Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
I Mellerup siges: Kom rå ijæn, kjænii. I Rugsø: Kom snået ijæn, kien, øen (o: vogn), fad, fååd, bååg. I OsterTørslev. Kjån, vraj, brøj, dø;, be;'. I Støvring: Fad, fåd, båg.
Dæ bowed en ma" uud åpo Naheje hænn i Skalte so"m, di kalt ham dæn niooge Pe Tælen,, å dæ Avar åse ed sto?re swonera dær. Di hådd ed wånnhwål te kjæll, sku væær, som di brujjt te å ta vtkn å te h?<seds bruf å te å læg- i blød i, it å ed åårit soen småsåger, bånntø?r å bleer, hwa de no ku træf. Jæn gå^ da wa kouenen ve å temms, få di sku te å båg\ Så...
Gamle Jokum var ovre fra Als og tog tit herover til syge Folk og Kreaturer. I en af Gårdene, hvor han en Gang var, havde de et Par store røde Heste, og så siger Jokum, idet han står og ser på den ene: »Den Hest der lever ikke ret længe.« »Da er der ingen Dødsfagter at se på den,« siger de, det kunde de ikke vide. Ja, så går han hen og plukker nogle Hår...
En Enkekone her i Byen det var netop Hans Larsens Moder hun havde en Klod, der skulde skjæres. Dyrlægen var kommen og havde sat Klemmer på, og så skulde en gammel Røgter, som var der og kaldtes Kristen Husmand, skj ære det af. Men så tog han fejl og skar det af ovenfor Klemmen, han vilde jo ikke have gjort det, men det var af Uagtsomhed, og nu råbte...
Jokum ovre på Als kunde dølge Blod, men når han skulde gjøre det, så var det jo om at være til Stede strags, og det kunde han jo ikke, når Blodet skulde dølges her på Helnæs. De skulde jo hente ham på en Båd, og så vilde det vare for længe. Så lærte han gamle Lars Storm ved Kirken Kunsten at dølge Blod og gav ham tydelig Besked om, hvordan han skulde...
Helvedes-Skrædderen var fra Midtfyen, og han kom tit herned. Hos en Gårdmand, der hed Rasmus Bo, kunde de ikke få Smør, og så hentede de Helvedes-Skrædderen. Da han nu har fået det rettet, så siger han til Manden: »Men det er ikke det værste, dine Heste er klippede.« »Det er Løgn,« sagde Rasmus Bo. »Det er sandt,« og han gjentog det tre Gange, at de...
En Kone, der lige havde gjort Barsel, var bleven forhegset og havde ingen Steder Ro. Hun havde den største Lyst til enten med Ildtangen eller med en Øgse at slå sit nyfødte Barn i Hovedet, og hun måtte anvende al sin Energi for at modstå Lysten. Der blev så hentet en klog Mand inde fra Fyen, og han var strags klar over Hegseriet. Der blev signet og målt...
Henne ved Mejeriet var en Gyde, de kaldte Skidtegyden, og der viste sig en Hare, som var så modig og ikke godt vilde gå til Side, den formelig stod på Bagbenene og vinkede ad Folk. Det var en af deher Hegse, der ikke kan skydes uden med Sølvknapper. En Aften, jeg gik hjem ad og kom der forbi, syntes jeg, at jeg så den Hare, men da jeg så kom tilbage...
På den såkaldte Lusebanke, et lille Stykke østen for Dreslette Kirke, ligger et Hus, som kaldes Bankehuset, og her boede for godt et Hundrede År siden (altså i det attende Århundrede) en led Hegs, der kaldtes Mette Bundet. Hun havde fået noget imod en Gårdmand, der hed Hans Pedersen, han var nemlig tillige Smed, og da han nu var ved at opføre en Smedje...
For en Del År siden var her i Sognet en Mand, der hed Frederik Koblesmed, han var fra Koblehuset, og han kunde fordrive Rotter. Sådan fordrev han dem her på Flenstofie. Så sagde han til Ejeren: »Nu skal de nok blive borte, så længe jeg lever.« ¦ »Hvor er de da blevne af?« siger Fader til ham. Han svarte: »De sidder her udenfor på Bunden af Søen.« Så var...
