Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
IVaw mæ å mi søster Maren vi wa hjæmm å wa hjørrer. da sku vi jæn da//; øwex te Towelund mæ gjæslenger, fa dæær sku vi hå-em te haldt øwer. Som vi gjæk no all'dbæst å kam åp o Towelund bangk, så støj dæær næ kali tjoer, å dæær %ow vi, te dæ lo en monndharp ve jæw å æ tøjjrstagger. Så såå Maren lisse stell te-mæ: Stine, læ wås ha dænd, mæn tæj dw-en. De...
Jens Jensen Murer er fodt den 15. januar 1819 i Mjesing. Hans fader hed Jens Olesen, og moderen Maren Jensdatter. Faderen var god til at fortælle, men har ellers lært sine fortællinger rundt omkring. Han var hjemme i Mjesing næsten bestandig og har ikke tjent uden ét sted, efter at han var konfirmeret. Han tjente kongen i 12 år, men så kom hans ene lår...
Niels Yang fortæller, at da han selv havde bryllup, vilde de drikke både præst og degn fulde. Der var dobbeltbryllup, og mange folk til stede. Eor hver ret rejste præst og degn sig og gik ind i en anden stue, hvor de fik dem en dram. Der stod godt nok en skjænker og skjænkede for dem, og det var halvpægleglas, de drak af. Hver gang stak præsten ud og...
Per Smed fortalte, at han i sin ungdom havde tjent en præst, der var så slem til at drikke og spille kort og sad og spillede om natten, så han i regelen kom meget sent hjem. Så var det da også en løverdag nat, han havde været ude i selskab og drukket og spillet, og så kjørte han hjem i morgenstunden. Nu sad han jo og småsov i agestolen eg nikkede, vågner...
I Højgård i Give boede en gammel hestepranger, der hed Mikkel Filskov. Det var"en forfærdelig karl. En mand fra Ullerup havde været i Vejle efter tømmer, og så løb læsset ned på bæsterne ned ad Lerbæk banke, og de tog selv og løb imod rækværket ved broen nede ved møllen, og manden fik hans hoved flået, så det måtte syes sammen af doktoren. Så træffer...
Skomager Frank i Soderup var egentlig en Kjøbenbenhavner, vilde han lade, han snakkede fornemt, og det var dog en lille fornøjelse i hans fattigdom. Skomageriet var det ikke så stort bevendt med i hans ældre år; men så gik han til Holbæk en gang om ugen og hentede en] kube fuld af hvedebrød til at sælge. Kort for hovedet var han, og kunde snart blive...
Sidst i tyverne og forst i trediverne var det en dårlig tid for bønderne. Ja, en enkelt var der, som havde penge. Hed det sig: Han har fire snese dalere, troede de, han havde slået en Jøde ihjel eller i det mindste stjålet dem fra en rig mand i Kjøbenhavn. Til vort var det rent forskrækkelig galt. Inden fader slap, lå han hen i samfald 12 år og kunde...
En gårdmand i Brundby, Hans Mortensen, var i Kjøbenhavn 1878 at se udstillingen. Han lod hans kjæp stå udenfor, men så gik han ud igjen nogen tid efter for at se efter, om nogen havde taget den. Men så kunde han ikke komme ind igjen uden at løse ny billet, og dot vilde han ikke. Så gik han lidt ned ad gaden og gik og så efter et hus, der var under...
To brØdre boede i én by, og den ene røg tobak, den anden ikke. Han, der ikke røg, foreholdt sin broder, at det valen skam at give penge ud til unj'tte. men det hjalp ikke. Da tog han sig over, hver gang broderon kjøbte tobak, at lægge så mange penge til side i en skuffe, som tobakken kostede. Efter tre års forlob havde han 30 daler i skuffen, og nu...
En gammel kone her oppe i byen gik og vilde bilde folk ind, at hun var en heks og kunde stille bæster og gjøre dem løbsk o. s. fr. Så siger min alde til hende: Hvordan kan du gå og bilde folk det ind, du kan jo slet ikke hekse. Hun svarte: Jammen så giver de mig noget. Kirsten Marie Sørensdatter, Lemming.
