Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
438 datasets found
Danish Keywords: begrave
I begyndelsen af dette århundrede begrov man endnu ligene i klitterne eller “æ Bjærge”, som Kystboerne kalder dem. Jeg véd ikke bestemt, hvornår det blev påbudt, at de i land drevne lig skulde begraves på kirkegården. År 1811 strandede som bekjendt de to engelske linjeskibe St. Georg og Defence, og ca. 1800 mand druknede, og de mange lig, som da inddrev,...
Som bekjendt har mange af klitbakkerne navne. Disse navne stammer som oftest fra gammel tid, en del af navnenes oprindelse kjender man, og jeg skal her meddele noget af det, jeg mindes derom. En bakke har navnet Russerbakken. Dette er dog ikke så ældgammelt, da det kommer af, at et russisk orlogsskib en gang strandede der og hele besætningen, 900 mand,...
da.etk.JAH_05_0_00750
For over 100 år siden strandede et stort skib ud for Bjærggård, og alle folkene druknede. Der kom 19 døde i land, og dem slog man nogle kister af rå fjæl sammen til. som de kom i, en 4 stykker fjæl til hver, og så sejlede man dem over fjorden og begravede dem i den østre side af æ store Mjøll. Men mange år efter kom kisterne til syne i vestre side af...
da.etk.JAH_05_0_00738
Pludder-Mads var fra Vinde og blev så konfirmeret i Skive kirke. Den gang han gik til præsten, skulde han en dag til at læse om bespisningen af de 5000 mænd. Så falder det sådan ind, at provsten spørger ham om, bvor mange kurve der var blevet til levns. “De w-wed a't”, siger Mads, han var så pludder i snakken. “Skulde du ikke nu kunne huske det”, siger...
da.etk.JAH_05_0_00702
Den gang alle løsgjængere skulde optages, og der blev gjort jagt på dem, da vilde Jesper Nifinger frelse sig. Han krøb op i glamhullet i Lyby kirketårn og kunde der stå og se ud, hvordan jagten gik for sig, og hvordan de andre fangedes. Da jagten var til ende, kunde han frit gå om igjen, og han var vel set, hvor han kom, for han var god til at spå og...
da.etk.JAH_05_0_00674
En fjerdingvej vesten for Galten tæt ved vejen imellem Galten og Låsby er der et vældhul, hvor vandet stadig vælder op. Det kaldes Taterhullet, og der er en Tater bleven kvæld eller skåren ihjel, for det han havde forædt sig i hvedegrød, og det havde han gjort, for at han kunde få ende på hans pine. Det var hans fæller, der gjorde det, og de sagde: “Durk...
Når en tigger havde gået byen her omkring og krævet ind, så skulde folkene kjøre ham til nærmeste by. og det skulde den, der havde "stakkelsfjælen". Det var en sædefjæl, der var så megen læsning tællet ud i. Hver by havde sin fjæl, og når en mand havde kjørt, så flyede han den ben til hans nabo. Når en tigger døde på hans vandring, skulde den by, hvori...
da.etk.JAH_05_0_00535
I Nørre- Snede ligger Hampen by, der består af tre gårde: Vestergård, Meldgård og Østergård. De var i gamle dage før udskiftningen trillinggarde, så stuehusene var sammenbyggede i én længe, udhusene gik ud derfra, og laden lå på den fjerde side. De havde en stor fælles gårdsplads, for så vidt ikke et stakit eller gjærde gjorde skjel. Den ene vestre gård...
I Guldager sogn ligger en gammel gård. som kaldes Havgård, den ligger kun et godt bøsseskud fra “æ Kløww1)”. Her boede for ikke lang tid siden en mand, som kaldtes Niels Bows eller Niels Havgård; det første navn havde han fået, fordi han havde stjålet et par bugser, som han blev trukken af nede i Hjerting, så han måtte gå barbenet hjem; det andet havde...
da.etk.JAH_05_0_00469
Der boede en gammel skovfoged ved Skrødstrup skor. som hed Lavst Odder, og han havde en søn, der hed Jens Odder. Så kommer en pranger og vil ligge der en nat. for der var sådan lidt herberg for rejsende, og han får hans hest staldet ind. Nu havde Jens en søster på en ti år, og til hende siger prangeren: “A tykkes, din fader og moder har så travlt”. —...