Det blev gjærne Stormvejr, når gamle Jokum var her ovre, og så havde han ondt ved at komme tilbage. Han gik så og længtes efter at komme hjem, og så gik han nede ved Stranden og tog tre Sten og smed den ene ud i Vandet og sagde: »Råder du i Dag, så råder jeg i Morgen.« Det gjentog han både for den anden og den tredje Sten, og næste Dag var så alt blevet...
For halvandet Hundrede År siden brændte der en Gård i Dreslette, og en Tid efter blev den nedbrudt. Lige idet den brændte, kom der en fremmed Mand ridende på en hvid Hest, og han red tre Gange omkring Ilden. Så dæmpedes den, så Ladebygningerne reddedes. Han red så derfra efter Skårup og sagde ikke et Ord. De kunde da se, hvordan Gnisterne stod ud fra...
Mikkel Degn, der boede i Snave og døde omtrent 1718, han blev kaldt over til en Gård i Dreslette, hvor der var opkommet Ildebrand. Den kunde nu ikke reddes, og Ilden bar lige over til en anden Gård. Han steg så op på Taget af en Gård, som lå imellem de to Gårde, men lidt til Siden, og derfra foretog han nogle Besværgelser. Så blev Gården frelst. Lærer...
En Mand henne i Holte var bekjendt for at være en Tyv. Han mistede sit ene Øje, og man mente, det var slået ud af en eller anden klog Mand. Lærer Jensen, Snave. Køng S., Båg H.
Min Tipoldefader var Jens Pedersen i Hovgården i Saltofte. Hen i Efteråret, da Køerne gik løse ude på Marken, blev der en af dem borte for ham, og så gik han ned til den kloge Mand, KlogeAnders i Brydegård, og bad ham om at vise den igjen. Han tog så en Bog ned fra Hylden og så noget i den og sagde ikke et Ord. »Ja, jeg véd nok, hvem Tyven er,« siger han...
Niels Juel boede i Fattighuset i Saltofte, men var født i Ebberup. Han kunde standse Blod og stille Tandpine og dølge Snoge. En Gang var et Par Drenge her nede ved Frederiksgave, der træffer at få ham at se, og de begynder: »Nå, der kommer den tåbelige Niels Juel, han er bleven slemt fuld i Dag.« »Hvad siger I to snotte Drenge, jeg skal gjøre det sådan...
Kloge-Jokum var ovre fra den anden Side af Bæltet, fra Als eller Sundeved. Han var farlig skrap til at vise igjen, dølge Blod, kurere Sygdomme, både på Mennesker og Dyr, og stille Storm o. s. v. Han kunde også høre, hvad Folk, der var under Tag med ham, de sagde, om også der var flere Stuer imellem. Så længe Kloge Anders levede, hentede man ham, men...
En Mand i Brydegård, der hed Mikkel Pedersen, han havde meget Uheld med Kreaturer og søgte da til den kloge Frands på Slæden (o: Sletten). Han rådede ham til, at han skulde nedgrave en levende Ko eller Kvie under Dørtræet, som de andre skulde gå hen over. Uheldet skulde da nok gå væk. Manden havde en Kvie, som var syg, men den var dog levende, og så grov...
I Kirke-Søby lever endnu en Mand, som hedder Lars Iversen, og han har påtaget sig den nittende i hver Måned at levere 4 Høns og en Portion Smørrebrød, og det skal altsammen kommes i en Sæk og leveres samtidig. Han har et bestemt Sted, hvor det skal bringes til om Natten Kl. 12, men ingen véd, hvor det er. Så havde han en Pige, som gjærne vilde vide, hvor...
Hans Hjulmand har oplevet følgende: I et af Karlekamrene i Jørgen Mortensens Gård var noget Spøgeri. Han var den Gang konfirmeret og tjente i den Gård som Dreng. Mads Thorsen var Karl der, og Drengen lå ved ham om Natten. Nu var Mads slem til at gå i By om Aftenen, og så en Aften kom han hjem, og da var det helt lyst i Kammeret, og der var endda ingen...
