Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Prik i lort, et øgenavn til Samsingerne, udrundet fra deres made at samle tørrede kokasser til brændsel, da de med en pind eller kjæp løsner dem fra jorden og kaster dem på hjulbøren. H. Brøchner.
Kvinderne på Amager havde i ældre tid en særegen kirkedragt, en lang kåbe, som næsten dækkede både krop og ansigt. Ved begravelser blev gårdkonerne indbudt til at bred' børe o: betrække opsatsen, hvorpå liget lå, med tæpper.
Min bedstemoder fortalte, at mens hun var pige, drak de kaffe på bar cikorie, når konerne kom sammen, og de tog altid det tykke med. Det var for en 70 år siden. Ane Kirstine Nielsen, Speutrup.
Ældre folk i Voldby og omegnen mindes endnu Krist. Sø og kan fortælle om ham. Han gik klædt i en ugarvet oksehud, der var bunden sammen om livet, og halen, der vendte op i nakken, hængte og daskede ham ned ad ryggen. På hovmarken forbavsedes folk jævnlig over hans styrke. En gang var hestene kjørt i dynd med et læs ho i engen. Kristen Sø stod og så på...
En mand i Tårs forlangte altid, at hans pige skulde malke på skarn, når hun malkede en ko første gang, efter at den havde kjælvet. Når hun havde sat sig ved den og skulde til at malke, skulde hun allerførst trække tre gange i det fra børen nedhængende skarn og ligesom malke i det, og derefter tog hun så fat i patterne. Det skulde skjærme koen for alt...
Til 8. Høstarbejde . Etapshøstning. Der avles en del raps på Samsø. Tidligere blev den skaret af med knive og lagt i små hobe af størrelse som et neg, men ikke bundet. Således la døn og vejredes; nær den var vejret nok, blev den tærskel. Hvis jorden var fugtig', blev den tærsket på sejl, men hvis jorden var tør, blev det øverste spademål gravet af, en...
En griseso, som man ikke mere vil benytte til avl, men fede og slagte, bliver undertiden brunstig, og dette virker forstyrrende på fedningen, idet den gjør dyret uroligt. Da man ikke altid ønsker at bøde den ud, hår man rådet til at lade en lille blykugle trille ind i børen gjennem skeden, hvor ved det fuldstændig hindres, at soen mere bliver ornegal.
Vi havde en præst her, der hed Hee, han var forst møller. Han kunde ikke meget latin. Mit latin, sagde han, det er Fanden ta mæ støvet bort i Holms mølle. En dag ved ofringen bar en sig galt ad, og da rækkede Hee tungen ud til siden ad ham der oppe for alteret. Så du det, sagde en mand nede i kirken, det var et fejlt træk. På en rejse kom ban til...
Der boede en Jordemoder her nede i Fruens Møllested, de kaldte Fru Biilow. Hun havde været gift med en halvfjollet én i Kjøbenhavn, der hed Biilow, og han rendte fra hende. Men forud havde hun været gift med Just i Fruens Møllested, og ham havde hun Børnene med. Allerede den Gang var hun Fostermoder, og hun var dygtig til sin Bestilling. Så døde han....
Når en har strøget en Kniv på et Dørtrin, bør han eller hun, med det samme Strygningen er forbi, spytte på Dørtrinet; sker det ikke, og en frugtsommelig Kvinde så er så uheldig først at gå igjennem denne Dør, kan det have betænkelige Følger for hende. N. Kr. Pedersen, Grynderup (Gislum H.).
Den gamle Sømand Anders Andersen Præst sejlede i sine unge Dage fra. London til New-York med god Bør. Ude i Atlanterhavet gav det Tåge i flere Dage, så de vidste snart ikke, hvor de var. En Eftermiddag så' de med ét et svært fuldrigget Skib ligge ved Siden af dem. De prajede det og spurgte om Kurs til New-York. Det vidste de ikke. »Hvor skal I da hen?« ...
En Vintermorgen, mens jeg tjente for Dreng i Skinnerup ved Tisted, gik jeg og Sønnen og mogede, og der blev megen Damp i Stalden, da Døren kom op. Idet Sønnen vil til at tage fat på Børen og til at kjøre den ud, siger han: »Der kommer Degnen, hvad mon han vil os?« Degnen hed Tilsted og var en bitte skrutrygget én, så han var let at kjende. Vi så' ham...
I en Gård her omme var der en Kone, som hed Ane det var netop min Faders Moster, hun fødte Tvillinger. Så havde de fået en stor vid Seng, hvori både Mand og Kone og begge Børnene kunde ligge, for så kunde han ligge og hjælpe til med at give dem Mad den Gang brugte de jo ikke Flaske til Børn. Så en Morgen var Pigerne i Gården tidlig oppe, for de...
Min Fader sagde tit til os Drenge, at vi aldrig måtte kyse nogen. En Gang fortalte min Moder os, hvorfor han havde sagt det. Min Bedstefader boede på en lille Gård tæt ved Fjelstrup Kirke, der hedder Bilidt, og han havde megen Forbindelse med Omegnens Folk og drev tit en Spas med dem. Så en Nytårsaften bad han sin Kone om at låne en Skjorte, og trak da...
En Juleaften kom en Mand til et Par fattige Folk. Ja, han kunde godt blive der, men de var kun fattige. Konen slagtede det bedste Lam, de havde, og det spiste de. Ved Nytårstid vilde den fremmede rejse, men beklagede sig over, at han intet havde at betale med. Da han stod i Døren og sagde Farvel, spørger han pludselig: »Det er sandt, havde det Lam ingen...
En ung Frue haver overdådig berømmet sig af at ville fode en anden Søn til Verden, end Kristus var; men udi hendes første Barselseng fødte hun et underligt Kreatur, i Skik og Skabning efter en Gris og et Svin, hvilket siden vogste til sådan Storhed, at man vil sige, at hvor det gik udi Skovbøjder eller Krat, kjendtes Børsterne over alle Toppe af Træerne,...
På Åstrup, Såby Sogn, Lejre Herred, har det mange Gange hændt, at Køerne efter Sengetid begyndte at brøle og blive urolige, som de plejer, når en Ko har kælvet. Når Røgteren så kom, lå der også en Kalv i Gravningen. Han fik da et Halmbånd om Halsen på den og slæbte den af Sted hen til Døren, og fik den på en Trillebør for at føre den hen til Kalvehuset,...
En Karl havde så godt et Syn, at han kunde se Gårdboerne. En Aften så han, at den ene Nisse kom med en stor Børring, og den anden Nisse løb bag efter og samlede Strå op. Den Gang den første lagde Børringen fra sig, sagde han: »Å nej.« Da den anden kom med den bitte Nævefuld, sagde han også: »Å nej.« Så sagde Karlen: »Da skulde du også ha', du klager dig,...
Så længe et Barn ikke er døbt, bør der brænde Lys i Huset for ej at få det forskiftet. Nemmere slipper man dog med at fæste en Stoppenål i Svøbet. H. Brøchner.
da.etk.DSnr_01_0_00711