En kone var bleven gode venner med karlen i gården. Nu gjaldt det om at få manden skaffet af vejen. De hjalp så hinanden med at slå et søm ind i hans hoved, mens han sov. Han dør og bliver begravet, og hun gifter sig med karlen. Der går så en 20 år hen. Da skulde et andet lig begraves, og den mands hovedskal bliver kastet op. De ser, at den rører sig, og...
To bagerdrenge kom i klammeri; den ene tog da en biaspind (en lille tør pind, som bruges til at lyse ind i ovnen med) og kastede den anden i hovedet og var sa uheldig at ramme ham i tindingen, så han styrtede død om med det samme. De var ene i bageriet. Drabsmanden begravede den dræbte i standgraven (en fordybning lige foran bagerovnen, hvor bageren...
Her ude i beden kom to drenge op at slås, og de stak hinanden ihjel med deres tælleknive. De blev så begravede i to små høje, der kaldes Tællepinds grave. Højene ligger hver ved sin side af en vej. Nogle siger, at den ene var død, da de fandt dem, men den anden var ikke, og så døde han snart efter. De gik jo og passede på fårene og gik og tællede med...
En mand ved navn Per, der skal have boet i en gård osten for Ullits præstegård, kjørte til Rold skov efter hjul, og da han så kom tilbage igjen, så bandt han øgene ved vognen i Nyrup by i Qislum sogn, og så gik han ind i en mands lade og hængte sig. Det blev opdaget, hvor han var fra, og han blev da befordret til hans bopæl. Nu blev han jo sat i kiste,...
da.etk.JAH_05_0_00329
I Særslev sogn ligger en bakke, som kaldes Galgebakken, og der blev forbrydere hængt i ældre tid. Dette skete altid en torsdag, og derfor lod folkene i egnen aldrig deres lig begrave en torsdag, men opsatte det til en anden dag. En præst der i sognet gav ansøgning ind om. at henrettelse^stedet matte blive forandret, ti den første gang han kom til sognet,...
da.etk.JAH_05_0_00296
Folketro om nytårsaften. 1. Nytårsaften snakker den ældste ko inde i kohuset. En mand som gik der ind for at høre. hvad den sagde, hørte den sige: “I år kan vi sagtens, for da er der sa meget sæd i halmen”. Da manden hørte det, lod han al sin halm tærske på nyr, men så blev alle hans køer syge og døde. L. Frederiksen. 2. Møder man nytårsaften uden penge...
da.etk.JAH_04_0_00380
En person i Store-Brøndum havde taget sig selv af dage og måtte derfor ikke blive begravet pa kirkegården. Men så satte man kisten med liget i på en vogn, spændte et par stude for denne og lod dem gå for deres egen regning, hvorhen de vilde; men hvor de standsede, skulde liget begraves. Studene vilde nok have gået ind pa kirkegården, men så gik en mand...
da.etk.JAH_04_0_00291
Der var en, der hed Per, der hængte sig selv. Så blev hans lig sat ned i det store hul, der er vesten for kirken, og der skulde det stå, indtil hans dom kom, og det blev afgjort, hvad han skulde gjøres ved. Det var da, at han skulde begraves i et trebundet markskjel, og højen, han blev begravet i, ligger en halv mil herfra imellem Ullits og Farsø ude i...
da.etk.JAH_04_0_00290
I vågestuerne sang de over lig. Aftenen før liget skulde begraves, blev der bedt en 2, 3, 4 om at komme og holde vågestue. De sad og sang nogle salmer, og så blev de beværtede med smør-og-brød og varmt øl. Siden, da kaffen kom i brug, fik de kaffe. Der var en gammel mand i Ry, det første kaffen blev brugt her, da han havde fået en skålfuld kaffe, og da...
da.etk.JAH_04_0_00247
Store-Jens Kusk boede på æ Lange-Banke ude i Rævlingsmose. Da han var død og skulde begraves, da måtte de bære ham over til Hvorslunde på en stige, for ingen vogne kunde kjøre der ud, og der var ingen vej. Det var også det eneste sted, som var der ude på det strøg den gang, og det var tillige et sted, der aldrig kom et menneske. Det er kun 50 år siden....
da.etk.JAH_03_0_00041
35