Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Vorter kan helbredes ved flæsk. Dette skal være stjålet, og den, der vil belbredes, skal indfinde sig en torsdag bos den anden stiltiende, hvorpå denne med det stjålne flæsk overstryger det syge lem i den treenige Guds navn og derpå begraver flæsket på et sted, hvor ingen kommer. Ligesom flæsket rådner, forsvinder vorterne. Bech.
En klog mand skrev således for tandpine: Argos sargos fargos. Vedkommende, der fik rådet, måtte ikke læse seddelen, men skulde bære den om balsen. Efter at tandpinen var gået over, skulde seddelen begraves.
Norden for Ribe ligger nogle banker, som kaldes for Galgebjærgene. Der skal en gang en slem heks være brændt, og hvor hendes levninger blev begravede, er i jorden et hul, som aldrig lader sig fylde, ihvor megen jord man end kommer der i. A. L.
I nærheden af Kjøbenhavn boede en gammel kone, som var meget klog. Tæt ved boede en mand, som var bange for hende og troede, at hun kunde hekse. En gang skulde han til Kjøbenhavn, og da vilde den kloge kone have bud med, men han sagde nej. Så sagde hun, at det vilde han komme til at fortryde, hans røde hest kunde nemt slåes noget til. Om aftenen, da han...
Mads Thomsens i Peder strap havde sådant uheld. De trak en dag en plag ud på marken, og den faldt, <>gde kunde ikke få den op. Så tager han over til Maren Håning, og hun siger: »Når du nu kommer hjem, vil der komme en mand og hjælpe dig, men du skal sige: A kan nok få den hjem uden din hjælp, og så tager du ved grimeskaftet, så skal plagen nok...
I Oster-Skjerninge var der også en mand, som kunde lidt mere end almindeligt. Når nogen skulde begraves, kom han gjærne hen på kirkegården og så til graverne, og hvis de nu gav ham en tår og et stykke mad, så kunde graven nok stå, men hvis de ikke gav ham noget, skød graven sammen, så snart de begyndte at ringe. Han fik så skyld for det og ikke uden...
da.etk.DS_07_0_00473
I Visby ved Trøjborg var der en kone, som mange anså for en heks. Vor nabo påstod, at han havde fået troen i hænde ved at prøve et spil med hende. Hun kom der en gang, og da hun vilde gå, sagde han: "Gud være med jer!" Så kom hun tilbage igjen og kunde ikke komme bort. Nu talte de om ligegyldige ting, og hun gik igjen, men han gjentog ordene fra første...
Flab-Rask var oppe ved Morten Andersen på Tåning mark og skulde vise to lam igjen, der var stjålne om natten Så skulde de sidde og røre i en sort potte, imens han læste. Men så blev der sådant spektakel hjemme i hans egen gård, han kunde jo mærke, det var galt, og så måtte han til at rende hjem. Da var hver eneste lås, der var, brækket op, og det var jo...
På en gård var kreaturerne forgjort, og så blev Beym hentet, flan erklærede også, at det var tilfældet. »Det er en vanskelig ting her«, sagde han, og folkene kunde mærke, at han gik som og sloges med noget der inde, og det var jo da Fandeu. Til sidst fik han fat i noget, lod det til, og gik med i hans hænder ud på møddingen og stod der og måslede det...
Hans virkelige navn var der næsten ingen, der kjendte, han blev så godt som al tid kaldt Beggen, eller Beggen i Oislum, og under dette noget besynderlige navn var han i en vid kreds en bekjendt doktor, dyrlæge og heksemester. Han nød derfor en stor anseelse i sin hjemegn og blev søgt, så snart der var noget i vejen med husstanden eller...
Min moder fortalte om, at der var en skytte på Høgholt, som hed Knud Skytte, og da han en gang gik til alters og fik vin og brød, holdt han det i hans mund og gik ud og puttede det i bøssen, og så skød han det ind imod alteret. De siger, at det kan sees på muren endnu, det tårer ud af den af vinen. Det gik for sig ved Hellevad kirke. Så havde han altså...
En herremand handlede meget og var slem til at bande; "han bad Fanden splitte sig ad. Han havde også det mundheld, når han stod og handlede, at Fanden måtte tage ham på stedet, hvor han stod, hvis han vilde give mere, men i det samme flyttede han sig et skridt til siden. Det gik så vidt, ved det han var så slem til at bande, at han kommer til at snakko...
Ejeren af Løvenlwhn, Pind, lå på sygelejet. Tre dage før han døde, kom en sort hund og lagde sig uden for hans dør på måtten. De vilde jage den ud, men andendagen kom den ind i værelset, uden at døren var lukket op, og de kunde ikke få den væk. Tredjedageu lagde den sig ved hans hovedgjærde, og så døde han Hunden blev ved at ligge inde underneden kisten,...
Povl Leqård var en kanalje og et slemt menneske. Han ligger begravet på lige side med sin husholderske på Skanderup kirkegård. Han vilde begraves i en høj tæt ved gården, men det vilde hun ikke love ham, ellers lovede hun ham alting. Da han var død, lå der en stor sort huud på hans bryst, og de turde ikke røre ved den. Så blev der sendt bud efter...
Maren Splid i Ribe havde en broder, der hed Splid og boede på Splidsholm. Ligesom sin soster befattede han sig med sorte kunster. Således fortadles. at han narrede de omkring Splidsholm boende bonder til afslutte en kontrakt med sig om at inddige så meget af deres jord, sora..... Et par bonder kom gfende lidt efter prækenens begyndelse til kirken, og de...
Peder Ebbesen Galt, der døde 1548 og ligger begraven i Søvind kirke, kaldes af almuen Per Yws, og han ejede flere herregårde i Jylland og der iblandt Tyrrestrup. For at få hovmark til Tyrrestrup akkorderede Per Ibsen med Fanden o. s. v. Fanden opkastede da det såkaldte Lange-dige søndeu for Tyrrestrup mark. Til lykke for de Toftumer fik de det at se og...
Cypriauus kunde kun erhverves ved, at man sov med den tre torsdag nætter i træk på det bare bryst. Den tiende, der havde den i sit værge, kunde ikke blive af med den, og den kunde brændes og begraves, men kom stadig tilbage. De ni kunde godt have den og gjøre kunster med den, og endda blive af med den. Men det var jo ikke godt at vide, hvem der var den...
Der var en frue på Baggesvogn, de kaldte hende den gale frue. De skulde miste en stud på gården hvert år, og så vilde hun have at vide af Fanden, hvorfor de skulde miste den. Hun henvendte sig til en gammel klog kone, det var netop moder til Grydekonen, de kaldte hende Kirsten Slotved, og hun havde hendes væsen med hende. De fik så støbt et lys, der var...
Der boede en grev Feer på Baggesvogn, og han og hans kone er begravede på Sindal kirkegård. De havde stude på gården, og så en vinter døde der 50 stude for dem. Så troede de jo, det var lede folk, der var skyld i det. Fruen låner nu nogle kloge bøger af Bragholdt-kjællingen, og så fik hun to andre fruentimmer til sig, der skulde hjælpe hende med det her....
Malene, en flittig gammel kone i Aby, fortalte, at bendes morfaders farbroder havde ejet Baggesvoqn. Han havde giftet sig den til med enken efter den forrige ejer, som døde i Ålborg. Han havde en broder, der blev oplært af provst Skjerup i Ålborg, kom siden til Kjøbenhavn, hvor han opspurgte sit familienavn, og lod sig kalde Christian Fets. Han blev,...
