. Mandagen den 26. juli...
da.etk.JAT_05_0_00473
Der var én, der vilde smugle et stort oksehoved brændevin over grændsen, og betjentene var i hælene på ham. Han nåede da at komme ind i Kristen Nielsens gård i Tange, Gjørding, det var min bedstefader, og der havde de netop tækkemand. De fik oksehovedet væltet af over ad møddingen og fik i huj og hast noget gammelt tække smidt over det, og så kjorte han...
1 morgen tidlig da stod jeg op. jda så jeg solen skinne, eg førte klæder på min krop, hvor jeg da stod alene, jeg tænkte først på kaffe og vin, det var ej at bekomme, jeg søgte straks det tomme skrin og siden til min lomme, men siden alting var omsonst, og intet var at finde, jeg tænkte straks på anden kunst, hvorfor jeg tog til minde. Min almanak jeg...
Al verdens skaber med god besked, Hør det, som vi bede. du haver al ting vel bered. Vær os alle nådig Gud med glæde. Den vinters trang du drevst af land, du lover os majmåneds sang. Lad sommeren os gå til hånd Vi pløjer i vort ansigts sved, og såer god korn i jorden ned. Vi kornet ind i laden fik til brød og øl i laderne. Lad hønen gjøre æg på fad...
Når ens stovter eller sko knirker, er de ikke betalte. H. V. R.
da.etk.JAT_03_0_00293
Mens Villemoes boede på Kjærgårdsholm, havde han en gang fremmede ude fra Rauders-egnen. Så gik herskaberne ned i engen for at se bønderne stakke hø. Den fremmede herre havde en stærk kusk, og han var også med nede i engen. Så vilde han gå og kyle med bonderkarlene. Villemoes siger til den anden herre: Du har en overmodig knægt til kusk. Nej, han er...
An Kjæstin Udstruppes var i sin tid stodderkonge i Lading. Hun boede på noget, de kalder Stentrappen, i Lading by. Hun kom gående med en kølle pa ryggen, der var besat med pigge, og så var der et skaft på en halvtredje alens længde. Når hun så tiggerne, sagde hun: Da skal a Sæten piske mæ lææt jer aw bøjen! Nu løb de jo, men det var ikke langt, for de...
Når de red sommer i by, havde de deres hatte pyntede med røde bånd og stads og var i hvide skjorter over deres klæder. Der var én, de kaldte sommeren, han var den allerpæneste, men den, de kaldte vinteren, han var så ilde klædt på, som de kunde udfinde det. Han kaldtes også askefisen. De red eller gik omkring, og så tiggede de jo til deres gilde. De sang...
En karl kom til en gårdmand og vilde fæste sig. De blev godt euige om lønnen, men da føjede karlen til. "Jeg ma gjøre dig opmærksom på en fejl, jeg har. Jeg er ikke i stand til om æ morgen at springe lige ud af æ seng, jeg skal altid sidde et bitte korn i rukkebaj1) forst." "Så mænd," sagde manden, "enhver har sine fejl, og da du er så oprigtig mod...
En gammel kone. som var til højstads. var iført en stoffes kjole, meget langlivet, med kropne albueærmer. Et smukt, hvidstribet tørklæde var kastet om halsen. Mørkeblå strømper og sølvspændesko. De havde bomuldsvanter på hænderne. I den ene hånd holdt de et hvidt lommeklæde, der var smukt sammenrullet, og der var stukket en blomsterkost af ambra og...
Som ung var jeg i Farverlære i Holstebro, og vi boede i gamle Agerskovs Gård. I den samme Gård boede der også en Maler, og han skulde netop have en Dreng i Lære, men havde så ingen Sengeplads til ham. Han kom da i Tanker om, at Drengen kunde jo ligge ved mig. Men inden jeg sagde ja til det, vilde jeg da gå hjem og spørge min Fader om det, om han måtte...
I Givskud boede omkring 1838 en Mand, der hed Lars Jensen Lund. Han gik ellers under Navnet Skaldel-Lars og omtales som en gudsforgåen Krop. Tillige med var han meget fordrukken. Før han kom til Givskud, boede han i Torlund i Ejstrup. Den sidste Søndag han var der, var han og Konen til Alters i Snede Kirke. Efter Altergangen gik Manden på Kroen, hvor han...
Der kom Bud fra Frørup, hvor Pastor Richter også var Præst, te der var en Mand der henne, som var så dårlig, og de troede da, han var besat af den Onde, om han ikke vilde komme derhen. Han siger så til hans Karl Jens Kristensen, te han skal spænde for og kjøre ham til Frørup. Da de så kom derop til Stedet, var der jo en gruelig Skrigen på Manden, og han...
En rig Pige havde forlovet sig med en fattig Karl. Det var hendes Forældre hårdt imod, og de foreholdt hende stadig, hvor meget bedre det vilde være at få en Mand, som havde en god Gård og alt, hvad dertil hørte. Men hun svor på: »Før skal Fanden rive mig i Stykker, og Sjælen høre ham til, end jeg giver min Hånd til nogen anden.« Hun svigtede ham...
Der var en Karl, der hed Povl Rasmussen, han havde slået hans Kjæreste ihjel, men det var aldrig bleven åbenbaret for Øvrigheden, hvad han havde gjort. Den 23de i hver Måned fik han sådan et Raserianfald, og det blev ved en 2, 3 Dage efter. Det var netop den Dag, han havde gjort den slemme Gjerning. Men ellers Resten af Tiden gik han og var helt...
Omtr. 1680 eller noget senere levede en præst i Ensted v. Åbenrå ved navn Lohmann. Det var en meget begavet, men hidsig mand. Han havde 3 sønner, nogle rette galninger, og en datter, der var lige det modsatte. Sønnerne red ryggen itu på faderen, fyldte deres faders studerelampe med urin og gjorde alt det onde, de kunde finde på. En gang var forældrene...
I Kosakvinteren 1813 og 1814 da var der kommen en hel Del Kosakker til Stybbæk. De var komne vesterfra og vilde østerpå. Alle Vejene var føgne efter med Sne, og så havde de sat Poster ud, så at de Folk, der var tagne ind til Åbenrå, de kunde ikke komme hjem igjen for Kosakkerne. Men så var der en gammel Kolonnevej imellem Stybbæk og Hostrup, som havde...
Der hvor Dallerup Sø er, har ligget en meget stor Gård, hele Dallerup By har hørt under den. De havde, to ugudelige Sønner, og så en Dag, mens de gamle var fra By, fik de en Griseso bunden og lagt ind i Sengen og et Stykke Tøj hyld over sit Ansigt og endelig Bud efter Præsten, at deres Moder var så syg, om han ikke vilde komme og berette hende. Han kom...
Et Sted i Uldum lå Manden og Konen i Sengen og hørte, at begge Dørene ind til Sovekammeret gik op, og så kom både et stort og et lille Kvindfolk bærende med noget ligesom noget Ligtøj ind til dem. Den ene gik baglænds, og den anden forlænds og bar noget, ligesom for ikke at krølle det. Så siger Konen: »Det bliver en af os to, lille Fåer,« for de havde...