Anno 1769 på den tredje juledag var det så stor en snefog, så at de gamle, som levede den tid, ej kunde huske eller mindes sådan et snefog, ej heller havde været hidtil dato 1801. 1792 imellem den 10. og 11. december om natten var det en forskrækkelig storm af et vestlig vejr. Da faldt der i Gram skov 725 træer. Det gjorde og stor skade på huse og...
da.etk.JAT_05_0_00466
Hads herreds mænd de havde nu ord for at være sådanne grove kroppe til at slås. De kommer fra Skanderborg en af deher fastelavns-torvedage, og da de kommer ud til Skanderup kirke, kommer de i mode med skytten fra slottet. Enten han var galsindet eller ovsindet, véd a ikke, og han kom ridende, som han var gal. Så råber de efter ham: Højj. mand med din...
En mand der ovre fra Varde-kanten kom en dag ind til Varde og havde ærende på et kontor der. Han gik ind uden at banke på og beholdt sine træsko på. Der inde sad en lille fuldmægtig, som foer op imod ham og sagde: Kommer du her ind for Fanden uden at banke på og med træskoene på! Bonden svarer; Tys tys, lille, de æ slæt et dæ, a skal snak mæj, de ær...
I Vilslev boede en mand, der hed Store-Johannes. Han hjalp smuglerne til rette, om natten tog han imod deres sager, og om dagen kjorte han sagerne fra grændsen så langt de skulde have dem for at være fri. Men betjenten i Vilslev havde mistanke til ham, og en dag da han kommer ridende fra Bramming, ser han, at Johannes kommer kjorende ad en markvej inde...
Her har de også slået katten af tonden om fastelavn. Min gamle farbroder var med til det. Men bæsterne var jo kjælle og kunde let blive urolige, så en og anden karl kunde komme galt afsted. Kristine Kristensen, Fastrup. Gjellerup.
Da Anders Jensens moder i Kar* blev begravet, og de havde fået deres undenower og kafferet, så skulde mæ^'en ud i gården og slå vindtojet fra dem. Så gav de dem til at trave hinanden, det kaldte de at trave bæster. Så var der én af mæ;'en, der slav ud og slav til en husmand, så han trimlede om i møddingstedet, Mæ/en: mændene. J. Kornerup, Egå.
I ældre tid holdtes bryllupsgildet om fredagen, og løverdag var der anden dags gilde. Så om søndagen mødte hver mand og kone i gildefællet og kjørte med til kirke og tilbage. Det var så tredje dags gilde. Den dag skulde de have æggesøbe, det vil sige kogt øl og æg og ristet brød. Første dag tik de kjødsuppe og soeskjød og steg og søsterkage, anden dag...
De war en mand i Sæjt, han hådd jæn gang en kål. Så ve di skuld ?<d å høøst, så sæ/er æ mand: No gor a, så korner do. Så loo æ kål sæ ve æ æænd, te æ mand kam ijæn. Så ræ/s æ kål sæ åp å sæ^'er: No gor a, så korner do c. Så dæ?2d gang æ kål va ve æ æænd, så wa æ mand kon met væjs. å så såå han: De æ mænd å Gud bådde dænd væst å dænd bæst kål, a...
Yi var til kirke en juledag og havde bæsterne inde et sted, hvor der ellers så ret pænt ud. Så skulde vi beværtes, og vi fik æbleskiver med syltetøj pà. Da fik jeg en hel tot har i munden, som den var kommen af redekammou. Jeg tog den i al stilhed og smed den bag ved skatollet. En anden gang, de var ved at kjærne det samme sted, siger pigen: Hvordan kan...
Kristen Sø gik en dag til Pot mølle med en pose på nakken. Mellem Frisenborg og Pot mølle er der nogle meget stejle bakker, og her kom Kristen til en mand, som kjorte ad møllen til. Kristen bad manden om lov til at lægge sin pose o] i vognen, hvilket han også fik lov til, når han så til gjengjæld vilde gå bag ved vognen og holde lidt igjen på den ned ad...
