Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Skjå/d, slå et æ kow øwwer æ skjåZd, det or de to flade steder, der på koens bagpart til hver side går skrås ned fra rygbenet og bag ved hoften; sprood: det redskab på væven, som holder tojet ud til siderne, det har led i midten og er forsynet med en skyder; betteståww: lille stue til fremmede ved siden af dagligstuen, i modsætning til storstue (Le,...
Der var en præst i Sode>-up, der hed Becher, han var meget distrait. Således viede han en gang en gårdmandsdatter fra sognet, men tog fejl og spurgte: Hvad er barnets navn? Det traf sig netop så uheldig, at der var noget i vejen med hende. En gang var han på sygebesog og samlede stort oplob, da han gik. Han havde nemlig kun taget sin ene handske af...
Om Mathias Pedersen i Stensby fortælles, at da hans første kone var dod 1811, fik han en pige til at holde hus for sig, og hun blev tyk vod ham. Da nu barnets fødsel skulde mældes til præsten, fik han sognefoged Jens Mortensen i Skamby til det, for han turde ikke selv. Da nu sognefogden kom ind til pastor Zeuthen og havde forrettet sit ærinde, faldt han...
En dreng skulde døbes i Vester-Hassing kirke og hedde Kristen. Men præsten havde fået fat på, at det var en pige, og da han så spørger: Hvad skal barnet hedde? og konen siger Kristen, begynder han at gjøre indvendinger og siger: Nej, det var nok Kristine. Konen siger nej, det var Kristen, og da præsten endnu ikke vil tro hende, siger hun: Da ka...
Dagen før en kone på Strynø gik i kirke, sendte hun enten et af sine egne eller et andet barn af familien om med indbydelse til de koner, som hun plejede at komme til, om de ikke vilde komme til konegilde næste dag og så følge med hende til kirken. Barnet fik livert sted enten penge eller en pose kager. Så mødte de kl. 9 om morgenen, og der var dækket...
Kunnerbassel er et gilde, som holdes otte dage efter at barnet er født. Fra forst var det for de kvinder, som hatværet til stede ved barnets fødsel, og mandfolk måtte ikke komme med. De fik kaffepuns og var vilde, gik rundt og gjorde spilopper. Manden i huset var de slemme ved, og de vilde tage mandfolkenes hatte. Nu er det et lille eftermiddagsgilde,...
Karen Brus Jørgensen i Folie fortæller, at hendes moder efter at have fodt mange børn, var bleven så nervesvækket, at hun var helt sindssyg. Efter et barns fødsel forlangte hun at blive indledt i kirken, og lægen rådede manden til at føje hende. Da præsten trådte ud i våbenhuset, faldt hun på knæ og kyssede fligen af hans præstekjole. I Jesu navn bør al...
Den dag, man holder et barn c ver dåben, må man vogte sig vel for at spille kort, ellers bliver barnet en spillefugl. Karen Toxværd.
Man skal kjøre raskmed døbebarnet, så bliver det altid rask. Sønderjylland.
Så længe et barn endnu ikke kan snakke, kan man uden fare lade det tumle med kniv og gaffel, det vil hverken skjære eller stikke sig, når man kun ganske lader det selv lege dermed. H. Br.
Når små børn bikker i søvne, da er der en loppe på dem. Nik. Chr.
Når et barns negle første gang skal studses, så skal de bides af. p. K. Jensen.
da.etk.JAT_03_0_00793
Den første gave, et barn får, skal helst være et æg. for det giver held og lykke for hele livet. p. Jensen.
Skjær man negle af om mandagen, da får man magt over sine uvenner; sker det om torsdagen, da får troldfolk magt, eller Fanden bygger deraf sin stol i helvede. De vulgi.
Den, der strøer meget salt på sin mad, om ham siges, at han vil gjærne gå i kirke om aftenen. K. M. R.
Hr. Niels Hesselberg prædikede i førstningen smukt og sirligt. Lidt efter lidt henfaldt han til et slags moralsk vanvid og blev en skræk for menigheden. Selv frygtede han for, at enhver vilde forgive ham, og ingen turde komme til ham uden at have et par mænd med. Han gik med en pjaltet frakke, sammenbunden med et reb, hvori stak en hammer eller øgse, og...
Pastor Feilberg i Husby var overordentlig omstændelig i alt skriftligt, hvilket også kirkebøgerne noksom bærer vidnesbyrd om. Desuden raderede han så voldsomt i dem, at de mangt et sted er fulde af huller. Et par egsempler på hans bredde hidsættes: Som fadder anføres: Gårdmand i Bækby, tømmermand, snedker, rokkedrejer, fisker, strand- og klitfoged Jens...
da.etk.JAH_06_0_00848
I Nørre-Lem tæt ved Lemvig lå for mange år tilbage et lille hus, hvor der boede et par folk, der var meget overtroiske. De havde kun ét barn, en lille pige på syv år, og hun var nu så udmærket til at læse, og det var forældrene jo meget glade over; de syntes, hun kunde læse som nogen præst, men en dag blev den lille pige syg og døde, og nogle dage efter...
Der var en gang en pige, som fik et barn. Så gav hun svinene det; de åd det alt sammen så nær som den ene arm. Den fandt de, da der blev moget, og så hængte de den op til en bjælke, efter at de havde balsameret den. Pigen løb sin vej, men kom igjen om 5 år mod. Da hun så armen af hendes barn, dryppede der en blodsdråbe fra hver finger af barnets hånd. Så...
Kristenvåret er en meget lang og smal kjole af tykt, rødt silketøj, hvorpå der er syet et kors af sølvbrokade således, at enhver af de to striber nåer fra barnets ene skulderblad til den modsatte fods tåspidser. Dertil hører en hue af samme stof, også smykket med sølveller guldbrokade. Nik. Christensen.
