Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der var en mand, de kaldte krevle Niels Holmgård, han boede alleryderst i Helligsø, men gik ellers i kirke i Udby, for det han havde meget nærmere dertil. Vi boede den gang i kirkegården i Holligso og så ham altså aldrig der. Men så døde ban og skulde begraves, og nu skulde han da til Helligsø. Der var jo folk indbuden til begravelsen, og de vilde godt...
Der var en gammel degn i Kavshindc, der hed Blumensådt. En gang havde han uheld med hans kaive, de døde den ene efter den anden. Så klagede han hans nod for smeden, der boede i nærheden. Smeden sagde, at det kunde der let blive råd for. Ja, hvordan da? siger Blumensådt. Jo, han skulde blot begrave den næste kalv, der døde, i indviet jord, så var det...
Pastor Jespersen i Hanning tog ind til Ringkjøbing og havde der sit kortspil og kom i regelen ikke hjem inden søndag morgen. En gang kom han på den måde til Dejbjærg kirke og spurgte degnen om, hvad der var at forrette i dag. Ja, der var jo altergang, og så var der den unge mand, der skulde begraves. Det kunde præsten ikke huske. Degnen gjorde ham så...
Pastor E. Rasmussen i Håsum var så ligefrem. Det var i den tid, da kjæltringerne rendte rundt omkring. En dag kom der en kjæltring ind til os i Andrup med et sygt barn, og min moder gav det nogle dråber. Så gik hun om til nabogården, og der døde barnet. Nu skulde det jo begraves derfra, men folkene betingede dem af moderen og så en anden kvinde, der...
Nu lader os hans legem begrave og ingen tvivl derpå have, han skal på den yderste dag opstå og vist ukrænkelig her fremgå, til jord er han og skabt af jorden, til jorden bliver han...... Vejlby og Homå kirkebog 164582.
En gårdmand i Pedersted skulde begraves. Præsten hr. Buhl skulde holde ligtalen over ham, men arvingerne var i det lude knappe med betalingen, da de bestilte den. Så sagde præsten i ligtalen: Laste ham det vil jeg ikke, og rose ham kan jeg heller ikke, for så vilde folk lettelig komme i tanker om, at jeg havde fået en rigelig betaling for ligprækenen,...
Præsten i Vejle, hr. Vitrup, skulde ud i sit anneks på landet og begrave to lig, hvoraf det ene var et fattiglem, og det andet en stor gårdmand. Da han kom til kirken, var ligene sat ned i gravene, og begge ligfølger stod ved gravene, der var tæt ved hinanden. Så tog han fejl og holdt den tale over fattiglemmet, som han havde bestemt til gårdmanden, og...
Kapellanen ved den gamle pastor Poulsen i ØsterLindet skulde en dag begrave et lig. Men de lod vente på sig, og så gik han i den tid og spillede søsling med de unge karle ude på gaden. Han sagde da: Her kan man gå i sin præstekjole en hel time og vente efter et skidte barn fra Stenderup. Jens Bojesen, Stndsbøl.
Pastor Neergård i Ugilt og Tårs var forskrækkelig til at bande. En konfirmant kom en dag for at mælde et dodsfald, og præsten var så fornøjet over, at der nu var noget at tjene, og han spørger jo ud og får alting skrevet ind i bogen. Da han er færdig, siger konfirmanten: Så skulde a helsen og sige, hun skulde begraves på Jerslev kirkegård. Da smider...
Strand-Niels gik hen og druknede sig selv. Dat så Johannes den Døber eller den lådne Johannes, som han også kaldtes, og han tog en pram, sejlede ud til ham, slog en fangeline om halsen af ham, satte sig på toften og roede i land med Niels slæbende bag efter. I det forhør der blev holdt, gav Johannes den erklæring, at han formodede, det var et...
Der var en kroerdatter, der døde. Så fik de fat i en sypige, der skulde hjælpe den afdødes søster at sy ligtøjct, det var nu skikken den gang. De sidder altså ved bordet og syer, og så falder det sypigen for munden: Tor du sidde ene her inde? For liget lå på strå i den samme stue. Ja, det turde hun godt, og så går sypigen ud, men datteren sidder og...
En gang vilde Peder Janderup være til stede ved en begravelse på Agger kirkegård. Man sang over graven, og Per sad et stykke henne på kirkegården og sang samme melodi, men med en tekst, der lød sådan: O, kolddreng; o, kolddrengen bolde, vi kunde dig ikke beholde, du stjal dig så mangen tønd' tjære. å sikke nu ligger du dere. du ligger i jorden den...
Havde en bonde i gammel tid vanstyrt, så en hest eller et hoved døde, måtte han sende bud efter rakkeren. Han skulde flå skindet af og begrave dyret, og skindet tilhørte så ham. Bonden måtte ikke en gang selv slæbe det døde dyr ud af stalden. I Båagcr sogn sendte de bud efter rakkeren i Ribe, og for rigelig 50 år siden var det endnu skik, at han hentede...
Anno 1667 d. 5. martii blev begraven mollerkonen ved Lille-mølle, Anne, i et moget smukt vejr. Jeg var med moder neder til begravelsen. Moder kom hjem om aftenen i godt vejr. Straks som jeg vil hjem, blev sådan forfærdelig himmelfog og sne, at både jeg og andre godtfolk måtte blive ved møllen om natten, og om anden dagen kom endda hjem med stor besværing...
Vester i vor mose fandt vi en gang et lig i en øghud. Siden vore folk fik det kastet op, og de kom hjem om aftenen, fortalte de min fader det. Så kom han til at tænke på nogle ord, han havde hørt, og som han den gang ikke gav videre agt på. Der stod en dag to piger inde i vor stue og varmede sig ved vor kakkelovn. Det var Rakker Frederiks døtre. De stod...
Når et lig skulde begraves her på egnen, sad de folk, der skulde følge liget hen, inde ved liget om morgenen og spiste koldskål, det vil sige koldt øl med sirup i, og så rug-sigtebrød blandet i oliet, De sad rundt om ved siderne af stuen, og enhver spiste af sin lerskål raed ske, eller også var der to om en skål. Var rummet kun lille, måtte do sidde helt...
Her var det skik, at degnen skulde skrive et personal, når én skulde begraves, og det læste præsten op. Så havde vi her en præst, som hed Overbech, og han havde sådan et underligt væsen. Somme tider råbte han meget højt midt i talen, og så gjorde han et ophold og tog atter fat. Degnen hed Johan Degn, og han havde en gang fået personalet afdelt sådan, at...
Der gives også på øen,Fur i Limfjorden nogle særegne skikke, hvorved dens beboerne udmærke sig fra det næie fastlands. Til disse hore, at konen, når manden begraves, sidder på samme vogn som liget, hag ved kisten med skjørtet over hovedet, at enken udsender bejlere, så snart manden er dod, og er hun ikke forlovet på mandens begravelsesdag, er det i...
Jeg lod mig da skjære en sortebrun trøje, og den lod jeg farve med megen melankoli. Om nogen vil spørge, hvorfor jeg vil sørge, da vil jeg ham svare : Min mand han er dod. Jeg lod ham begrave i urtegårds have, og der skal han ligge, indtil sommeren kommer igjen Synges, idet man spaserer parvis om i julestuen. Lærer Nielsen, Vorde v. Viborg.
Selvmordere skulde begraves på det nordost hjørne af kirkegården. Veudsyssel.
da.etk.JAT_04_0_00239
